Ugen i tech: Stort Samsung læk: Her er selskabets forårskollektion af wearables / Canon-prisbombe – halverer nærmest prisen på spritnyt fullframe kamera / Salg på prisstærkt Nvidia GTX1660 er tyvstartet.

Samsungs kommende S10-topmobiler vil blive ledsaget af en hel kollektion af nye wearables. Både Canon og Nvidia er ude med lovende, prisstærke produkter.

Mens der utvivlsomt vil være store nyheder at se næste uge, når Samsung 20. februar afholder deres forventede Galaxy S10 lancering, er der andet nyt at forvente fra selskabet.

Se også: Årets største mobil-messe åbner snart portene: Her er de fem nyheder, vi glæder os mest til

Den sydkoreanske tech-gigant er, givetvis uforvarende, kommet til at lække den kommende forårskollektion af deres wearables.

Den nye serie ser til at bryde med den tidligere 'Gear' branding fra Samsung og i stedet satse på navnet 'Galaxy', som kendt fra selskabets toptelefoner.

Galaxy-wearable kollektionen vil byde på et nyt smartwatch, to nyt smart-bands og et sæt nye fuldt trådløse hovedtelefoner.

Galaxy Watch bliver et sportspræget smartwatch, som kommer i både Sport og Active udformninger og en urkasse på 40mm. Det tyder på, at et helt nyt interface vil komme i spil, for den karakteristisike roterende urkant er droppet i disse modeller.

Læs også: En enkel centimeters nøjagtighed gør Bluetooth 5.1 til en game-changer: Derfor er den nyeste opdatering så lovende

Dertil kommer Galaxy Fit og Fit e to smart-bands med fitness for øje. Hvordan de to modeller kommer til at adskille sig er uvist, men ’e’-præfikset e synes at indikere, at der vil blive tale om en billigere variant.

Sidste wearable-nyhed fra selskabet bliver de nye Galaxy Buds, et sæt ’true wireless’ hovedtelefoner som ifølge the Verge vil markere sig ved at kunne oplades trådløst direkte fra de kommende S10-telefoner.

Se også: Supermobilen Samsung Galaxy S10 er lige om hjørnet: Her er 10 ting, som vi ved

Canon-prisbombe
Den ledende kameraproducent Canon ha skabt røre i det ellers stagnerende marked for digialekameraer. Denne uge kunne producenten præsentere systemkameraet Canon RP, et kamera som underbyder markedet for såkaldte ’full-frame’ digitalkameraer.

Hvor begyndermodeller i kategorien plejer at debutere ved 2.000 amerikanske dollar, vil Canon RP debutere ved 1.300 dollar – inklusive en adapter til selskabets store udvalg af EF-objektiver.

Herhjemme vil Canon EOS RP få en debutpris på 11.999 kroner fra 27. februar.

For pengene leverer Canon et spejlløst kamera, som er markant mindre og mere kompakt end Canon 6D mark II, som det deler et 26 megapixels full-frame sensor med indbygget AF-pixels. Det nye kamera kan dog optage video i både Full HD og 4K (sidstnævnte med en del beskæring), men vil få et mindre batteri som kun tillader lidt over 200 skud per opladning.

Canon EOS RP byder på opdateret elektronik, der giver op til 5 billeder/sekunds burst, Wi-Fi, USB-C opladning samt en elektronisk søger.

Læs også: Efter mange års dvale: Nu er det igen blevet interessant at købe nyt kamera

Nvidias prisvenlige GTX 1660 Ti
En anden potentiel prisvenlig nyhed er Nvidias næste midrange grafikkort, GTX 1660 Ti, som allerede nu er at finde hos den britiske Amazons e-butik, hvor forsalget på kortet synes at være tyvstartet.

Kortet vil, ifølge de første lækkede benchmarks, matche et GTX1070, men vil debutere til en lavere pris på 286 britiske pund. Det svarer til knap 2.430 kroner.

Kortet står ifølge siden til officiel debut 22. februar.

Med kortet følger 1.536 CUDA-kerner, 6GB GDDR6 VRAM igennem en 192-bit interface og samme stømbesparende proces som i Nvidias nyeste RTX-kort. De nyeste raytracing-funktioner, som kendetegner RTX-serien, vil sandsynligvis ikke følge med.

Se også: Prisvenligt Nvidia GTX-grafikkort på vej: Her er det, der kan forventes



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Midt i spionage-rygter og mediestorm: Computerworld besøger Huawei i Kina - tag med på besøg hos det måske mest omstridte tech-firma lige nu
Reportage, Shenzhen: “Exacting, rigorous, tests drive learning, all for real battles.” Computerworld er taget på besøg i det gigantiske hovedkvarter for verdens måske mest omtalte tech-selskab lige nu
Computerworld
Nvidias nyeste GTX 1660 kort beviser, at det igen er blevet interessant at købe grafikkort
Nvidia giver gamere i mainstream-segmentet et stærkt kort til en rimelig pris.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Kvartalsrapport på cyber-trusselslandskabet
I denne rapport dykker vi ned i cyber-trusselsbilledet for Q4. Vi har opsummeret statistikkerne fra millioner af trusselsforekomster observeret af Fortinet enheder i live produktionsmiljøer i hele verden. Ifølge IDC er Fortinet den mest adapterede netværks-sikkerhedsløsning, med 4,2 mio. implementerede devices. Det giver et unikt perspektiv på trusselslandskabet, som er destilleret ned i denne rapport. Download den her og få det fulde overblik.