Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
GDPR – lovgivningen, der giver retten til at bestemme over egne data tilbage til de livegne – er naturligvis blevet lagt for had af Herremændene (Big Tech/MAAMA, de usle datahandlere og måske mest af alt det offentlige).
De har det skidt med, at de ikke bare kan skalte og valte med andre menneskers data og få vanvittigt (!) sjove idéer desangående. Synd for dem.
GDPR er en fantastisk succes. 160 lande har på nuværende tidspunkt noget, der mere eller mindre ligner det, og USA er på vej med en endnu mere vidtgående lov, der for eksempel gør topbossen direkte ansvarlig for brud på datasikkerheden. Fedt.
Dog begik EU én fundamental fejl: De stolede på, at de enkelte lande ville handle i borgernes interesser. Inklusive Dannevang. Ha! Som om!
Man oprettede herhjemme nødtvunget et minimalt Datatilsyn, fordi man SKULLE. Hele idéen om borgernes rettigheder overfor De Hellige Offentlige Haller må have fået mange mandariner til at få deres Margaux galt i halsen.
Og nu, hvor de har irriteret Herremanden tilstrækkeligt skærer man naturligvis i den meget lille bevilling de i forvejen havde. Finansloven foreslår noget hen ad 10 procent mindre, hvilket betyder fyringer derinde.
Det er i sådanne situationer, at jeg har lyst til at se embedsmændene, ikke politikerne, efter i kortene og minutiøst trace hvorfra idéen til denne beskæring kommer, hvem der har deltaget i hemmelige ”hulemøder” (udenfor kalenderen) om det, hvem der har støttet det i mailtråde, osv.
Thi den slags idéer kommer IKKE fra én eller anden lettere irriteret minister. Det kommer fra nogle irriterede embedsmænd i en VL-gruppe eller dét, der er værre, som har haft nogle indforståede samtaler med nogle borgmestre eller lignende om dette irriterende GDPR-hejs.
Måske en opringning fra én departemenschef i Justitsministeriet til en anden i et svagere ministerium. Herremandens veje er uransaglige, og det burde de ikke være, vel DJØF?
Havner i Irland
Nå, men en sjov/tragisk konsekvens af EU’s tro på de enkelte medlemslandes evne til at stå imod lobbyisterne er, at rigtigt mange af de tunge ting havner i Irlands datatilsyn, fordi alle MAAMA’erne minus Amazon har europæisk hovedsæde i Dublin pga nulskat. Og Irland er MEGET fodslæbende og GørIkkeEnSkid.IE. Surprise.
Det skyldes, rent ud sagt, at nationale politikere ikke kan modstå lobbyisternes pres. Hvis DI/DE/DA anmoder om et møde med en minister herhjemme med henblik på at få ændret noget planlagt lovgivning tør de ikke andet end adlyde. Trist, dumt og slapt.
Det sker så ikke i EU, og som The Economist delikat formulerer det, så er der også den forskel, at kommissærerne nede i EU har en tendens til at kende deres områder godt til forskel fra ministre i de forskellige medlemslande.
Det er den slags detaljer vi danskere hader at høre, samtidig med at vi selv konstant kritiserer vore ministre sønder og sammen hele tiden for at mangle viden, indsigt og vilje…
Men til de politikere, embedsmænd og lobbyister herhjemme, der måske håbede på at få skovlen under hele dette menageri ved at decimere Datatilsynet har jeg nogle gode nyheder (for os andre, forstås): Nu kommer DSA og DMA, dvs. Digital Services Act og Digital Markets Act.
Og denne gang har EU lært lektien: De tager sig af håndhævelsen i en ny gruppe af eksperter, 210 i alt, der får til huse i Bruxelles.
Man må tage hatten af for, at de med 210 folk regner med at kunne håndtere disse to områder for hele EU, men man skal huske på, at de for eksempel kun er ca. 1000 mand til at håndtere hele Det Indre Marked. Det skyldes at de er dygtige og arbejdssomme og ikke skal bruge så megen tid på Den Femte Statsmagt lobbyisterne. Undskyld.
I øvrigt anslår man, at der er er cirka 25.000 lobbyister i Bruxelles, 15.000 i Washington og 5.000 i København og omegn. Det er noget af et luksusland vi lever i.
Nå, men DSA handler om at Big Tech skal håndtere hate speech, ulovlige varer og ulovlige annoncer. De skal med andre ord til at være lige så ansvarlige som for eksempel mediefirmaer, der jo har ansvarshavende redaktører, etc.
DMA handler om ”dominerende gateway platforme” (ny frase) og forbyder disse at lave konkurrenceforvridende ting, såsom at give deres egne services fortrinsret eller blokere instant messaging-apps fra at kunne samarbejde med konkurrenter.
Så både DSA og DMA sigter mod at få Big Tech og andre banditter til at opføre sig ansvarligt og acceptere, at Det Vilde Vesten nu får sheriffer, dommere og lovgivere, der holder øje med dem.
Dét bliver hårdt! Mens MAAMA/Big Tech har været ret ligeglade med GDPR, fordi det dybest set handler om at rette lidt til i deres håndtering af data, så rammer DSA og DMA dybt og hårdt ned i deres forretningsmodeller. Det kommer de til at være ret gnavne over.
Det bliver sjovt at se, hvordan MAAMA-gutterne reagerer. Og de danske lobbyister. Og vore embedsmænd og politikere.
Jeg er fordomsfuld, og hvis du kan punktere nogle af mine fordomme bliver jeg glad. Giv den gas. Fortæl mig, at embedsmændene er uskyldige og vore politikere uafhængige. Fortæl mig, at lobbyisme er et større problem i Bruxelles end i København. Giv mig det råt for usødet, tak, på mogensxy@gmail.com...
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.