Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
”Tak fordi du ikke brugte ordet agil.”
Jeg havde netop rejst mig, da it-chefen pludselig indskød en bemærkning på falderebet.
Vi havde haft en times drøftelse om udvikling- og implementeringsstrategi for en mobil kundeservice.
Jeg studsede selvfølgelig over bemærkningen og opdagede: Ja. Den er god nok. Agil er faktisk et ord, jeg undgår.
Jeg har bare ikke været bevidst om det. Før nu. Et passivt fravalg af ordet, så at sige.
Og en øjenåbner: Hvorfor er agil blevet et bandeord i de mere resultatorienterede kredse?
Kan vi overhovedet bruge det?
Kan ordet overhovedet bruges her i 2019?
Ja, der er situationer, hvor ordet agil skal i spil:
Det er et must say, hvis du vil i betragtning til at offentligt udbud, og det er også godt at kunne, hvis man er til interview og skal indgyde tillid hos HR-konsulenter, afdelingschefer og den slags.
Det forekommer i overraskende mange jobannoncer.
Men i forhold til at beskrive om vi laver it effektivt, er ordet ikke meget bevendt.
Jeg kan komme i tanke om adskillige it-katastrofer, der er kørt efter agile principper.
Agil er de facto blevet et ord, der betyder ”vi kører ikke længe vandfaldsmodel” ….. ”vi kører vandfaldsmodel, men nu i agil forklædning” ….. ”vi kører projekter mindre uhensigtsmæssigt end vi plejede at gøre – og det er også en slags fremskridt”.
Vi gør bare det samme på en ny måde, hvis du forstår hvad jeg mener
Jeg er selv certificeret scrum master.
Jeg husker, at jeg i sin tid læste det agile manifest med begejstring.
Så ”agil” er ikke født med de negative konnotationer. Der var engang, hvor det var sund fornuft. Et frisk pust. Væk fra nogle rigide best practices.
Men nu – her i 2019 – er det ikke nødvendigvis overbevisende at beskrive sin udviklingsmetode som ”vi kører efter agile principper”, hvis man skal overbevise en it-chef om, at man kan lave et effektivt udviklingsforløb og nogle overbevisende resultater.
It-cheferne har høstet erfaringer. De er nervøse for at få ”mere af det, som vi plejer - nu bare efter agile principper”. Det er ikke nok at være agil. Vi skal ville noget med det.
Problemet er, at hvis vi stræber efter det, som vi plejer at stræbe efter – men nu bare efter agile principper - så sker der ikke noget nyt.
Vi gør bare det samme på en ny måde, hvis du forstår, hvad jeg mener.
Du får et eksempel:
Vi har kendt til hjulet i lang tid. Vi har også kendt kufferten i lang tid. Man skulle mene, at det ville være en nobrainer sådan lige at få kombineret de to ting.
Men prøv at overvej, hvor lang tid der gik, inden der kom hjul på kufferter. Til trods for at der løbende er blevet arbejdet intensivt med kuffertdesign.
Og så er det, at ordet disruption dukker naturligt op i min hjerne.
Men det er et ord, jeg er opmærksom på at omgås varsomt. Et belastet ord. Fyldt med konnotationer om varm luft, studieture til Californien for de privilegerede, disruptionrådet osv.
Og det er måske en fejl. For vi har brug for det. Disruption. Og oprindeligt lå der noget helt andet i ordet.
Jeg tænker, at det samme måske gør sig gældende for ordet agil.
Vi skal bare huske, at det ikke kan stå alene: Vi skal først og fremmest fokusere på, hvad det er, vi stræber efter. Det er dét, der tæller. Vi skal levere resultater.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
