Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er de nye iPhones

Skærmstørrelsen er vokset betragteligt på Apples smartphone, der kommer i to forskellige versioner. Takket være det nye Apple Pay kan mobilerne også
erstatte din tegnebog.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Spændingen var enorm op til Apples store event i går aftes. Rygterne om at der her ville blive tale om en af de største produktlanceringer i producentens historie, havde svirret længe, og gætterierne om hvad Apple kunne finde på at komme med var blevet vildere og vildere.

Apple skuffede da umiddelbart heller ikke dem, der havde forventet noget nyskabelse på iPhone-fronten. De to nye mobiler fra Apple er radikalt redesignet. Kanterne er afrundede og i forhold til forgængerne er de tyndere. Mest bemærkelsesværdigt er dog, at skærmene er blevet større. iPhone 6 har skærm på 4,7”, mens storebroren iPhone 6 Plus er helt oppe på 5,5”. Umiddelbart er der ikke meget andet end det, der adskiller de to, udover at kameraet i Plus har optisk billedstabilisering, mens den lille har digital billedstabilisering.

Skærmkvaliteten er også forbedret i kraft af nyt Retina HD Display med bedre farvegengivelse, kontrast og opløsning. Processoren har son vanligt fået en opgradering i form af ny A8-chip og en M8-hjælpe-processor. Det skal blandt andet bidrage til en længere batterilevetid.

Dertil kommer en række forbedringer i kameraet, der blandt andet inkluderer hurtigere autofokus samt mulighed for at optage video ved højere frame-rates.

Blandt de største nyheder er muligheden for at bruge iPhone som betalingsmiddel. Ved af blandt andet NFC, som nu endelig har fundet vej til Apples mobiler, kan du overføre penge via iPhone. Du skal blot holde fingeren på fingeraftryksscanneren og føre mobilen forbi en særlig stander.

For at dette overhovedet bliver aktuelt skal butikken, som du handler i, have installeret en sådan stander, mens kreditkort-udbydere og banker i de enkelte lande skal godkende løsningen. Indtil videre er det således kun muligt at anvende Apple Pay i USA hos kæder som MacDonalds og Disney, og der kan være lange udsigter til, at vi får det til Danmark.

iPhone 6 og iPhone 6 Plus sendes på markedet i løbet af de næste par måneder, men præcis hvornår vi får den til Danmark er der endnu inden melding om. De danske priser er dog annonceret, og for dem der kan nøjes med den lille iPhone er der gode nyheder. De kan nemlig glæde sig over et diskret prisdyk sammenlignet med forgængeren 5S.

Priserne bliver således:

iPhone 6, 16GB: 5.199,- kroner
iPhone 6, 64GB: 5.999,- kroner
iPhone 6, 128GB: 6.799,- kroner
iPhone 6 Plus, 16GB: 5.999,- kroner
iPhone 6 Plus, 64GB: 6.799,- kroner
iPhone 6 Plus, 128GB: 7.599,- kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere