Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Men det ville være det forkerte spørgsmål. Det, du skal fokusere på, er, at barnets ansigt er på størrelse med mandens, og at øjnene er ret detaljerede.
Det er nemlig en helt speciel robot, en såkaldt telepresence robot. Telepresence kan oversættes til fjerntilstedeværelse. Begrebet er spået til at blive en af de store, nye ting, vi vil bruge robotter og internet til i fremtiden.
Fjerntilstedeværelse findes i mange varianter, og vi har omtalt adskillige her på siderne i tidens løb, for eksempel: Tingester, der gør det muligt at læse godnathistorie for børnene, selvom du er i udlandet.
Eller små robotter, der kan fise rundt i huset og vise dig, at alt er i orden med deres indbyggede kamera.
Denne telepresence-robot forsøger imidlertid noget helt andet. Den skal nemlig gøre dig tilstedeværende over for andre mennesker.
Ideen er, at robotten skal gengive din stemme og de følelsesmæssige reaktioner, som du har på det, der sker omkring robotten.
Robotten er lavet, så den kan bevæge øjnene og vise simple ansigtsudtryk via ni forskellige ”muskler” i ansigtet. Det hele styres af dig – eller rettere af dit ansigt.
Du står nemlig et helt andet sted med et videokamera eller lignende udstyr, som filmer dit ansigt.
Ud fra billedet afkodes dine ansigtsudtryk, som derefter sendes over nettet til robotten, som så viser en mekaniseret udgave af dine ansigtsudtryk frem.
Så kan du deltage i møder, være sammen med dine børn eller kæreste og så videre, selvom du er i den anden ende af verden.
Hvis du synes, at robotten ser uhyggelig ud og mere sandsynligt vil skræmme livet af både dine børn og dine kolleger, så har du nok ret.
Og man kunne mistænke, at hele kæden med optagelse, kodning og gengivelse af signaler vil bringe en forsinkelse, så din robot først griner af en vittighed, når de andre er begyndt at fortælle den næste.
Det hele passer formentlig. Det er lavet af japanere, som har et helt andet forhold til robotter, end vi har. Men det er kun første version, så ideen kan meget vel på sigt blive en væsentlig, ny kommunikationsform.
Hvis robotten ligner tilstrækkeligt og kan gengive realistiske udtryk, så vil vi måske vænne os til den, som vi har vænnet os til de mekaniske stemmer, der kommer ud af vores telefoner.
