Glemt alt om Zero Trust og vælg i stedet Smart Trust – ingen kan finde ud af at bruge Zero Trust korrekt alligevel

Klumme: Alle vil have Zero Trust, men 95 procent af de virksomheder, som tror, at de har implementeret det, har gjort det forkert, hvilket næsten gør dem mere usikre. Derfor skal du stedet implementere Smart Trust.

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Zero Trust er et af de mest hypede buzzwords inden for it-sikkerhed i disse dage – og med god grund, for grundideen er tæt på genial i alt sin enkelthed: Stol på ingen, giv så få rettigheder som muligt og forvent, at dit it-sikkerhedsforsvar allerede er blevet brudt.

Dejligt pessimistisk, men implementeret korrekt er det et fremragende værn mod it-kriminelle – både i forbindelse med forebyggelse og håndtering af damage control, når du bliver angrebet.

Problemet er bare, at langt de fleste ikke formår at implementere Zero Trust korrekt, for Zero Trust kan ikke implementeres i din eksisterende it-sikkerhedsstrategi – det skal designes fra bunden.

Og netop det glemmer – eller bevidst overser, fordi alternativet er for uoverskueligt – de fleste virksomheder og ender med at bruge en formue, tid og ressourcer på Zero Trust, uden at opnå det ønskede sikkerhedsniveau.

Zero Trust burde være the security framework to end all security frameworks, men for de fleste skaber det bare flere problemer, mere shadow it og en større risiko for nedbrud og angreb.

Gartner Magic Quadrant

Et af problemerne ligger i, at når den årlige udgivelse af eksempelvis Gartners Magic Quadrant udkommer, nærstuderer mange listen for at se, hvilke produkter som ligger i toppen og konkluderer, at ”det er da det, der skal beskytte min virksomhed.”

Zero Trust bygger kort fortalt på authentication management, løsninger der kan tale sammen og best practice-politikker, og imens de mange udbydere forklarer, at deres løsninger fungerer i et Zero Trust-framework, betyder det ikke, at de fungerer sammen.

Det er nærmest Apples økosystem om igen.

Så når en virksomhed vælger løsninger fra GMQ, som ikke taler sammen, så ender man blot med at bygge et meget vertikalt system med kontrol på kontrol på kontrol, hvilket skaber et monster af en anden verden.

Tillæg derpå VPN, end point-sikkerhed og andre nødvendige sikkerhedsløsninger, som kun gør de ansattes arbejde mere besværligt.

Vi har oplevet virksomheder, hvor de ansatte bruger op imod ni minutter på bare at logge på om morgenen, fordi de skal logge på otte forskellige steder, og ingen af løsningerne taler sammen.

Og hvad betyder det?

At de ansatte bliver hackere.

Ansatte vil virksomheden det bedste

Dine ansatte vil som udgangspunkt beskytte virksomheden, men kun så længe, at det ikke generer dem i deres eget arbejde.

Hvis it bliver en gene, når de skal sælge, supportere, producere eller udvikle, så stiger risikoen for, at den ansatte forsøger at undvige it-besvær – og så skabes der skygge it.

De bruger eksempelvis deres smartphone til at logge på løsninger, hvor de ikke må, eller gemmer data i offentlige skyer eller på deres laptop frem for at have det liggende på virksomhedens servere, fordi processerne er for tunge grundet dårligt implementeret Zero Trust.

Oxford Universitet udgav sidste år en analyse, som viser, at hvis du bruger mere end 50 forskellige it-sikkerhedsmæssige applikationer og -hardwareløsninger – og det er der overraskende mange virksomheder, som gør – så falder dit it-sikkerhedsniveau med 8 procent for hver 5 procent mere it-sikkerhed, du tilføjer.

Og en af grundene er brugertræthed. Eller ”ansatte, som er trætte af it-afdelingens pis”-syndromet, kan vi også kalde det.

