Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kul i din næste computer

Store fremskridt med teknologi baseret på kul kan give os meget hurtigere computere – allerede om et par år.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er kulstoffet graphen, der er interessant her. Kul er et forfærdeligt interessant materiale, fordi det på grund af sin atomstruktur kan lave mange forskellige typer af atomgitre.

Vi kender to så forskellige tilstande af kul som skrivekul og diamant – det er næsten ikke til at tro, at det er samme materiale.

Graphen er endnu en af kuls usædvanlige tilstande. Det er nærmest et ark af kulatomer, der kun er et atom tykt. Det giver det nogle meget specielle egenskaber.

For det første er det nærmest et todimensionalt krystal. For det andet – og det er det mest spændende i denne sammenhæng – så har det nogle særlige elektriske egenskaber. Atomer kan nemlig bevæge sig ekstremt hurtigt i det.

Det er naturligt forekommende i naturen, men ikke ligefrem i store mængder. De første, engelske forskere, der fandt det, gjorde det ved at trække det af kul med almindeligt klisterbånd.

Det er meget små stykker, man får på den måde, og de skal findes med et mikroskop.

Derfor er graphen stadig ret dyrt, en plade på en kvadratcentimeter koster nogle hundrede millioner kroner. Men nu er det for første gang lykkedes at lave graphen ved at dyrke det på en plade af siliciumcarbid.

Det er en gruppe af europæiske forskere, det er lykkedes for, og det vil sikkert bringe prisen ned i en gevaldig fart.

Forskere fra IBM har allerede i deres første forsøg med en graphen transistor fået den til at virke næsten tre gange hurtigere end den bedst kendte siliciumtransistor med de samme mål.

Nogle forskere forventer, at graphen vil gøre det muligt at lave chip, der kører mellem 500 og 1000 GHz – der står Giga Herz – altså processorer der er flere hundrede gange hurtigere, end dem vi kender.

Graphen tåler både varme bedre og genererer mindre varme på grund af den mindre modstand i stoffet. Det er en af grundene til, at de høje hastigheder bliver mulige.

Allerbedst er måske, at forskerne ikke forventer, at det vil være vanvittigt svært at lave chips baseret på graphen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere