Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nem billedhandling med masser af muligheder

Adobe lancerer Photoshop Elements 9 og Premiere Elements 9, der er komplette foto- og videoredigeringsløsninger med masser af spændende nye funktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Adobe udgiver nu helt nye versioner af de kraftfulde, men brugervenlige værktøjer til foto- og videoredigering til hjemmebrugere. Det nye Adobe Photoshop Elements 9 og Premiere Elements 9 kan købes enten hver for sig eller samlet til særpris. For Mac-brugere er Premiere Elements 9 den første udgave, der også udgives på Mac-platformen.

En stor nyhed i Photoshop Elements 9 er den forbedrede Spot Healing Brush, som låner teknikken fra den opsigtsvækkende funktion i Indholdsbevidst udfyldning i Photoshop CS5. Funktionen gør det muligt at forbedre fotos med et hurtigt og enkelt penselstrøg. Man kan eksempelvis fjerne ukendte personer fra feriebilleder og på ”magisk” vis udfylde baggrunden, fordi omgivelserne analyseres af Photoshop Elements.

En anden nyhed er Photomerge Style Match, som kan gøre et kedeligt foto spændende ved at analysere egenskaberne på alle slags billeder, for eksempel kontrast eller farvetone, og automastik anvende dem på et andet billede. På denne måde bliver det let at kopiere en bestemt fotostil.

Med det nye Adobe Premiere Elements 9 kan man skabe en færdig film på få minutter, takket være intelligente værktøjer, som automatisk kan løse lydproblemer, klippe dårlige optagelser ud og rette problemer med farve og lys.

Desuden findes den nye funktion Cartoon Effects, som kan forvandle hvilken som helst video til en animeret film. Også ydeevnen er forbedret og optimeret, så redigering og afspilning kører problemfrit, selv med hd-kvalitet.

Den nye Organizer, der er fælles for begge programmer, gør det let at overføre og importere materiale fra almindelige videokameraer og digitale spejlreflekskameraer og efterfølgende tagge og gennemgå både video og fotos fra ét sted. Funktionen Auto-analyse hjælper brugeren med at tagge sine bedste billeder og videoklip og kan endda genkende ansigter på billeder.

Man kan hurtigt uploade nye billeder og videoklip på Facebook, samt forskellige slags medier i dynamiske interaktive online-albums og skabe en dvd-lignende oplevelse for seere på nettet – det gør det enkelt at dele billeder og video med venner og familie.

Brugere kan også skabe deres egne scrapbooks og fotobøger ved hjælp af tilpassede skabeloner og en enkelt ’træk og slip’-brugerflade, hvor billeder placeres automatisk. Efterfølgende kan kreationerne udskrives hjemme eller via et fotolaboratorium på nettet.

Adobe Photoshop Elements 9 og Adobe Premiere Elements 9 til Windows og Mac har en vejledende markedspris på 775 kroner. Dobbeltpakken med Adobe Photoshop Elements 9 og Adobe Premiere Elements 9 til Windows og Mac har en vejledende markedspris på 1.162,50 kroner. Alle programmer er engelsksprogede og kan købes nu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere