Morgen-briefing: Danmark og USA går sammen i kvantecomputer-samarbejde / I Sverige får man ny supercomputer til kvantecomputer-forskning / Nye Djøf-investeringer skal hjælpe jurister med at finde rundt i loven

Danmark og USA går sammen i kvantecomputer-samarbejde. I Sverige får man ny supercomputer til kvantecomputer-forskning. Nye Djøf-investeringer skal hjælpe jurister med at finde rundt i loven. Halvdelen af de danske virksomheder har mistet overblikken over selskabets svage punkter. Smartphonesalget forventes at falde i 2022.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God-tidligt-morgen.

Det er blevet onsdag morgen og tid til dagens tidligste nyheder. Igen i dag er det Ditte Vinterberg Weng, der har sammenstykket overblikket.

Rigtigt god fornøjelse.

Danmark og USA går sammen i kvantecomputer-samarbejde

I Washington blev der tirsdag i denne uge skrevet under på, at Danmark og USA i fremtiden skal arbejde tæt sammen om udviklingen af kvantecomputing.

Det betyder potentielt at Danmark og USA vil gå sammen om fælles udviklingsprojekter og deling af metoder og data. Det kan også betyde samarbejde ved workshops og seminarer, hvor amerikanske og danske forskere kan mødes.

I en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet siger Udenrigsminister Jeppe Kofod om samarbejdet:

”Kvanteteknologi er under hastig udvikling og vil revolutionere områder lige fra grøn omstilling og energi til sundhed, kommunikation og transport.”

Kvantecomputing er den næste store teknologiske trend, som venter på det helt store gennembrud. Særligt indefor kryptering - og dekryptering - forventer eksperterne at kvantecomputing kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden.

”Danmark er en frontløber inden for kvanteforskning. For at fastholde denne position må vi samarbejde med andre,” lyder det desuden fra Jeppe Kofod.

I Sverige får man ny supercomputer til kvantecomputer-forskning

Fra sommeren 2022 får svenske forskere mulighed for at skærpe matematiske beregninger og modeller med hjælp fra en supercomputer.

Her forventes supercomputeren Alvis, der er på placeret ved Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg, nemlig at være fuldt funktionsdygtigt.

Alvis, der på oldnordisk betyder den alvidende, er en national supercomputer bygget på teknologi fra Lenovo og Nvidia.

Den skal med hjælp fra maskinlæring og kunstige intelligens bidrage til banebrydende akademisk forskning på områder som kvantecomputere og datadrevet forskning inden for eksempelvis sundhed og naturvidenskab.

Alvis er på pilotstadiet allerede blevet brugt til flere end 150 forskningsprojekter på tværs af de vigtigste svenske universiteter. Med systemets digitale, højhastigheds infratruktur råder brugerne over massiv regnekraft fra 1.000 GPU’er.

Nye Djøf-investeringer skal hjælpe jurister med at finde rundt i loven

Det skal være lettere for danske jurister at finde rundt i lovgivningens paragrafer og tekster. Derfor investerer Djøf Forlag nu i legal-tech-selskabet eLov, som er
et dansk selskab med speciale i konsolidering af lovgivning.

ELov har siden 2011 været leverandør af konsolideret lovgivning, forarbejder og afgørelser.

Med investeringen i eLov fortsætter Djøf Forlag den gennemgribende digitalisering af
juridiske ydelser, der startede med lanceringen af onlinebibliokeket Jurabibliotek.dk i 2019.

Med både jurabibliotek.dk og eLov får jurister nu én samlet indgang til litteratur og lovgivning, skriver Djøf Forlag i en pressemeddelelse til Computerworld.

Direktør Bjarke Madsen udtaler:

”Vi ønsker at gøre det nemt for travle jurister at passe deres arbejde ved at skabe det
bedst mulige informationsgrundlag via kvaliteten i den juridiske litteratur og gøre den
tilgængelig, hvor og når kunden ønsker det."

Halvdelen af de danske virksomheder har mistet overblikken over selskabets svage punkter

53 procent af alle danske virksomheder erkender, at de er ved at miste overblikket over, hvor cyberkriminelle ville kunne angribe deres it-systemer.

Det viser en ny global survey blandt 6.297 it-beslutningstagere fra 29 lande, herunder 201 beslutningstagere fra Danmark.

Tallet er 10 procent højere her hjemme sammenlignet med globalt plan (43 procent).

64 procent af undersøgelsens deltagere siger også, at de uden tvivl har blinde vinkler i deres it-sikkerhed.

Og 70 procent af de danske virksomheder svarer, at de er bekymrede over, at de får stadig flere angrebsflader, hvor hackere vil kunne angribe deres virksomhed.

“Pandemien har sat turbo på den digitale udvikling, men har gjort mange virksomheder mere sårbare over for angreb,” siger Trend Micros danske countrymanager, Christian Beck, om undersøgelsen.

Undersøgelsen er gennemført i april 2022 af det uafhængigt analysebureau Sapio Research på vegne af cybersikkerhedsselskabet Trend Micro.

Smartphonesalget forventes at falde i 2022

Analysehuset IDC har vendt pilen og justeret forventningerne til 2022s smartphonesalg.

I stedet for stige med 1,6 procent har IDC nu taget de kritiske briller på, og siger at salget vil falde med 3,5 procent globalt.

I alt forventes der i 2022 at der bliver solgt for i alt 1,31 milliarder smartphones på verdensplan.

Det er særligt de hårde coronaristriktioner i Kina, der påvirker de globale smartphonesalg.

"Smartphonebranchen står over for øget modvind på mange fronter – vigende efterspørgsel, inflation, fortsatte geopolitiske spændinger og de fortsatte forsyningsbegrænsninger," konstaterer analysedirektør Nabila Popal fra IDC.

Dog er der også gode nyheder i krystalkuglen. IDC forventer, at mangelen på microchips vil begynde at tage af i andet halvår af i år. Og det vil igen påvirke smartphonesalget i en opadgående retning.

Det skriver Berlingske.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Politiets Efterretningstjeneste

    API-udvikler til PET

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Chef Enterprise Arkitekt i PET - Form PET's Digitale Fremtid

    Københavnsområdet

    LINK Mobility

    Erfaren softwareudvikler til SaaS løsning

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S