Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Politiets it-afdeling ‘hærder og skalerer’ / TDC sender alle mand hjem - næsten / Seks ud 10 danske webbutikker påvirket af corona-virus / Digitale forlag gør læringsportaler gratis

Politiets it-afdeling ‘hærder og skalerer’. TDC sender alle mand hjem - næsten. Seks ud 10 danske webbutikker påvirket af corona-virus. Digitale forlag gør læringsportaler gratis. Nyt bredbåndsværktøj fra Energistyrelsen. Amazon tilbyder ansatte ubegrænsede sygedage i marts. Appe åbner alle Apple Stores igen i Kina.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgen-briefing, der denne fredag morgen er skrevet af Dan Jensen.

Politiets it-afdeling ‘hærder og skalerer’

Rigspolitiets Koncern IT har fuld fokus på at ‘etablere løsninger, hærde og skalere disse til en meget kritisk situation i voldsom udvikling.’

Sådan skriver politiets øverste CIO og koncern it-direktør, Lars Ole Dybdal, på LinkedIn. Han betegner situationen i koncern-it som ‘IKKE en normal dag på kontoret.’

Rigspolitiet har været til i det seneste døgn at opsætte myndighedernes fælles callcenter vedrørende corona-virus med 570 telefonpassere, der sidder fire forskellige steder i landet, nemlig Jonstruplejren i Ballerup uden for København, Brøndbyøster, Holstebro og hos Røde Kors i København.

Indtil videre har de 570 telefonfolk svaret på mere end 11.000 opkald.

TDC sender alle mand hjem - næsten

TDC følger trop på en lang række øvrige danske selskaber og sender alle mand hjem - undtagen de medarbejdere, der har særligt kritiske funktioner, meddeler selskabet torsdag aften.

Det kan komme til at betyde, at der er længere ventetid for kunder, der ønsker at komme igennem til kundevendte brands som YouSee, Telmore og TDC Erhverv.

TDC oplyser desuden, at selskabets teknikere ikke vil køre ud på opgaver, hvor der er risiko for, at de kan blive smittet.

“Kritiske opgaver og henvendelser vil blive prioriteret, herunder servicering af en række erhvervskunder med samfundskritiske ansvarsområder, samt privatkunder, der har akut brug for hjælp, såsom ældre borgere, der eksempelvis mister deres fastnetforbindelse,” lyder det fra TDC.

Du finder hele meddelelsen fra TDC her.

Også Kombit har sendt medarbejderne hjemm meddeler organisationen til Computerworld.

Seks ud 10 danske webbutikker påvirket af corona-virus

Seks ud af 10 danske webbutikker er ramt på enten salg eller logistik af corona-virussen, viser en helt dugfrisk rundspørge, som Foreningen af Danske Internethandlende - FDIH - har foretaget.

En tredjedel af de adspurgte webbutikker oplever, at kunderne svigter, mens mange oplever, at de ikke kan få leveret de nødvendige varer.

38 procent af de adspurgte danske webbutikker oplyser, at det ‘business as usual.’

Du kan læse mere om rundspørgen hos FDIH her.

Digitale forlag gør læringsportaler gratis

En hel stribe af de danske forlag gør på grund af corona-virussen deres læringsportaler frit tilgængelige for alle skoler.

Clio meddeler til Computerworld, at selskabet samtidig ‘udviklet en guide til lærere om fjernundervisning, så landets elever kan fortsætte deres uddannelse – i det omfang det lader sig gøre.’

Du kan læse mere hos Clio her: Sådan kan du nemt fjernundervise under karantæne.

Også de øvrige forlag giver fri adgang til virtuel undervisning i karantæne-perioden.

Fire af de største uddannelsesforlag i Danmark meddeler til Computerworld, at de åbner for alle deres digitale undervisningsmaterialer.

Det drejer sig om Systime, Gyldendal Gymnasium, Forlaget Columbus og Dansklærerforeningens Forlag.

“Med adgang til et digitalt bibliotek af iBøger kan lærere og elever fortsætte undervisningen uden for skolen,” meddeler de.

Nyt bredbåndsværktøj fra Energistyrelsen

Energistyrelsen har lanceret et nyt interaktivt værktøj, som du kan anvende til at få overblik over udviklingen i bredbåndsdækningen herhjemme.

Det hedder ‘Data om Bredbånd’ og kan blandt andet anvendes til interaktive visualiseringer af udviklingen på tværs af kommuner, teknologier og hastigheder.

“For eksempel kan man se, hvordan dækningen har udviklet sig i ens kommune og sammenligne med andre kommuner og den nationale dækning. Det er med andre ord blevet langt nemmere for brugere at vælge det udsnit af data, der har interesse,” lyder det fra Energistyrelsen.

Du kan læse mere om værktøjet her.

Amazon tilbyder ansatte ubegrænsede sygedage

Mange medarbejdere på Amazons lagre i USA har normalt kun lov til maksimalt 10 dages fravær om året - inklusive ferie, sygdom og nødsituationer.

Men på grund af corona-virus lemper Amazon nu på forholdene, skriver BBC.

Det betyder, at lager-medarbejderne i denne måned har lov til et ubegrænset antal sygedage. Dog vil kun smittede kunne få løn under sygdom.

Amazon meddeler, at ansatte, der er smittet med corona-virus eller blevet sat i karantæne, vil kunne få op til to ugers løn.

Ifølge mediet er andre Amazon-ansatte dog blevet bedt om at arbejde over.

Appe åbner alle Apple Stores igen i Kina

Mens corona-virussen er under opbygning i Europa, går det den anden vej i Kina.

Her meddeler Apple, at selskabet nu igen åbner de 42 kinesiske Apple Stores, der blev lukket i slutningen af februar på grund af corona-virussen.

Apple har i februar solgt under en halv million iPhones Kina, hvilket er markant under det sædvanlige niveau.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere