Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
En stor del af IT-branchen venter på genudbuddet af en af SKI’s mest succesfulde it-aftaler, nemlig SKI 02.19 SaaS-Cloud, som i den nye version kommer til at hedde SKI 02.19 Fagsystemer.
SKI har netop udmeldt at offentliggørelsen af dette længe ventede udbud rykkes til primo december 2022 på grund af en omfattende høringsproces hos både kunder og leverandører, som har varet omkring et år nu og som i skrivende stund endnu ikke er færdig.
Til gengæld vil SKI også være så flink at rykke afleveringsfristen for tilbuddet til ultimo januar 2023, da de jo godt er klar over, at der er en ferieperiode,
I det sidste års tid har SKI ellers proklameret en tidsplan, der sagde, at udbuddet ville blive offentliggjort primo oktober 2022 med tilbudsfrist lige før jul.
Og det er naturligvis med denne tidsfrist in mente at mange potentielle tilbudsgivere er begyndt at staffe deres tilbudsteams.
I de større organisationer skal der typisk ”forhandles” interne ressourcer til tilbudsarbejdet, mens der i de mindre skal ryddes plads i kalenderne hos formentlig travle nøglemedarbejdere, som måske ellers kunne fakturere deres tid andetsteds.
Og den kalendergymnastik er for mange jo foretaget adskillige måneder i forvejen.
Så det er ikke bare helt uden konsekvenser for markedet, når SKI nu (igen) ændrer deres udbudsplan. Som ringe i vandet har det formentlig allerede nu kostet it-branchen en del penge, og det at skulle starte planlægningen som skitseret ovenfor om igen, vil koste endnu mere.
Nogen vil selvfølgelig sige, at det er op til den enkelte it-leverandør selv om man vil byde. Og det er jo sådan set også rigtigt.
Men SKI 02.19 er efterhånden ved at blive en de facto-aftale i det offentlige når man skal købe Software as a Service.
Ved at skifte navn fra SKI 02.19 SaaS til SKI 09.19 Fagsystemer indikerer SKI det, som aftalen har vist sig utroligt stærk til, nemlig de store offentlige it-fagsystemer.
To ben
Ifølge SKI’s foreløbige materiale vil aftalen bestå af to ben, nemlig en traditionel rammeaftale samt et dynamisk indkøbssystem.
Hvad et dynamisk indkøbssystem er, har jeg blandt andet beskrevet her:
Hvad værdien af et dynamisk indkøbssystem på SKI 02.19 i forhold til SKI 02.06 bliver, må vi jo vente og se. Umiddelbart kunne man jo godt få den tanke, at man vel kunne købe tæt på det samme på den allerede eksisterende SKI 02.06 standardsoftware-aftale der udelukkende er dynamisk indkøb.
Med SKI 02.19 dynamisk indkøb lægges der op til, at man skal kunne bruge det i stedet for eget EU-udbud, så man vil kunne bruge aftalen til at lave de komplekse SaaS-indkøb, som man ikke kan på SKI 02.06.
Dermed ser det ud til, at SKI vil prøve at få fingre i en del af den omsætning, de ikke får i dag, fordi at fx kommuner går i eget EU-udbud fremfor at bruge SKI.
Er det smart af SKI? Ja helt sikkert, for hvis de kan få de offentlige ordregivere til at lave udbud på det dynamiske indkøbssystem fremfor selv at gå i EU-udbud, så får SKI jo en given procentdel af omsætningen.
Mit bud er, at SKI’s potentielle indtjening her kan tælles i trecifrede millionbeløb over kontraktperioden.
For den offentlige ordregiver vil/bør i sagens natur vælge den udbudsløsning/form, der er bedst i forhold til det givne konkrete behov, og er SKI den bedste form, forstået som at man kan få indkøbt sit givne behov på den processuelt enkleste måde, jamen så bør man naturligvis bruge SKI.
Den anden, og i min optik vigtigere del, er den traditionelle rammeaftale, hvor der er mulighed via såkaldte FORM-udvælgelse at lave en direkte tildeling, under styrede rammer og vilkår naturligvis. Kort fortalt drejer FORM sig om hvilken fagområde/ydelse it-servicen omhandler, fx Arbejdsmarked.
Som noget helt nyt vil SKI indføre use cases i den direkte tildelingsproces. Det omhandler selve opgavebeskrivelsen, hvor man via use cases så vil kunne vurdere på en given it-leverandørs konkrete evne til at løse en konkret fagspecifik opgave.
Dette er et yderst spændende nyt tiltag, som det offentlige har efterspurgt længe, og det bør alt andet lige gøre den direkte tildeling endnu mere attraktiv som anskaffelsesform.
Den direkte tildelingsmulighed på SKI 02.19 aftalen er således formentlig tæt på at være det stærkeste ”våben” i sælgertasken for en it-leverandør af SaaS fagsystemer indenfor offentligt salg.
Er man ikke på rammeaftale-delen, vil man i mange tilfælde stå på perronen og se toget køre med den offentlige kunde via en direkte tildeling.
Men idet det jo netop er en direkte tildeling, hvor priser og vilkår er fastsat på rammeaftalen, stiller det i sagens natur også store krav til it-leverandørens prissætning, servicemodularisering, servicekatalog, baggrundsbeskrivelser etc., da det kan have enorme konsekvenser at regne forkert eller have lavet en forkert modularisering fra starten af.
Dette kræver involvering af ledelse, produktspecialister, forretningskonsulenter og sælgere – og det er derfor, at det på godt jysk vil være temmelig ”træls” for en stor del af it-leverandørerne, at SKI nu igen udsætter en udbudsdato.
Der kan kun appelleres til at SKI denne gang overholder deres udbudstidsplan.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.