Morgen-briefing: Uber inviteres ind i varmen igen af Norges regering / Simcorps nye bestyrelsesformand er tiltrådt / SpaceX sender første rumraket afsted med betalende kunder

Uber inviteres ind i varmen igen af Norges regering. Simcorps nye bestyrelsesformand er tiltrådt. SpaceX sender første rumraket afsted med betalende kunder. ITU sætter rekord i frigørelsen af forskningsartikler. Nyt projekt skal digitalisere fremstillingsindustrien.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til af torsdagsudgaven af Computerworlds morgen-briefing.

I dagens nyhedsoverblik skal vi en tur omkring det danske, det udenlandske og det, som foregår oppe i det ydre rum. For hvis alt går godt, så bliver det nemlig i dag, at Tesla-direktøren Elon Musk får sendt sin første rumraket afsted med betalende kunder ombord.

Rigtig god læselyst.

Uber inviteres ind i varmen igen af Norges regering

Tilbage i 2017 valgte Uber i Norge at trække sig delvist ud af landet. Det skete efter flere sammenstød med den etablerede taxabranche.

Men nu har Norges regering været ude og foreslå store ændringer i reglerne, der gør sig gældende for taxabranchen, og det giver mulighed for et comeback til Uber i Norge.

Det skriver Børsen på baggrund af en artikel fra det norske medie Dagens Næringsliv.

"Vi ønsker større konkurrence for at give passagerer en fleksibel taxiservice. Det er specielt vigtigt i en tid, hvor taxiindustriens omsætning er faldende, og nye bildelingstjenester bliver stadigt mere populære," siger den norske transportminister Jon Georg Dale i en pressemeddelelse, ifølge Dagens Næringsliv.

I tillæg fortæller den norske transportminister, at Uber og andre taxaselskaber er velkomne i Norge, så længe de følger de norske love og regler. Han påpeger samtidig, at i givet fald på Uber etablere sig som et norsk selskab.

Simcorps nye bestyrelsesformand er tiltrådt

Peter Schütze er nu tiltrådt som bestyrelsesformand i det danske software-selskab Simcorp. Indtil nu har han fungeret som næstformand.

Han overtager formandsposten fra Jesper Brandgaard, der træder af efter 11 år.

Læs mere om Jesper Brandgaards aftræden: SimCorps formand trækker sig efter 11 år på posten: Tidligere Nordea-boss kørt i stilling som ny formand

Den nye formand, Peter Schütze, blev allerede indstillet til posten i februar 2019, da Jesper Brandgaard meldte ud, at han ikke havde intentioner om at stille op igen ved den kommende generalforsamling.

Peter Schütze er foruden den nye post som formand for bestyrelsen i Simcorp også bestyrelsesformand i DSB. Desuden har tidligere været CEO i Nordeas danske forretning.

SpaceX sender første rumraket afsted med betalende kunder

Rumfartsselskabet SpaceX, der er ejet af Elon Musk, gør klar til at sende rumraketten Falcon Heavy afsted torsdag på sin første rejse.

Det bliver herved SpaceX' første rumrejse for en betalende kunde der i dette tilfælde er en saudi-arabisk satellitudbyder, Arabsat, der tager en satellit med ombord.

Det skriver Bloomberg.

Hvis alt går efter planen sendes rumraketten tidligt afsted torsdag morgen. Men forhold som vejr og vind kan være med til at udsætte afsendendingen.

Det er planen, at flere betalende kunder skal afsted med samme rumraket, heriblandt Viasat og Inmarsat, der begge er satellitudbydere.

Tesla-direktørens raketselskab runder har rundet en markedsværdi på 200 milliarder kroner.

ITU sætter rekord i frigørelsen af forskningsartikler

It-universitetet er det første danske universitet, der har opnået at gøre 100 procent af forskningsartiklerne fra forrige år frit tilgængelige på nettet.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra universitetet.

"At vi allerede nu er nået dertil skyldes en målrettet indsats de sidste par år, hvor vi har øget kvaliteten af registreringen af publikationer. I mange tilfælde kan publikationerne tilgås direkte fra ITU’s hjemmeside. Alle vores forskere og forskningsadministrationen har en stor andel i, at vi allerede nu opfylder målsætning i Danmarks Nationale Strategi for Open Access,” skriver prorektor Jens Christian Godskesen.
I den Nationale Strategi for Open Access er målsætningen, at der fra 2025 og frem er fri digital adgang til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner.

Det nationale gennemsnit er i år 44 procent, hvilket er en stigning på otte procentpoint fra sidste år.

DTU har med 64 procent den næststørste andel af Open Access-publikationer, efterfulgt af CBS med 48 procent.

Nyt projekt skal digitalisere fremstillingsindustrien

I sidste uge blev et nyt samarbejdsprojekt præsenteret, der skal digitalisere fremstillingsindustrien.

Samarbejdsprojektet hedder Open Industry 4.0 Alliance, hvor en række europæiske virksomheder inden for maskinteknik, industriel automatisering og software vil samarbejde om at digitalisere fremstillingsindustrien.

Det skriver SAP i en pressemeddelelse.

Medlemmerne, der har stiftet alliancen, er Beckhoff, Endress+Hauser Group, Hilscher, ifm, KUKA, MULTIVAC og SAP.

Det nye projekt vil være åbent for alle virksomheder. Medlemmerne af projektet vil skabe et standardiseret og åbent økosystem, der kan anvendes i højtautomatiske fabrikker og anlæg. Herunder skal logistik og serviceydelser være en del af økosystemet.

Formålet er at tilbyde et alternativ til egenudviklede seperate løsninger og gøre det nemmere for europæiske virksomheder i alle størrelser at digitaliseres deres virksomhed.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S