Apple klar med deres egen Surface

iPad Pro er en stor tablet du kan arbejde på. Som tilbehør fås et specialdesignet
tastatur og en digital pen. Lyder det bekendt? Så er det nok
fordi konceptet ikke er helt nyt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Blandt de største nyheder ved gårsdagens Apple-event var lanceringen af en ny iPad. Ikke en helt almindelig iPad, men en iPad Pro. Som navnet antyder er den skabt til at arbejde på. Derfor er skærmen en del større end på iPad Air. Den er helt oppe på 12,9", og der er tale om en Retina-skærm, som leverer mere end 5 millioner pixels.

Processoren en ny A9X, som skal sørge for, at du kan arbejde ubesværet, hvad enten du laver tunge Powerpoint-præsentationer eller redigerer video. For at du kan skrive ordentligt, er det muligt at tilkøbe det specialdesignede Smart Keyboard og med den nye digitale pen, kaldet Pencil, kan du komme helt ned i detaljerne, når du arbejder i hånden.

Hvis konceptet lyder bekendt, så er det nok fordi ideen bag den nye iPad Pro ikke er helt ny. Den minder ikke så lidt om den Microsoft har markedsført de seneste år med deres Surface-maskiner. Her har vi også at gøre med kraftfulde tablets med tilhørende tastatur og pen, der er skabt til at arbejde på.

Selvom salget ikke har været overvældende har Microsoft ramt et markedsområde, som ikke tidligere har været dækket, og det vil Apple nu også ind på.

iPad Pro bliver således næppe allemandseje, selvom den formentlig er fremragende at se video og spille på. Apple har endda udstyret den med nydesignede højttalere, som skal være i stand til levere lyd af kaliber man ikke almindeligvis er vant til fra en tablet.

Prisen kan dog skræmme en del kunder væk, for du skal slippe 799 dollars for den mest skrabede model og 1079 dollars for den dyreste, der byder på 128 GB hukommelse og 4G. Vil du have et keyboard med koster det 169 dollars, mens pennen koster 99 dollars. Hvad disse priser helt nøjagtig skal omregnes til i danske kroner, er ikke til sige, før produkterne lander herhjemme, hvilket muligvis ikke vil ske før starten af næste. Det er dog ikke ualmindeligt, at de amerikanske priser ganges med ti, når de skal omregnes til danske kroner.

Grundlæggende specs på iPad Pro:

Skærm: 12,9" Retina
Processor: A9X, 64-bit
Netværk: 802.11ac Wi-Fi, MIMO + 4G som tilvalg
Lagerplads: 32 - 128 GB
Styresystem: iOS 9

Se en præsentation af iPad Pro her:

[embed]https://www.youtube.com/watch?v=vtpS71u6_BE[/embed]

Annonce

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,