Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Ifølge en opgørelse udarbejdet af Computerworld, så beskæftiger Danmarks 30 største it-arbejdspladser cirka 33.000 medarbejdere.
Det svarer cirka til den samlede beskæftigelse en i større provinsby.
I enhver by i Danmark tager de unge deres første uddannelsesskridt efter folkeskolen på vej mod arbejdsmarkedet enten på et gymnasium eller en erhvervsskole. For de unge på erhvervsskolerne følges de første skridt ofte op af en elevplads på en virksomhed.
Sådan er det desværre ikke i it-branchen.
Her uddanner man ofte først unge, når de er ved at være færdige med deres videregående uddannelse - for eksempel som studentermedhjælpere eller trainees.
Det betyder, at man blandt Danmarks 30 største it-virksomheder kun har omkring 60 elever inden for it-faget.
Resultatet er, at der lige nu sidder 1.300 i skolepraktik, som enten uddanner sig til it-supporter eller datatekniker.
Det er ærgerligt, for rigtig mange af de unge har de kompetencer, som it-branchen efterspørger. Eleverne vil altså hurtigt kunne bidrage til virksomhedernes daglige arbejde, men it-virksomhederne svigter deres uddannelsesansvar.
Det undrer mig, for it-virksomhederne ansætter gerne både it-supportere og datateknikere, når de er færdiguddannede.
At få flere elever ind i it-branchen må være et fælles mål og ansvar, for behovet for it-folk vil kun stige.
Blandt andre forudser tænketanken Kraka en markant stigende efterspørgsel efter programmerings- og it-løsninger.
Det vil øge efterspørgslen efter it-folk i fremtiden.
Det samme bekræfter Erhvervsstyrelsen, der forudser at vi i 2030 vil mangle 19.000 IT-specialister. Af dem skal 6.000 være specialister i planlægning og systemdesign, mens 10.000 skal have konstruktionskompetencer – altså de programmeringskompetencer, som elever på datateknikeruddannelsen lærer.
Da Erhvervsstyrelsen offentliggjorde sin analyse sidste år, stod virksomheder og erhvervsorganisationer i kø med beskrivelser af, at it-virksomheder må opgive at besætte stillinger, fordi de ikke kan finde de rigtige kandidater og dermed må sige nej til opgaver, der kunne have gavnet deres og Danmarks økonomi.
At få uddannet de mange nye it-folk frem mod 2030 kræver et fælles ansvar.
Det fælles ansvar tager de på de tekniske skoler, når de hjælper de unge med deres første uddannelsesskridt efter folkeskolen.
Og det ansvar tager vi i Dansk Metal, hvor vi altid står klar til at rådgive og vejlede it-virksomheder, som overvejer at ansætte elever.
Det fælles ansvar hviler dog også på it-virksomhederne. Derfor forventer vi også, at it-virksomhederne, der mener, at de mangler programmører i dag og i fremtiden, tager et større ansvar for både deres egen og samfundets udvikling ved at ansætte flere elever.
De unge har brug for en elevplads, og it-virksomhederne har brug for deres kompetencer.
Hjælper vi ikke hinanden med at uddanne vores unge fremtidige it-folk, vil det have store konsekvenser for branchen og for fællesskabet Danmark.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
