Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny type touch-pc fra Sony

Sony Vaio Tap 20 er en 20-tommers touchstyret pc, der gør det nemt at dele underholdning med hele familien.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fremtiden er touchstyring, i hvert fald at dømme efter produkterne, der blev præsenteret på den netop afsluttede IFA-messe. Ikke mindst Sony diskede op med en lang række touchstyrede produkter, heriblandt Vaio Tap 20, som er en type pc, vi ikke har set på markedet før.

En stationær tablet må være den bedste betegnelse, vi kan komme på, for der er tale om en touchbaseret alt i en-computer med et slankt og mobilt design, der gør det muligt at tage pc’en med rundt i boligen.

Læs også: Sony-bærbar kan forvandles til en tablet.

Det gør den mere fleksibel end den traditionelle stationære. Ud over at stille skærmen ret op og bruge den som en fuldt udstyret pc kan du lægge den fladt, når du vil spille, eller tilte den i en behagelig position, når du vil se film. Der medfølger trådløs tastatur og mus, som er nemme at slutte til, når der er behov for det.

Den 20" store skærm giver knivskarpe billeder med en bred betragtningsvinkel, og med den hurtigt reagerende 10-punkts multitouchfunktionalitet kan hele familien spille samtidig. Sonys mobile Bravia Engine 2 sikrer desuden en krystalklar og naturlig filmoplevelse med fine detaljer og flydende bevægelser.

Computerens stereohøjttalere ledsages af en indbygget subwoofer, der fylder de lave frekvenser op med en solid pumpende bas. S-Force Front Surround 3D-teknologien fra Sony sikrer et vibrerende rumligt lydspor, mens ClearAudio+-indstillingen optimerer lyden.

Læs også: Her er de vilde Windows 8-computere.

Vaio Tap 20 kommer med det touchvenlige Windows 8 som styresystem samt en vifte af apps, der er optimeret til touchstyring.

Sony Vaio Tap 20 er tilgængelig fra slutningen af oktober. Den vejledende pris er 8.500 kroner.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere