Det er solid opbakning til mere forskning over hele den politiske linie. Sådan lyder det fra Videnskabsministeriet, og det har alle Folketingets partier netop skrevet under på.
Samtlige partier har stemt ja til en kontant belønning til mere forskning indenfor især it, biotek og innovation, der får en vitaminindsprøjtning til tonerne af knapt tre milliarder kroner.
Forliget favner vidt, men hovedvægten ligger på videnstunge uddannelser, og der skal sågar forskes i forskning. Der er sat i alt 14 millioner af til at forske i forskningskommunikation.
Puljen er en tretrinsraket
Den strategiske forskning får 1,2 milliarder kroner, hvoraf de 970 millioner gives til Det Strategiske Forskningsråd, der blandt andet kvalitetssikrer de forskellige ministeriers forskningstiltag.
Resten af pengene går til andre initiativer indenfor strategisk forskning.
Universiteterne får 682 millioner kroner til at styrke forskeruddannelserne. Den resterende milliard kroner bliver givet til innovation.
Ingeniørforeningen IDA modtager meldingen om aftalen med udelt begejstring, og hilser initiativet 'mere end velkomment'.
I alt skal der uddannes 1.500 forskere om året. Det er 500 flere end i dag, og meroptaget skal først og fremmest hentes i de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, der ellers ville mangle ph.d.-studerende.
Kvinderne skal forske
Indenfor den strategiske forskning er det især allerede eksisterende forskningsprogrammer, og ErhvervsPh.d.-ordningen, der bliver oprustet.
Der skal også forskes grundigt i nano-, bio- og it-teknologier, og ikke mindst se på, hvordan disse felter kan arbejde bedre sammen.
Der sker gennem et nyt program, der skal finde og udvikle muligheder for tværgående brug af de tre områder. Det betyder, at it i bred forstand skal kunne bruges til at skabe øget vækst indenfor bio- og nanoteknologi.
Og så skal også gives en ordentlig sum penge til kvindelige forskningstalenter i naturvidenskaberne.
De får 15 millioner om året fra næste år til at 'realisere forskningsmæssige mål inden for naturvidenskab og teknik', som det hedder i aftalen.
Pengene bliver omfordelt, hvis der ikke er nok kvalificerede kvindelige kandidater, der kan eller vil smøge de forskningsmæssige ærmer op.
Innovation skal ud i lokalmiljøet
Sidst, men som absolut topscorer i puljen, er innovation. Det er primært de etablerede innovationsmiljøer og såkaldte innovationskonsortier, der får glæde af en stor tredjedel af pengene.
Lidt over en milliard kroner skal bruges til samarbejdsprojekter mellem forskere og erhvervslivet, hvor virksomhederne betaler halvdelen af de konkrete projekter.
Derudover skal højtuddannede 'videnspiloter' ud i små og mellemstore virksomheder i det ganske danske land, et initiativ, der minder om den tidligere regerings isbryder-ordning.
Sidst men ikke mindst skal regionale teknologicentre styrke lokale kompetencer. Dette udspringer af forsøgsordningen 'Regionale Vækstmiljøer'.
Oprør med dansk forskning
Aftalen bliver præsenteret i dag, kun én dag efter Innovationsrådet kom med en rapport, der konkluderer, at det er de kreative uddannelser, der skal støttes, hvis Danmark skal bevare sin konkurrenceevne.
Det er ugebrevet Mandag Morgen, der også fungerer som sekretariat for Innovationsrådet, der kommer med rapporten. Her fremføres at det er hele den herskende iværksætterkultur, der skal gøres op med, hvis det skal batte noget.
Det er nemlig blandt andet mængden af offentligt finansieret forskning, der holder Danmark tilbage fra de helt store internationale forskningsgennembrud, siger rådet.
I stedet skal Danmark investere i udenlandske forskere og ellers lade erhvervslivet komme til forskningsfadet, som der er langt større tradition for i udlandet. Rådet mener faktisk, at det ofte ville være en langt bedre investering.
Det skal nemlig handle om lederskab og menneskelige egenskaber, hvis der skal fostres nye industrier, fastslår rådet, der er stiftet af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, Danfoss, Novozymes med flere.
