Mogens Nørgaard: Jydernes hævn

Klumme: Kender I jydernes hemmelige plan med Sjælland, som de kalder "København" for nemheds skyld?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Kender I jydernes hemmelige plan med Sjælland, som de kalder "København" for nemheds skyld?

I de sidste mange, mange år har de - hver eneste gang de var "i København" taget en spand jord med tilbage til Jylland....

Nå, spøg til side: Det romerske imperie døde ikke bare fra den ene dag til den anden. Det tog tid, men omkring år 42x10 var det slut.

De sidste romere vandrede hjem fra England, og det var ikke så godt for de folk, der boede der, da de ikke selv havde nogen hær, og alle mulige vilde stammer levede i og omkring England.

Så de stakkels (pre-)englændere gjorde det, som man gjorde dengang: De bestilte nogle lejesoldater fra folkeslag, der havde investeret i militær styrke, som kunne beskytte dem, indtil de måske selv en dag havde fået opbygget en hær.

Lidt ligesom Danmark har gjort siden afslutningen af Den Kolde Krig.

Tre stammer var straks med på det store og spændende udbud: Sakserne fra det område, der i dag er det nordlige tyskland, anglerne fra det nuværende Sønderjylland (sådan cirka) og jyderne fra - ja, Jylland.

De tre stammer drager så til England for at byde sig til og finder ret hurtigt ud af, at (pre-)englænderne overhovedet ikke kan beskytte sig selv. Meget fristende situation...

Så anglerne og sakserne, de kynikere, erobrer hele skidtet og fordriver (pre-)englænderne så grundigt, at deres sprog endda forsvinder helt og erstattes af sønderjysk aka angelsk (senere ændret til engelsk).

Derfor taler hovedparten af verden sønderjysk idag, og det har altid ærgret jyderne - også fordi de var de eneste, der ikke rigtigt fik noget ud af det der kæmpeudbud, hvad jeg ikke kender den dybere årsag til.

Måske ønskede de bare at opføre sig pænt overfor (pre-)englænderne, mens angelsakserne var anderledes hårde? Jeg vender tilbage til, at jyderne lærte noget af den oplevelse.

Så gik det lidt bedre i vikingetiden
Det gik lidt bedre i vikingetiden, hvor de jyske vikinger fik lov til at tæve sønderjyderne og deres nordtyske kumpaner i England, indtil nogle andre banditter - også tidligere danskere - kom sejlende fra Frankrig i 1066, og så var dét eventyr slut.

Hvad gør man så, hvis man er jyde, når det ikke gik så godt med at tage vestpå?

Man tager østpå. "København" blev det langsigtede mål.

Tricket er i Jyske Stab kendt som Jysk Strategisk Tiltag (JST) nr. 1. Der er tre i alt.

JST 2 går ud på at mætte os med jyder overalt:

- Fylde vores militær og politi op med store, jyske knejte, så de kan styre al lovlig voldsanvendelse.
- Fylde DJØF og Finansministeriet HELT op med cand.scient.pol.'er og lignende, der laaaangsomt kvæler cand.polit.-folket her på Djævleøen, og
- ikke mindst fylde Folketinget op med jyske DJØF'ere.

Alt sammen for at lamme det danske Romerrige indefra med bureaukrati og ubeslutsomhed.

"Romerriget"?! Ja, Romerriget! Tænk swingerklubber og dating-apps. Tænk drikkeorgier, der jo oprindeligt hed "symposier", hvilket forklarer hvorfor DJØF'erne holder så mange af dem.

De skal jo udholde presset ved at være på en langvarig, hemmelig, undergravende mission herovre på én eller anden måde. Det indre tryk skal ventileres med jævne mellemrum.

JST 3 har til formål at sørge for, at al fysisk produktion og 85 procent af alle danske motorveje befinder sig i Jylland, så man ligesom er klar til igen at etablere hovedsædet i Jelling og drøne sydpå med stor hast.

Disse strategiske tiltag plus mange andre (mindre, taktiske) har jyderne stille og roligt eksekveret på i århundreder uden at folket på Djævleøen har anet uråd.

Jovist, vi har da undret os lidt ind imellem over det paradoks, at et landsdækkende firma sagtens kan sende en sælger fra Jylland til København og få solgt noget - men aldrig omvendt. Aldrig.

Vi har også undret os over møderne i Jylland, hvor DST (Den Store Tavshed - et kendt afhøringsredskab) bruges så flittigt.

Men har vi fattet mistanke? Overhovedet ikke! Vi har bare tænkt, at vi alle er venner og så'n.

Nu kan vi se, hvad jyderne pønser på
NU tror jeg til gengæld, at vi klart kan se, hvad jyderne pønser på! Thi corona-krisen har lige pludselig givet dem en helt fantastisk mulighed for at slå til og fjerne København fra landkortet, sådan rent økonomisk:

De er holdt op med at betale.

Kort fortalt hører jeg, at snedige bestyrelsesdrenge (jyder og mentale jyder) råder cheferne i jyske bikse (og bikse ledet af jyder) til at benytte sig af krisen til at sænke omkostninger og presse leverandører. De frister dem ved at love mere til ledelsen, aktionærerne - og bestyrelsen pga deres fremragende rådgivning.

De bestyrelsesdrenge gad jeg nok ikke hjælpe med hverken at tænde et bål eller fange og tilberede en fasan på en øde ø. Og de skal slet ikke regne med min hjælp næste gang de spørger, om de kan få en spand jord med hjem fra Djævleøen. Men snedige er de sgu, og på sæt og vis kan man jo godt forstå dem, hvis man kender baggrunden.

