Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Musikstreaming til halv pris

Wimp skærer ind til benet og giver dig et Basic-abonnement til halv pris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er begyndt at være hård konkurrence på markedet for streaming-tjenester, som giver dig adgang til et nærmest ubegrænset katalog af musik for et fast beløb om måneden. Særligt efter Spotify trådte ind på markedet, er tingene spidset til, og det kan mærkes på det danske marked.

Wimp har således valgt at skære i prisen og tilbyder nu et Basic-abonnement til 49 kroner om måneden, hvilket er det halve af prisen for Premium-abonnementet, som er det eneste, der hidtil har været tilgængeligt.

Basic-abonnementet giver fuld adgang til hele Wimps musikkatalog, der lige nu tæller mere end 13 millioner sange. Musikken er dog kun tilgængelig fra computeren og ikke fra mobiltelefonen. Abonnementet minder således om den Unlimited-løsning, man finder hos Spotify til samme pris.

Wimp adskiller sig dog fra andre musiktjenester med en aktiv og lokal musikredaktion. Den danske redaktion gør det nemmere at opdage ny musik inden for alle genrer og ikke mindst finde nye danske bands.

Samtidig med lanceringen af det nye abonnement er Wimp også klar med nye genresider til computerversionen. På disse sider udvælger og anbefaler redaktionen nye og gamle album, sange, aktuelle artister, playlister og andet materiale inden for pop, rock, indie, hiphop, metal, jazz, dance, country and blues og børnemusik.

Blandt de nye tiltag er desuden en nemmere tilmelding til tjenesten. Har du lyst til at prøve Wimp, er der stadigvæk også mulighed for at få gratis adgang i 30 dage via wimp.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere