Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Sony var først på banen med 4K, som producenten foretrækker at kalde den nye teknologi. Der var tale om en model til en professionel målgruppe, så man kan med nogen ret kalde Sonys nyeste UHD-modeller for generation 2,5. Det fine er, at meget af den teknologi, du finder i den 100.000 kroner dyre prof-model, også findes i denne mere prisoverkommelige løsning.
Sony har en billedprocessor, der lagrer en række billeder. Via avancerede logaritmer kan den så genkende det billede, der er på skærmen lige nu og bruge sin database som reference til justeringen. Det er en ekstremt avanceret proces, som kræver en meget kraftig processor. Processen foretages to gange, idet man har en database til full HD- og en til UHD-billeder!
Tv’et er 6,6 centimeter dybt, og det er dårligere end tidens standard. Det giver til gengæld plads til gode højttalere.
Tv’et er ret dybt. 66 mm for et moderne flad-tv er ikke ligefrem tyndt, og rammen, som retfærdigvis er tynd omkring skærmen, syner lidt billig. TV’et er meget anonymt, hvilket kan fungere fint i nogle hjem. Det samme gælder den medfølgende fod, i praksis to fødder, der let skrues op i bunden af skærmen.
Du bliver guidet grundigt igennem opsætningen. Vi noterer, at tv’et reagerer kvikt på input – det er normalt i pc-sammenhæng, men desværre ”hænger” mange smart-tv’er lidt, når man bruger menuerne. Det skyldes manglende processorkraft til denne type arbejde.
Opsætningen er ikke omfattende, og du er hurtigt gennem det hele – herunder også tilslutning til trådløst net. Det hele styres med to fjernbetjeninger. Den ene er primært beregnet på smart-tv-funktionerne, den anden er en traditionel fjernbetjening. Begge fjernbetjeninger er desværre en billig plasttype, der ikke føles godt i hånden. Desuden er knaplayoutet på den store fjernbetjening noget rodet og uigennemskueligt.
Mangler detaljer
Vi får sat billede på skærmen, men savner straks nogle bedre præindstillinger. En filmindstilling eller lignende kunne være rar.
Men generelt står billedet ganske nydeligt med tv-signal, men ikke med den ultrahøje detaljering, man ser hos især Samsung. Billedet har fine nuancer, men vi mangler detaljer og glød i farverne.
Med et Blu-ray-signal bliver det straks bedre, og farverne får også mere dybde. Med et ægte UHD-signal kommer detaljerne fint frem. Billedet bevarer sin naturlighed og brænder ikke ud i de hvide områder, som mange LED-tv'er kan have tendens til. Sony-tv’et er altså ret afhængigt af det signal, der tilføres. Her er testens Philips og især Panasonic bedre.
Lyden er god og kraftig, og du kan sagtens bruge tv’et uden lydbar eller andet tilsluttet musikanlæg. Du kan tilkøbe en trådløs subwoofer, som kører direkte med tv’et. Det er en perfekt kombination.
Alt målt og vejet er Sony et fint UHD-tv til en god pris, men billedet mangler lidt detaljer med et almindeligt tv-signal, og det trækker ned.
Kabinettet giver plads til store og gode højttalere.
Kraftig videoprocessor
Indbygget billeddatabase kontrollerer konstant på det aktuelle billede.
Trådløs bas
Du kan tilkøbe en subwoofer, som trådløst modtager lyd fra tv’et.
[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Datatid TechLife mener:
[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]
