Klædt på med wearables

En helt ny trend ankommer til kroppen: Nu skal vi bære smarte ure, aktivitetsmålere, pulsmålere og træningsure eller måske endda et lille kamera eller handsker.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Wearables betyder, som de fleste nok kan fornemme, noget med at bære. Og det er lige, hvad en af tidens hotteste trend handler om: Nu skal vi til at bære en masse praktisk elektronik direkte på kroppen – som regel på håndleddet. Her sidder de nye dimser og måler vores puls, tæller vores skridt, viser sms’er og e-mails og en masse andre ting, som vi aldrig tidligere har haft så direkte adgang til. Det er endnu kun en lille modebølge.

Men den vil snart vokse sig til en sand tsunami, vurderer mange eksperter.
Der er ikke nogen skarp, internationalt anerkendt definition af begrebet, men normalt er wearables noget, man har spændt på sin krop, og som sidder der hele tiden. Det gør smart-ure, aktivitetsmålere, nogle pulsmålere og træningsure.

Man kunne argumentere for, at de små actionkameraer, for eksempel fra GoPro, og de hotte virtual reality-headset også er en slags wearables, men dem har man netop ikke på sig hele tiden – det ville i hvert fald være temmelig anstrengende og besynderligt. Men de egentlige wearables rummer også så mange nye muligheder i sig selv, at mange forbrugere har svært ved at følge med i, hvad det egentlig er de forskellige typer tilbyder.

Egentlig startede bølgen som en lille krusning helt tilbage i slutningen af 1500-tallet, da de første, primitive armbåndsure blev et privilegium for ganske få adelige eller kongelige. Senere blev de en helt almindelig del af påklædningen hos enhver, og i løbet af 1970’erne blev armbåndsuret elektronisk.

Senere dukkede sportsure og trekkingure som Casio G-Shock op. De findes stadig, men de fleste danskere, som drømmer om elektronisk hjælp til at tabe sig eller få et lidt bedre kondital, sværger i dag til de såkaldte aktivitetsmålere (eller trackere), der fås som små, fikse fitnessarmbånd.

Disse armbånd, der leveres af producenter som Jawbone, Garmin og Fitbit, kan allesammen tælle, hvor mange skridt du tager i løbet af for eksempel en dag (mere eller mindre nøjagtigt). Enkelte har et display med tal på, men mange af dem er uden display og har blot et par LED-lamper, som eksempelvis kan fortælle, om du har nået dit mål med hensyn til skridt eller distance.

Fælles for aktivitetsmålerne er, at du sætter dine mål og tjekker dine resultater på en mobil- eller tablet-app – eller på en specifik, personlig hjemmeside. Alle udbredte trackere har en app til iOS-enheder som iPhone og iPad. Men har du ikke sådan en mobilenhed, skal du før køb tjekke, om der eventuelt også er en Android- eller Windows Phone-app tilgængelig.

De smarte ure kommer

Imidlertid har urene langt fra tabt kampen. Træningsurene – også kaldet løbeure – har en stor skare af tilhængere blandt sportsfolk og ambitiøse motionister. Mange af dem har indbygget højdemåler og gps (så kaldes de trekkingure) og tåler mere end vandstænk. Og nogle kan endda tage pulsen på dig, mens du sprinter af sted.

De mest ambitiøse ure lige nu er dog smart-urene, der på engelsk går under betegnelsen smartwatches. Enkelte af dem har alle-rede ramt det danske marked – for eksempel Samsung Gear S. Men det store salgsgennembrud venter stadigvæk. Måske kommer det, når Apple Watch lanceres i løbet af foråret. Med den høje tillid, der omgiver Apples varemærke, kan den amerikanske producent måske nedbryde den skepsis, som forbrugerne hidtil har mødt smart-urene med, og ifølge de første test er Apple Watch et ganske godt produkt.

Smart-ure kan mange flere ting end nogen andre wearables. Man kan sige, at de forsøger at overføre alle de funktioner, som du kender fra smartphones til en lille skærm på dit håndled. Skærmen er trykfølsom, og du aktiverer de forskellige funktioner ved at trykke på små app-ikoner. De fleste smart-ure har ikke noget indbygget simkort, og mange af funktionerne er afhængige af, at uret kan kommunikere trådløst med din smartphone (som regel via Bluetooth). Svagheden ved dette princip er, at ur og mobil skal være af samme fabrikat – eller i hvert fald samme styresystem – og at du ikke har fuld glæde af uret, hvis mobilen er uden for rækkevidde.

Men ideen med smart-uret er alligevel spændende. Det kan kombinere de bedste ting fra fitnessarmbåndene som skridttæller, pulsmåler, distancemåler og kalorietæller med praktiske funktioner, som leveres af mobilen. Det kan være sms’er, notifikationer om e-mails eller Facebook-opdateringer. Og uret kan rumme nyttige apps som kort, vejrudsigt eller musikafspiller.

Den næste bølge

Det er især svært at spå om fremtiden, som Storm P sagde, men der tegner sig alligevel nogle billeder af, hvordan wearables vil udvikle sig de kommende år. Der er ingen tvivl om, at de vil blive langt mere udbredt end i dag, så antallet af produkter og producenter vil vokse.

På en Intel-konference sidste år blev der vist en minidrone, som kunne løfte sig fra sin base på en arm og knipse en selfie for at flyve tilbage igen. Lidt sjovt, men så fjollet bliver fremtiden for de fleste wearables næppe. Ure og wearables til fitnessbrug vil ifølge eksperter få flere funktioner og slippe deres afhængighed af en mobiltelefon.

Men helt nye ting vil opstå. På konferencen blev der også vist en intelligent handske. Den ville for eksempel kunne bruges på fabriksgulvet, hvor den hjalp montører med at fastgøre bildele på den rigtige måde, eller den kunne lære dig at spille klaver. Så det er en af de nye veje, som wearables vil gå. Der vil blive langt flere af de specialiserede produkter.

Nye og endnu klogere aktivitetsmålere er på vej fra flere uventede kanter. Blandt andet har producenten af gamingudstyr leveret to versioner af Nabu, en aktivitetsmåler, som tæller dine skridt, viser hvor langt du har bevæget dig, tæller kalorieforbrænding og holder styr på, hvor meget du har sovet.

Du kan med en app opstille mål for skridt, distance osv. Men den er klogere end de fleste aktivitetsmålere, for den kan også levere beskeder fra en til-knyttet mobiltelefon (iOS og Android). Den ene version kommunikerer med små LED-lys, mens den anden har et display, som viser de vigtigste oplysninger.

Endnu mere opsigtsvækkende er det måske, at også Microsoft går ind i den nye produkttype – med Microsoft Band, der kan næsten ligeså meget som et rigtigt smart-ur. Også her er der tale om et armbånd med display (og til hele tre mobilplatforme: iOS, Android og Windows 8), og det tæller naturligvis dine skridt plus din puls. Via den medfølgende app kan du markere de ru-ter, du har tilbagelagt (der er indbygget gps), og du kan få notifikationer, for eksempel e-mail og kalender, på det indbygggede display. Nyheden forventes på markedet i løbet af i år.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København Ø

Digital Innovation & Transformation Summit 2026

Få indsigt i aktuelle digitale trends, lær af andres erfaringer med store transformationer og drøft fremtidens forandringer med ligesindede.

Digital transformation | Aarhus C

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

Claes Frederiksen

Forte Advice

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

Joshua Pratt

Idura

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job