Nyt fitness-ur fra TomTom

Spark spiller træningsmusikken direkte fra håndleddet og måler din fysiske aktivitet døgnet rundt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

På IFA-messen kunne TomTom præsentere det helt nye Spark GPS fitness-ur.

Med en integreret musikafspiller gør uret det nemt at tage musikken med på løbeturen. Der er 3GB hukommelse, så du kan lytte til over 500 sange direkte fra uret, og Spark kan streame musik til en lang række forskellige Bluetooth-højttalere, så du slipper for ledning.

TomTom Spark kommer desuden med Running Trax, et 30 minutters skræddersyet miks af motiverende, energifyldte og upbeat dance-numre fra anerkendte DJ’s, samlet af Ministry of Sound. Du kan også nemt gemme dine egne spillelister på uret via iTunes eller Windows Media Player.

“Vi ved, at musik spiller en stor rolle, når det kommer til motivation og opnåelse af resultater, men ofte er det bøvlet og besværligt at bruge en smartphone til at høre musik fra,” siger Morten Flø Nielsen, Country Sales Manager Denmark for TomTom Consumer. “Den unikke kombination af integreret musikafspiller, indbygget pulsmåler, 24/7 aktivitetsovervågning, multi-sport funktion og GPS i TomTom Spark gør det nemmere end nogensinde før at holde øje med sine resultater, forbedre sin kondition og i sidste ende få mere ud af sin træning.”

Dine skridt, aktive minutter, distance, forbrændte kalorier og søvnmængde bliver overvåget 24/7 af TomTom Spark. Du kan sætte daglige og ugentlige mål og følge med i dine resultater på uret eller via TomTom MySports appen.

Den indbyggede pulsmåler måler din hjerterytme præcist uden brug af brystrem. Med multi-sport funktionen kan du måle al din træning, både indendørs og udendørs, inklusiv løb, cykling, svømning, løbebånd og workouts i fitnesscenteret.

TomTom Spark er også udstyret med en ekstremt præcist GPS-tracking, så du kan få informationer i realtid, herunder tid, distance og hastighed.

“Det hurtige GPS-signal gør, at du er i gang, før skoene er på. Inden du har låst døren er signalet fundet, og du er i gang med træningen. Man kan virkelig mærke, at TomTom er vant til at arbejde med GPS-signaler,” siger den danske semiprofessionelle langdistance duatlet Susanne Svendsen. ”Og så gør det ikke noget, at man kan se godt ud med det store udvalg af remme, der passer perfekt på håndledet.”

Du kan uploade dine resultater via MySports appen og følge med i din udvikling på en lang række platforme, som TomTom MySports, Runkeeper, Nike+ mv.

TomTom Spark GPS fitness-ur fås i følgende modeller:
• TomTom Spark GPS Fitness Watch
• TomTom Spark Cardio GPS Fitness Watch
• TomTom Spark Music GPS Fitness Watch
• TomTom Spark Cardio + Music GPS Fitness Watch
• TomTom Spark Music GPS Fitness Watch + Bluetooth® Headphones
• TomTom Spark Cardio + Music GPS Fitness Watch + Bluetooth Headphones

TomTom Spark Cardio + Music kan forudbestilles fra d. 3. september og koster 1.899 kroner.

Oversigt over funktioner:

• Automatisk søvnovervågning
• Multi-Sport funktion inkluderer løb, løbebånd, indendørs og udendørs cykling, svømning, fitness og freestyle. Fitness og freestyle kan bruges til at måle andre indendørs og udendørs sportsaktiviteter som skiløb eller spinning.
• Puls træningszoner
• GPS Tracking
• Smartphone notifikationer
• Perfekt pasform og forskellige remme
• Præinstalleret musik
• Audio Performance Feedback
• Trådløs synkronisering
• Vandtæt ned til 40m/5ATM
• Indendørs træningsmode
• Race Mode
• Intervaltræning
• Kontinuerlig pulsmåling

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S