Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

En personlig supercomputer

Et design der stråler af velordnet massiv styrke, og hardware der passer til. Så kort og præcist kan firmaet Maingears forsøg på at lave den ultimative pc beskrives.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Men man kan selvfølgelig også skrive meget mere. For eksempel at kabinettet ikke bare er flot, men også bygger på interessante nye designideer.

En af dem er, at alle varmeskabende enheder skal stå lodret og øverst i kabinettet – på den måde kan den varme luft lettere trække væk, så der kommer en kølende strømning rundt om grafikkort og harddiske.

Et andet spændende designpunkt er vandkøling af processoren. Shift, som maskinen hedder, er som standard beregnet til at overclocke ubesværet til mindst fire GHz – med de nyeste Intel-chips er det sandsynligt, at man kan nå så højt som 4,8 GHz.

I den ultimative konfiguration leveres Shift desuden med to SSD-drev i RAID-konfiguration, så harddisk-ydelsen vil være omkring fire gange højere end med en enkelt normal harddisk. Der er plads til syv ekstra diske, hvis du har brug for det.

Grafikydelsen er helt vild. Med tre ATI Radeon 5870 grafikkort i maskinen kan du for det første uden videre sætte seks 30” skærme på. Og hvis du har lyst til at spille tunge 3D-spil, så må dette være maskinen.

Det amerikanske magasin Computershopper har lavet en test med Far Cry 2 på en 30” skærm med opløsning på 2560x1600. Der kunne Shift trække 170 fps – en god, moderne pc fra det seneste år vil ligge på mellem 15 og 40 fps i den situation.

Prisen er til gengæld også derefter: Omkring 35.000 kroner for den kraftigste version, men det er muligt at få en mindre kraftig version for omkring 12.000 kroner – og stadig med det samme kabinet.

Se mere på www.maingear.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere