Stortest: Her er den bedste køler

Hvilken køler skal du købe, hvis du vil klemme den optimale ydelse ud af din PC? Vi tester otte kølere for at give dig svaret, og fortæller alt du bør vide om din computers termodynamik.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Termodynamikkens første regel lyder: Man taler ikke om termodynamik*. Termodynamikkens anden regel lyder: Hvis du har et hardwareproblem, er synderen sandsynligvis noget med varme. Varme står bag vældig mange pc-problemer. Vil du have din processor til at køre hurtigere? Varme holder dig tilbage. Kvikkere grafik? Varme smækker glad den dør i hovedet på dig. Skal der flere labre komponenter i kabinettet? Så må du hellere sikre dig en god luftstrøm, ellers tynger du maskinen i knæ.

Hvis pladsen er trang, kan man prøve en køler på 120 mm.

Vores måde at håndtere varmeproduktion på har udviklet sig i årenes løb. De oprindelige pc’er gik ikke ind for alt det cirkus med aktiv køling. Det er faktisk ikke ret længe siden (i hvert fald set i lyset af menneskets udvikling), at en cpu skulle løse specielle opgaver for overhovedet at have en køler. Men i takt med, at processorkonstruktionerne har udviklet sig, er der opstået behov for mere aggressiv køling. I dag er vi i en situation, hvor en efterinstalleret køler er et naturligt valg – navnlig hvis man vil have mest muligt ud af sin processor.

I den sammenhæng taler vi ikke kun om overclocking. Effektiv varmehåndtering er i dag afgørende vigtig. Det har ført til, at dele af det silicium, der ligger i de nyeste cpu’er, er der for at overvåge, hvor varm chippen bliver. Dermed kan den selv styre den hastighed, den fungerer ved.

Det er grundlaget for Intels turbotilstand. En Core i7-4770k har for eksempel en basisfrekvens på 3,5 GHz, men hvis chippen er kølig nok, kan den skrue frekvensen op til 3,9 GHz. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at dette spillerum er til stede, og en af de bedste måder, man kan gøre det på, består i at droppe den indbyggede køler, der fulgte med chippen, og erstatte den med en lukket væskekøler.

Hvis du læser din cpu’s specifikationer, finder du en henvisning til dens TDP. TDP står for thermal design power og er en indikation af, hvor meget varme en komponent producerer, når den er i brug. Det er måske ikke umiddelbart indlysende, hvad TDP egentlig dækker over, men det er ikke det højeste strømforbrug, man kan forvente af en given chip. I stedet er TDP defineret som den gennemsnitlige energispredning under kørsel ved basisfrekvensen. Altså ikke ved turbofrekvensen.

Foretag altid en læktest på dit nye system.

TDP er ikke den højeste termiske kraft, man skal tage højde for i det værst tænkelige scenario. En processors TDP er i realiteten det termiske niveau, man kan forvente under normal, dagligdags kørsel. Det er grunden til, at TDP sommetider bliver kaldt termisk designpunkt. For eksempel er TDP for Core i7-4770K 85 W. Hvis chippen skal køre optimalt, må dens køler altså kunne flytte mindst 85 W energi.

Det er vigtigt, at der ikke er tale om den maksimale varmeudledning. Man kan på det smukkeste beregne sit systems termodynamik, hvorefter chippen bliver overophedet og tvinger systemet i knæ, når den bliver hårdt belastet. Hvis man overkompenserer på kølingen, undgår man, at cpu’en bliver kvalt, og det betyder, at man får det bedst mulige ud af den. Man får med andre ord det, man har betalt for. Og den bedste måde at overkompensere på består i at bruge væskekøling til chippen.

Væskekøling har været besunget som det ypperste inden for køling i årevis blandt selvbyggerfolket, men for mange overstiger ulemperne ved at konstruere sådan et system fordelene. Det er simpelthen for besværligt for langt de fleste, og hertil kommer frygten for at spilde vand ud over hele bundkortet. Det er her, closed-loop-løsninger kommer ind i billedet. De giver de fleste af fordelene ved et komplet væskekølingssystem, men de er meget nemmere at have med at gøre.

Hvis man sammenligner den køling, som bliver leveret af en closed-loop-væskekøler med en fornuftig luftkøler, kan man godt gribe sig selv i at tænke, at det ikke er det store nummer. Hvis man ser på temperaturerne ved fuld belastning, kan forskellen se meget lille ud. Men det er imidlertid ikke hele historien. En vigtig faktor i disse tider med turbotilstand er den tid, det tager at gå fra høje temperaturer ved fuld belastning til lave temperaturer ved tomgang. Det er her, closed-loop-væskekølere virkelig fører sig frem – de kommer nemlig gerne ned på tomgangsniveau i løbet af sekunder, ikke minutter. Og det betyder, at cpu’en kan gå i turbotilstand langt hurtigere igen.