Drop Zero Trust – Smart Trust er det nye sort

Zero Trust er et framework, som blev udviklet tilbage i 2017. Verden udvikler sig hurtigt, og derfor er det jo et oldtidsfund på niveau med Tollundmanden i dag, som ikke længere lever op til den verden, den fungerer i.

Derfor kommer jeg her med et bud på et nyt framework, som vi bør tage til os: Smart Trust (copyright pending – navnet blev undfanget i over-hækken-dialog med min nabo, som tilfældigvis også er it-sikkerhedskonsulent).

Det er Zero Trust, men bare smart – smart, ikk’? Så længe at Zero Trust er så meget et buzzword, og at store spillere på markedet skaber halvlukkede systemer, som ikke fungerer på tværs, så skaber det problemer, når virksomheder forsøger at implementere det.

Så hvad er Smart Trust?

Et framework, som virksomheder kan bruge til at designe deres it-sikkerhedsstruktur efter, men med fokus på at undgå de børnesygdomme, som findes ved Zero Trust.

Det kan koges ned til:

  • Tag dig tid til analyse: Snak med dine ansatte og kortlæg deres arbejdsvaner, hvad de arbejder med, hvordan og hvornår de gør hvad samt deres kontaktflader med virksomhedens it-software.

    Lyt også til de udfordringer, som de eventuelt oplever i din eksisterende it-sikkerhedsløsning, så du ikke laver de samme fejl igen. Kun på den måde undgår du skygge it.


  • Opbyg fra bunden af: Smart Trust skal – ligesom Zero Trust – designes fra bunden og kan ikke integreres oven på et eksisterende system, men det betyder ikke, at du skal skrotte eksisterende it-software.

    Så længe det fungerer sammen med de andre it-løsninger, som er nødvendige for at nå dit mål, behøver man ikke opfinde den dybe tallerken en gang til.

    Husk ligeledes at segmentere dit netværk. Dette er en af de lavthængende frugter og vil være afgørende, hvis/når din virksomhed bliver infiltreret.

  • Hav styr på dine data: Skab en grundform ved at vide, hvem der har adgang til virksomhedens data, hvorfra det sker og hvornår. Har du dette, har du også et overblik.

  • Alle it-sikkerhedsløsninger skal snakke sammen: Du kan have alle de bedste it-løsninger på markedet, men de er intet værd, hvis de ikke snakker sammen.

    Og ved at alt fungerer på tværs af applikationer, er det muligt at komme i mål med Smart Trust. Ligeledes er det muligt at skabe en platform, hvor alle applikationer afrapporterer til ét sted. Ellers mister du fuldstændig overblikket.

  • Benyt SSO med multifaktor og personliggør it-sikkerheden: Skal implementeres alle steder i virksomheden og på tværs af alle platforme. Med multifaktor mener vi, at der valideres på tværs af bruger, enhed og netværk.

    Det betyder, at når Bente logger på om morgenen på sin enhed, så åbnes der også automatisk op for alle de platforme og løsninger, som Bente måtte få brug for og skal have adgang til, ud fra hendes brugerprofil, enhedstype og netværk.

    Hun skal eksempelvis ikke have adgang til kritiske filer og netværk, hvis hun sidder fra et åbent netværk på en cafe, men stadig til hendes Outlook og kundemapper, så hun kan arbejde.

    Dette er allerede muligt i dag via eksempelvis et stærkt Microsoft-fundament krydret med ekstra tredjepartsikkerhedsløsninger.

  • Afvis skygge it på en omfavnende måde: Dit system skal afvise BOYD-enheder og skygge it-løsninger, men uden at genere brugeren.

    Hvis Bente eksempelvis tilgår hendes arbejdsmail på hendes telefon fra et ukendt sted og netværk, så bloker kun skrive og redigeringsrettigheder – højst sandsynligt vil hun bare læse en ny mail, som hun derefter kan reagere på ved at tage fat i den rette kollega.


Smart Trust er 100 procent teknologisk og platformagnostisk. Det er et framework, og ræk gerne ud på LinkedIn, hvis du har spørgsmål.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect