Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Millioner af milliarder nye ip-adresser på vej

I morgen er TDC klar til at lancere IPv6, som åbner for et antal ip-adresser, der er så stort, at der end ikke findes et ord for det.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Verden er ved at løbe tør for ip-adresser. Men allerede i dag kan dansk erhvervsliv bestille og få tildelt et utal af nye ip-adresser hos TDC.

Åbningen af ipV6 sker i forbindelse med IPv6 World Day. En it-historisk dag, hvor en lang række globale spillere for første gang demonstrerer, hvordan deres net kan tale sammen med den nye protokol. Adgangen til de mange nye ip-adresser åbner helt nye muligheder for dansk erhvervsliv, der via TDC kan komme med på ipV6-bølgen.

»DC er klar til at hjælpe danske virksomheder videre med de meget store muligheder for forretningsudvikling, der ligger i det eksorbitante antal ip-adresser i ipV6-modellen,« fortæller Lars Struwe Christensen fra TDC Erhverv, der med 73 procent af alle danske virksomheder som kunder føler en særlig forpligtelse til at skabe de optimale it-rammer for danske virksomheder.

»Udviklingspotentialet er baseret på for eksempel helt nye teknologiske muligheder for at udvikle maskine til maskine-massekommunikation. Inden for brugen af for eksempel sensorer og anden overvågning af blandt andet it-systemer åbnes der nu op for et væld af helt nye innovationsmuligheder for dansk erhvervsliv,« uddyber Lars Struwe Christensen fra TDC Erhverv.

Afløser ipV4

At der er brug for flere ip-adresser, er der ingen tvivl om, efter den sidste ration fra ipV4-bunken for nylig blev uddelt. Derfor er TDC’s åbning for ipV6 et kærkomment tiltag blandt kunderne.

»I dag er det ikke kun de store firmacomputere og pc’er, der skal bruge en ip-adresse, men også et hastigt stigende antal smartphones, alarmer, hjemmesider, sensorer og offentlige knudepunkter. Det er al nutidig teknologi, der kan gå på internettet, der skal bruge ip-adresser,« forklarer Lars Struwe Christensen.

TDC’s eget onlineunivers i både Danmark, Norge, Sverige og Finland er ligeledes klar til ipV6 fra på onsdag den 8.juni.

Antallet af ip-adresser er steget fra de første fire i 1969 til nu omkring de 4 milliarder, som ipV4 rummer mulighed for. IpV4, der blev standardiseret i 1981, er altså nu ved at løbe tør for ip-adresser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere