Edge, dataadministration, digitale tvillinger, sikkerhed og bilbranchen: Disse it-tendenser vil dominere fremtiden

Klumme: Hvad vil veje tungest på den digitale vægtskål det kommende år, og hvad vil på længere sigt være udslagsgivende for vores digitale oplevelser i hverdagen?

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Vi lever i en digital tidsalder, hvor datamængderne vokser eksponentielt.

Faktisk estimerer analysevirksomheden IDC, at 65 procent af det globale BNP vil være digitalt allerede i 2022.

De enorme mængder data giver både fordele og ulemper for virksomheder, og den digitale fremtid afhænger i høj grad af vores evne til at håndtere stadigt mere komplekse teknologier.

Jeg vil her give et indblik i de tendenser, vi forventer vil veje tungest på den digitale vægtskål det kommende år samt mine bud på, hvad der på sigt vil være udslagsgivende for vores digitale oplevelser i hverdagen.

Edge bliver opdelt i to fokusområder

Tilgangen til edge vil blive opdelt i to fokusområder:

1) Edge-platforme, der leverer sikker kapacitet til de forskellige edge-miljøer, og

2) softwaredefinerede edge-workloads, der udvider systemer på både applikations- og dataområdet.

Det er nemlig afgørende, at vi fremover adskiller edge-platforme og edge-workloads. For hvis hver workload skaber sin egen platform, vil vi ende med en uoverskuelig edge-infrastruktur.

Dataadministration og edge går hånd i hånd

Administration og bearbejdning af data vil kræve edge i fremtiden.

For i forbindelse med, at den digitale transformation accelererer kraftigt, står det klart, at data i stigende grad vil blive skabt og behandlet uden for centraliserede datacentre.

Derfor er det min klare forventning, at der inden for dataadministration bliver arbejdet aktivt på at udvikle og benytte edge it-kapacitet som ind- og udgange til datastrømme samt bearbejdelse og analysering af data fra distancen.

Efterhånden som dataadministration gradvist flytter til edge-miljøerne, vil det øge det samlede antal edge-workloads, og dermed stiger behovet for edge-infrastruktur.

Desuden vil det medføre, at dataadministration og edge ultimativt vil konvergere.

It-sikkerhedsbranchen skrider til handling

Virksomheder står over for langt mere sofistikerede og alvorlige trusler end nogensinde før. Ovenikøbet vokser virksomhedernes angrebsflader som resultat af mere fjernarbejde og den digitale transformation generelt.

Det giver cyberkriminelle flere angrebsmuligheder. Derfor kommer vi til at se en it-sikkerhedsbranche, der svarer igen med mere automatisering og integration.

Branchen vil også i højere grad forebygge og reagere på trusler med AI og maskinlæring.

Det er SOAR (Security Orchestration Automation & Response), CSPM (Cloud Security Posture Management) og XDR (Extended, Detection and Response) klare eksempler på.

Desuden ser vi allerede nu, at Open Secure Software Foundation i Linux Foundation er blevet mere koordinerende og aktivt går ind i it-, telekommunikations- og halvlederbranchen.

På tværs af edge, dataadministration og sikkerhed vil der i fremtiden være et klart behov for et bredt digitalt økosystem, hvor både public cloud og traditionel infrastruktur bliver integreret.

I vores multi-cloud-verden kan de store udfordringer ikke længere blot løses af et enkelt datacenter, en enkelt cloud eller en enkel teknologi – det kommer til at kræve integration på tværs af dem alle.

En ting er, hvad vi kan forvente af de næste 12 måneder. Noget helt andet er de mere langsigtede forudsigelser. Og selvom det er svært at spå om fremtiden, vil jeg alligevel give mine bud på, hvad der kommer til at dominere it-landskabet i flere år frem.

Digitale tvillinger fødes

En af de teknologier, der har været en del fokus på, er digitale tvillinger.

Men teknologien er fortsat i sin vorden, og der er kun få eksempler fra den virkelige verden, hvor digitale tvillinger er taget i brug.

I fremtiden bliver det dog væsentligt lettere at skabe og benytte digitale tvillinger, da teknologien bliver mere defineret med de rette værktøjer og løsninger.

Når de digitale tvillinger bliver mere tilgængelige, bliver det muligt for virksomheder at levere bedre analyser og forudsigelser, der tilsammen vil fremskynde deres digitale transformation.

Derfor forudser jeg, at digitale tvillinger vil blive et af kerneelementerne i digital transformation 3.0.

Bilindustrien bliver drevet af regnekraft, software og data

Bilindustrien oplever allerede nu transformation på flere niveauer.

Skiftet til elbiler forenkler de fysiske forsyningskæder.

Vi kommer til at opleve en markant stigning i mængden af software, data og regnekraft i vores biler som følge af køreassistenter og udviklingen inden for selvkørende biler.

Desuden vil bilindustrien blive transformeret til en datadreven industri, der tilbyder underholdning under kørslen, sikkerhedssoftware og biler as-a-service.

Vi har allerede set andre brancher, der har været gennem denne transformation, og her har resultatet været et stigende behov for ny teknologi. Derfor er det også min vurdering, at vi vil se samme tendens i bilindustrien.

Jeg er det, man kalder teknologioptimist, og jeg tror, vi går en fremtid i møde, hvor mennesker og teknologi sammen kan levere mere effektive resultater – og hurtigere, end vi hidtil har set.

Mine forudsigelser er baseret på de tendenser, jeg ser hver dag i branchen og hos vores kunder. Hvis blot teknologierne udvikler sig en smule, forventer jeg massive ændringer i den måde vi arbejder, lever og lærer på – og 2022 vil derfor blive endnu et år med spændende ny teknologi og hurtigere digital transformation.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S