Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen. De fleste har set dronningens nytårstale. Nogle vil kalde den tandløs. Nogle vil kalde den hyggelig. Og andre – mere royale – vil kalde den et fast holdepunkt i deres tilværelse.
Jeg hører til de sidste.
For selvom kongehuset har begrænset indflydelse på vores hverdag, så er det nu engang en uløselig del af vores fælles historie.
Man kan så diskutere, hvor moderne vores kongehus er. Og man kan diskutere værdien af at være et monarki.
Det sidste har jeg altid syntes var en smule omsonst.
For der findes ingen objektivt anerkendt metode til at sætte værdi på kongehuset. Det er lidt ligesom at være troende eller ikke-troende. For troende kan ikke bevise guds eksistens. Og ikke-troende kan ikke bevise guds manglende eksistens.
Det er med andre ord, en umulig nulsums-diskussion.
Man kan få begge dele
Uanset hvad, er der ikke nogen grund til at diskutere pro et contra, når man kan have begge dele.
Det er nærmest et kættersk spørgsmål at diskutere kongehusets eventuelle indflydelse på det danske bruttonationalprodukt.
Og der er heller ikke nogen grund til at konfrontere dem, der har en mere romantiseret forestilling om, hvordan et kongehus skal være.
Men man kan diskutere formen hvorpå, vi har et moderne kongehus.
Dronningen og hendes familie skal naturligvis ikke på skafottet.
Vi er som civilisation kommet videre her 230 år efter stormen på Bastillen.
I ethvert civiliseret samfund, skal royale bare gradvist transitioneres til det civile liv og ganske enkelt leve som alle andre.
Dér, hvor ens livsbane er defineret af ens cerebrale kapacitet og de evner, man nu engang har. Det andet tilhører en svunden tid, og vi er for længst kommet videre.
Tænk, hvis vores læger stadig praktiserede åreladninger. Eller tænk, hvis ens beskæftigelse gik i arv? Kunne du forestille dig at ligge på et operationsleje for så at få at vide, at kirurgen har en 100 procent fejlrate, men vedkommende er kongelig og har således arvet jobbet.
Og på samme måde sætter vi ikke længere ild til mennesker, der er mistænkt for at være hekse.
Nogle danskere lever med en tro på republikanisme, altså den opfattelse, at embedet som statsoverhoved bør besættes ved en form for valg og ikke ved arv. Så selv om vores dronning ikke optræder som en sådan, iklædt hermelin kåbe, scepter og diadem, så kunne man måske forestille sig følgende:
Vi mangler folk
Danmark mangler arbejdskraft.
Særligt indenfor STEM-fagene (Science, Technology, Engineering & Mathematics). IDA anslår eksempelvis, at Danmark vil mangle 22.000 it-professionelle i 2030.
Men næsten alle andre brancher mangler arbejdskraft, faglærte som ufaglærte. Her i it-branchen, så er man garanteret beskæftigelse, hvis man ved noget om programmering, artificial intelligence, machine learning, cyber security osv.
Danmark oplever i disse år en kraftig urbanisering, hvor flere og flere flytter til de største byer.
De største byer er også dem, der har de fleste uddannelsespladser. Men samtidig så er det også der, hvor prisen for en bolig er højest.
Det siger sig selv, at manglen på kvalificeret arbejdskraft, urbanisering, høje boligpriser og placeringen af uddannelsesinstitutioner er en rigtig dårlig cocktail.
Der er cirka 30.000 kollegieværelser i København, og det forslår som en skrædder i helvede.
Ifølge Slots og Ejendomsstyrelsen, så har Amalienborgs fire palæer tilsammen et areal på cirka 26.500 kvadratmeter, som dog ikke alle huser kongefamilien.
Kunne man måske forestille sig, at mange af disse kvadratmeter kunne udnyttes bedre som studieboliger? Hvis vi antager, at 1.000 studerende skal have 20 kvadratmeter hver, så vil der være 6.500 kvadratmeter tilbage til fælles faciliteter og nogle herskabelige boliger til de kongelige.
Problemet er imidlertid, at selv 1.000 ekstra studieboliger i København langtfra dækker behovet. Hvilket fik mig til at tænke lidt videre.
For hvilke andre royale ejendomme er der i kongeriget? Faktisk, så har vi hele 17 kongelige slotte, hvoraf staten Danmark stiller otte af disse til rådighed for kongehuset. Resten er lejet ud til andre formål. Mange af disse ligger i eller tæt på de store studiebyer.
Tager man tanken endnu videre, så bare kig på Buckingham Palace i London.