Det begyndte med Bestseller i byen Brand-e, der meddelte alle sine udlejere, at de ikke ville betale husleje mere. Indtil de måske igen en dag ville betale husleje.

Bestseller har havde gigantoverskud og masser af penge på kistebunden og forklarede alvorligt verdenspressen, at ingen havde forstået, hvor alvorlig situationen var, og at det endda kunne koste Bestseller-koncernen livet.

Derfor valgte de at sparke nedad og slikke opad, hvilket altid har været en bedre taktik end det omvendte.

Nå, den resulterende shitstorm gjorde, at bossen reverserede og ovenikøbet lavede klassikeren, hvor han fik Berlingske til at skrive en mikrofonholderhistorie henover to kedelige sider om, hvor hårdt livet var for ham. Uden at han iøvrigt kom ind på, om han selv ville gå ned i løn.

Både Computerworld og Berlingske glemte også at spørge ham om det. Men det kan nås endnu.

Så rykkede Jysk! De meddelte deres it-leverandører, at de - med tilbagevirkende kraft - kun ville betale halvdelen af deres regninger. De har overskud påtre-fire milliarder om året og er privatejet, så presset fra aktionærerne er til at overse. Igen fremgik det ikke helt tydeligt, om Lars Larsens sønner selv ville gå ned i løn.

Den resulterende shitstorm har så gjort, at de har præciseret, at der er tale om et Don Corleorne(!)-tilbud: Man er velkommen til ikke at acceptere disse betingelser, hvorefter man helt slipper for at sende regninger til Jysk i fremtiden. Nice. Det fremgår ikke helt klart, om deres tilbud også gælder SAP, Microsoft, AWS, osv.

Slaverne skal have mindre
Så rykkede JN-data. Så rykkede IT Relation .... alle sammen med geniale forslag om, at slaverne skulle have mindre og ledelsen ikke skulle straffes, fordi de stakler skal håndtere denne krise.

Og dem, der for ALVOR rykkede før coronakrisen, var alle de jyske DJØF-MF'ere i regeringen.

"Dette skal være lønmodtagernes årti", proklamerede chefen for det nye LO, hvorefter Arbejdsministeren skrev en kronik sammen med hende kort efter om dét.

Lidt data: Der er 1,6 millioner i arbejde i Danmark, der ikke er offentligt ansatte (endnu).

Af disse får 150.000 nu coronastøtte fra regeringen, hvilket anses for en GIGANTISK sejr for "Den Danske Model". Da jeg spurgte ministeren, om han anså det for "en fantastisk sejr", at 9,375 procent af den private arbejdsstyrke fik støtte, svarede han Don Corleone-agtigt: "Det er bedre end en fyreseddel".

Dem, der finansierer Socialdemokratiet vha deres fagforeningsbidrag får cirka 30K i støtte per måned, mens støtten til selvstændige er sat til 23K. Den slags detaljer er superseje, synes jeg.

Nå, kriser medfører jo omvæltninger. Priser kan stige, falde eller være uændrede. Lønninger ligeså.

Lad os kalde dem P og L i en række spændende scenarier, hvor vi ser bort fra muligheden for stigninger:

1. P ned, L ned: Kunderne vinder. Forlad straks it-branchen.
2. P ned, L konstant: Leverandørerne tjener ikke penge. Fyringer. Offshoring. Konkurser.
3. P konstant, L ned: Leverandørerne vinder, medarbejderne kigger sig omkring og sætter bogstaverne C og V sammen.
4. P konstant, L konstant: Det kræver solidaritet. Haha. Jaja, den skulle bare med for fuldstændighedens skyld.

Nu har I en fornemmelse af, hvad der kommer til at ske, og den historiske baggrund for det.

Måske bliver det lidt træls for "københavnerne", mens det ikke bliver så ringe for jyderne?

Læs også: Overblik: Detail-kæmpen Jysk vil kun betale sine 100 it-leverandører halvdelen af it-regningerne under krisen - her har du hele historien

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Overblik: DXC Technology og Netcompany stormer frem som offentlig it-leverandør - Atea og Conscia taber terræn
Det offentlige Danmark bruger hvert år milliarder af kroner på it-indkøb. I løbet af 2019 tog DXC Technology og Netcompany store indhug i de offentlige it-budgetter - samtidig rykkede Atea og Conscia baglæns. Det viser nye tal fra Udbudsvagten.
Computerworld
Forsvarsministeren overvejer at give dansk politi lov til at blokere for websites uden dommerkendelse
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil diskutere muligheden for at give politiet mulighed for at blokere for websites uden dommerkendelse.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
White paper
Mængden af skyggedata stiger voldsomt – få tips til hvordan du bekæmpe det
Moderne virksomheder er drevet af data. Men for at udnytte de data, skal de være tilgængelige for medarbejderne, kunderne og samarbejdspartnere – og det er bare de data, som it og virksomheden kender. For den eksplosive udvikling i cloud og data betyder også, at de fleste organisationer generer store mængder af ”skyggedata”, data som bliver delt, opbevaret og ofte glemt et sted i virksomhedens mange systemer. I dette whitepaper kan du derfor læse om omfanget af problemet med skyggedata i skyen samt få ideer til, hvordan du kan begrænse og beskytte det.