It-landskaberne er i opbrud - som arkitekter må vi tage livtag med de store dilemmaer

Klumme For mange enterprise-arkitekter benytter Togaf udelukkende som et middel i kampen for orden i kaos. Arkitekturen har strategisk set aldrig været vigtigere. Det handler om innovation, compliance og forretningsdynamik. Arkitekter skal nok hellere skabe udvikling end rydde op i penalhuset. Vi skal være landskabsarkitekter!

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Forleden dag var jeg vært for en lille gruppe af enterprise arkitekter.

Vi var et dusin arkitekter, som ventilerede udfordringer og erfaringer. Kernen i arkitektens opgave er at bygge bro mellem organisationens forretningsmæssige mål og dens teknologiske formåen. Men jeg tror, at flertallet har det ligesom mig. Det handler (for) sjældent om strategi.

Store ændringer i it-landskabet

Hvis vi hæver blikket fra de mange opgaver, der her-og-nu ligger på arkitektens bord, så ser vi nogle virksomheder, der kommer igennem nogle meget store landskabsændringer i de næste 5-10 år.

I dag har mange typisk en næsten komplet full stack on premise at home. Men det ændrer sig. Hyperscalere som AWS, Azure, Google Cloud og Alibaba med flere rykker ind i virksomhedernes it-miljø. It-landskabet er i opbrud på flere fronter.

Så store bevægelser i de tektoniske plader, som virksomhederne står på, rummer massevis af dilemmaer og udfordringer. For hvad med innovation, hvis data ligger ude? Compliance? Persondata? In-house-kompetencer? Afhængighed af leverandører?

Den hellige bog

Den hellige bog for enterprise arkitekter er Togaf – The Open Group Architecture Framework.

Vi slår op i denne bibel for at finde vejen til logik, systematik og – nå ja – en slags orden i penalhuset. Hvilke formater, servere, databaser, operativsystemer osv skal vi hænge hatten på?

Men hele præmissen er jo, at bygherren ved, hvad hun vil have.

Og faktum er, at direktion og bestyrelse ofte er i vildrede, søgende og i hvert fald ikke klar til at lukke af for teknologiske muligheder.

Bygherren er i vildrede

Enterprise arkitekterne bor i CIO'ens hus. Næsten altid. Og vi forsøger at bygge bro mellem forretning og it fra det udgangspunkt. TOGAF er en slags substitut for de klare omsættelige meldinger fra topledelsen.

Altså – lidt hårdt sat op - et teknologi-orienteret roadmap.

Men vores bygherrer i direktionen har klart nok sat mange andre data-skibe i søen.

Vi har set et væld af nye titler som CDO, Chief Customer Officer, CTO, og vi har set voldsom interesse for innovation, design thinking og data-drevet forretningsudvikling. Disruption-spøgelset trækker en lang hale efter sig.

Vi skal være landskabsarkitekter

Vejen for enterprise arkitekterne kan være at blive ”ingeniører”, hvor man sidder og beregner på kapacitet, effektivitet og flaskehalse nede i maskinrummet. Men den kan også være at stille hele værktøjskassen til rådighed for innovationen.

Hvem er bedre kvalificeret til at rådgive topledelsen om konsekvenserne af cloud, hyperscalere og on-premise?

Jeg mener, at enterprise arkitekterne skal stile efter at blive landskabsarkitekter - mere end de er i dag.

CDO'en skal da have arkitekter med til at vurdere, hvordan indsatsen for digital innovation skal bygges og designes. Vi må lade ingeniører og håndværkere om at bygge miljøet, så vi kan rådgive om konsekvenserne, når vi skifter platform.

Der er masser at gøre. Arkitektens trøst er, at det syder og bobler i undergrunden. Landskabet er under forandring, og vi står over for en række vulkanudbrud. Der er masser at rive i.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job