Koldt vand

I et standard-vandkølingssystem har man en eller flere vandblokke i kontakt med de komponenter, man ønsker at afkøle. Hjulpet af en vandpumpe strømmer vandet gennem disse blokke og køleren, der afkøler vandet. For at gøre køleren mere effektiv bruger man en eller to ventilatorer, og der er også et reservoir, som sikrer, at der er væske nok i systemet, så det hele kan køre glat.

Størrelsen på din køler afhænger i høj grad af størrelsen på dit kabinet.

Alle disse elementer er også til stede i closed-loop-systemer. Reservoiret er ofte forbundet med vandblokken, mens vandpumpen enten sidder på køleren eller oven på vandblokken. Specifikationerne varierer fra produkt til produkt, idet antallet af ventilatorer går fra én på 120 mm op til systemer med tre ventilatorer. Systemer med to ventilatorer er dog hurtigt ved at blive det normale, enten på en 120 mm lang køler med en ventilator på hver side eller en 240 mm-køler med ventilatorerne siddende ved siden af hinanden. Valget afhænger i høj grad af, hvor mange penge man vil ofre, og hvor meget plads der er i kabinettet.

Før man går over til en closed-loop-vandkøler, skal man være opmærksom på, at man flytter den den centrale varmepumpe væk fra maskinens centrum. Det kan enten være godt eller skidt, afhængig af den luftkøler, man skal udskifte, og kabinettets udformning. Det kan indebære, at man er nødt til at tilføje ekstra systemkøling for at være sikker på, at der stadig er en god luftstrøm over bundkortet, navnlig over de strømstyringsenheder, der befinder sig bag ATX-stikkene.

Det er vigtigt at dit system har en god kontakt med dine processorer.

God luftstrøm er naturligvis også en god idé med henblik på systemets lager. Valget af closed-loop-vandkøling opfylder med andre ord ikke alle ens behov, når det gælder systemkøling.

Closed-loop-systemer vinder imidlertid også frem på andre områder. Man behøver blot at se på AMD’s R9 295X2-kort for at konstatere, at closed-loop-løsninger ikke blot er begrænsede til at fjerne den varme, der kommer fra processoren. Der er tradition for, at vandkøling omfatter grafikkortet, processoren og i nogle tilfælde også bundkortets kredsløb.

Hold hovedet koldt, når det gælder cpu-ydelse.

Der er naturligvis intet, der forhindrer dig i at gå i gang med køling af hele systemet allerede i dag. Men i denne stortest har vi af hensyn til overskueligheden koncentreret os om de nyeste og bedste closed-loop-systemers.

Læs testene her:

Thermaltake Water 3.0 Pro
Enermax Liqtech 240
Corsair H100i
Cooler Master Nepton 120XL
Antec Kühler H20 950
Thermaltake Water 3.0 Ultimate
Cooler Master Nepton 240M
Zalman Reserator 3 Max Dual

Hvis Dante Alighieri havde levet i dag, ville han utvivlsomt have inddraget installation af cpu-kølere i de helvedesstraffe, han beskriver så levende i Inferno. Det kan være særdeles smertefuldt – bogstavelig talt. De fleste closed-loop-kølere er lige så komplicerede som akavede luftkølere på dette område – de gode modeller bruger lettilgængelige clips og skruer, mens de værste udgaver tvinger en til at flå huden af fingrene, mens man døjer med at montere hovedblokken oven på den kostbare cpu. Det er ofte nødvendigt at fjerne bundkortet fra kabinettet, også selvom dette kabinet har en udskæring til bundkortet. Der er ikke andet at gøre end at acceptere, at man skal igennem det, og komme i gang.

 

Der findes dog endnu en komplikation, når det gælder closed-loop-vandkølere, nemlig den enorme ventilator/køler-kombination, som man skal have igennem systemet og montere i kabinettet. Hvis du har brugt mange penge på kabinettet, er det måske ikke noget stort problem – men tjek alligevel kølesystemets mål, så du er sikker på, at der er plads nok. Det gælder især, hvis du satser på en 240 mm-køler med to ventilatorer. Men selv kølere med én ventilator kan give problemer på grund af elementernes samlede tykkelse.

Sørg for, at der er plads nok, før du køber. Disse kølere skal som regel installeres øverst i kabinettet, selvom nogle på 120 mm med én ventilator sommetider kan vrides ind over cpu-soklen bagtil. Sørg for, at vandrørene ikke kommer i klemme med cpu’en og køleren, og glem ikke at tilslutte pumpens strømkabler – hvis man glemmer det, får man lov til at erfare, hvor hurtigt cpu’en kan nå op på maksimumtemperaturen, men det er ikke netop på den måde, man får mest ud af sin processor.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]

Læses lige nu

    Annonce

    Spillehallen.dk ApS

    Systemadministrator til Spillehallen.dk

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Andre events | København

    People Tech 2026 - København

    Få indsigt i automatisering, data og AI i HR. Lær hvor HR og IT mødes, hvad der kan skaleres, og hvor ansvar og grænser går. Tilmeld dig og styrk samspillet mellem mennesker og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S