Buckingham Palace har et areal på 77.000 kvadratmeter og indeholder 775 værelser. Vel at mærke i en af verdens dyreste byer.
Genindførsel af stavnsbåndet?
Man kan så argumentere for en genindførsel af stavnsbåndet. En slags moderne stavnsbånd, hvor prisen for en studiebolig på Amalienborg er, at du praktiserer dine erhvervede færdigheder i Kongeriget Danmark i for eksempel 10 år.
Dermed øges vores konkurrenceevne, og det kommer alle til gode, både sekundære og tertiære erhverv.
Det kan sammenlignes med at være pilot i forsvaret. En pilot i forsvaret har nemlig en såkaldt tjenestepligt på 12 år.
Det kan også sammenlignes med værnepligten. Alle danske mænd indkaldes til Forsvarets Dag, det som tidligere blev kaldt session.
Tjenestepligt er bare et moderne ord for en stavnsbinding.
Fortidens synder
Daværende undervisningsminister Bertel Haarder afskaffede faget Datalære i 1980’erne. En helt grotesk disposition.
Nyere politiske skandaler som sagen om ’hovsa-missilet’, Salman Rushdie-sagen, Tamil-sagen etc. virker nærmest som bagateller, når man sammenligner dem med afskaffelsen af datalæren.
Det kan godt være, at det virker banalt og knap så sensationspræget, men intet har haft så stor indvirkning på dansk økonomi, digitalisering og konkurrenceevne som denne beslutning.
En gigantisk fejltagelse og i sandhed Danmarks ækvivalent til etbarnspolitikken med mangeårige økonomiske konsekvenser til følge.
Føler du dig heldig?
I Danmark gør vi meget ud af, at alle er ens. Men er alle virkelig ens?
Min påstand er, at det er en illusion af de helt store. Du kan være født heldig. Men du kan så sandelig også være født uheldig.
Selv var jeg heldig at have en nabo, der var formand for en pc-klub og dermed fik mig overtalt til at købe en pc og ikke en Commodore 64.
Og en genbo, der arbejdede for et edb-firma, og dermed vidste noget om computere.
Helt tilfældigt og ikke en systematisk dannelsesrejse, men bare mit personlige held. Men din livsbane bør ikke være defineret af, hvem du tilfældigvis kender, eller hvem du tilfældigvis bor ved siden af.
Det kunne trods alt være rart, hvis en statsminister undgik ordene: ”Jeg er jo ikke computernørd”, når talen faldt på automatisk sletning af SMS’er.
For god ordens skyld, så skal det nævnes, at man ikke behøver at være ”computernørd” for at lave basale indstillinger på sin smartphone. Jeg burde også lige tilføje, at ordet ”nørd” er anvendt med den højeste respekt.
Det er nemlig nørderne der har den egentlige magt her i verden. Jeg er selv en gigantisk nørd. Jeg har bare lært at binde et slips.
En ny nytårstale
For mig er der ingen vej uden om.
Vi kan ikke forblive i hendes majestæts tro tjeneste. Vi skal med andre ord forny os. Dronningen kunne med stor folkelig opbakning ændre situationen og gøre op med status quo’et.
Således kunne dronningens næste nytårstale lyde sådan her:
Kære godtfolk og borgere i Danmark
Danmark står i en situation, hvor der mangler arbejdskraft.
Jeg har befalet mine børnebørn at studerede en hel it-uddannelse, i stedet for at være landmænd, soldater eller studere halve semestre i kunsthistorie.
Samtidig har jeg besluttet at omdanne store dele af de kongelige residenser til studieboliger. Studieboligerne forudsætter, at du læser et samfundsnyttigt fag, og at du udøver dit virke i Danmark i 10 år efter endt studietid.
Snarere end et aristokrati, så er Danmark stadig et meritokrati, hvor folk opnår det, de fortjener. Således kan meritterne strække sig ud over intelligens og uddannelse til alle former for mentalt eller fysisk talent eller til arbejdsmoral.
Hvis vi skulle føle kongehusets udviklingstempo, så ville vi stadig bruge hulkort og drejeskive-telefoner.
Tidligere, så har jeg afsluttet mine nytårstaler med et ”Gud bevare Danmark”. Dette er nu ændret til ”Uddannelse og dermed konkurrenceevne bevarer Danmark”.
Der er ikke noget alternativ.
Som andre klummeskribenter også har noteret sig, så er der ikke længere noget kommentarspor her på computerworld.dk. Men fortvivl ikke. I er således meget velkomne til at skrive på mikkel.terp@gmail.com, hvis I har synspunkter, kommentarer, opfordringer til emner etc. Husk, at bevare den gode tone. På forhånd tak.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.