Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Netcompany-bud kan splitte e-Boks’ digitale postkasse / Nyt it-system skal monitorere rejsende til Europa / Uber frikendt for dødsulykke / Elon Musk sagsøges for sit ’ukontrollerede brug af Twitter’

Netcompany-bud kan splitte e-Boks’ digitale postkasse. Nyt it-system skal monitorere rejsende til Europa. Uber frikendt for dødsulykke. Elon Musk sagsøges for sit ’ukontrollerede brug af Twitter’

Godmorgen her fra Computerworld. Her får du dagens it-overblik ved Niels de Boissezon.

Netcompany-bud kan splitte e-Boks’ digitale postkasse

Den digitale postkasse, e-boks, kan blive delt i to, så breve fra kommunen eller banken skal læses to forskellige steder.

Distributionen af den digitale post fra det offentlige er i udbud, hvilket ifølge minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), kan munde ud i to forskellige digitale postkasser, skriver Ritzau.

Opdelingen vil resultere i en postkasse for offentlig e-post og en anden til post fra eksempelvis banker, pensions- og forsikringsselskaber.

I dag administreres begge digitale postløsninger af e-Boks, men et bud fra Netcompany kan dele de to løsninger i to separate digitale postbokse.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at det nye digitale posthus(e) vil få sin bredde debut i marts 2021.

Nyt it-system skal monitorere rejsende til Europa

Fra og med starten af 2021 vil et nyt registreringsystem træde i kraft, når rejsende fra blandt andre USA og 60 øvrige ikke EU-lande gæster Europa. Det oplyser det Europæiske Rejseinformations- og Godkendelsessystem (Etias).

Systemet vil minde om det amerikanske ESTA-system, hvor tilrejsende til Schengen-zonen vil skulle registreres. Er man registreret vil man blive tilladt visumfri adgang til zonen, så ofte det er nødvendigt i en periode på tre år.

Det nye system vil koste EU-kassen 52 millioner kroner, mens en enkel registrering vil løbe op i 7 euro, svarende til godt halvtreds kroner.

Uber frikendt for dødsulykke

Den amerikanske kørselsteknologi-virksomhed Uber, er blevet frikendt for et retsligt ansvar i den ulykke som i marts 2018 forårsagede en fatal personpåkørsel under test af selskabets selvkørende køretøjer.

Det fastslår retten i Yavapai County, USA, skriver Reuters.

Ulykken involverede en Volvo XC90 udstyret med Ubers’ selvkørende sensor- styringsteknologi. Køretøjets fører under testen, Rafael Vasquez, kan stadigt blive retsforfulgt for uagtsomt manddrab, lyder det i det amerikanske politis rapport fra juni 2018.

Elon Musk sagsøges for sit ’ukontrollerede brug af Twitter’

En gruppe Tesla-investorer vil have selskabets direktør, Elon Musk, til at holde fingrene væk fra Twitter-app’en.

Gruppen vil nu sagsøge it-milliardæren hos de amerikanske domstole for at gøre has med Elon Musks ’ukontrollerede brug af Twitter til at promovere urigtige oplysninger om virksomheden’. Det skriver Bloomberg.

Det sker efter, at direktøren i 2018 bedyrede at han havde sikret midler til at afnotere virksomheden og at han i februar 2019 estimerede at virksomheden ville fremstille en halv million biler i år. Begge påstande nøjagtighed bryder med en direktørs ansvar overfor investorer siger en talsperson for gruppen som blandt andet tæller en pensinoskasse fra Ohio, USA.

Efter en undersøgelse af de amerikanske tilsynsmyndigheder på området, har Musk indvilget i at betale 40 millioner dollar i bøde og at træde ud af Teslas bestyrelse i kølvandet på hans Twitter-påstande.

Se også: Alt tyder på, at det var Ubers software, der forårsagede fatal påkørsel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere