Teknologien kan vinde spildt arbejdstid tilbage

Hvert år spilder vi ca. 20 hele arbejdsdage på grund af ineffektivitet.
Det viser en ny rapport, der samtidig peger på, at teknologien er
essentiel for at sikre en effektiv organisation. 96 procent af de
adspurgte virksomhedsledere mener, at teknologi øger en organisations
effektivitet, og hvis vi i Norden kunne få den tabte tid tilbage, ville
omkring halvdelen af lederne geninvestere tiden i arbejde.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En uafhængig, international undersøgelse afslører at virksomheder, der bruger teknologiske redskaber strategisk i deres produktion, er de mest effektive. Undersøgelsen bag rapporten Powering Productivity, der er bestilt af Planview - virksomheden bag samarbejdsredskaber fra Projectplace - og foretaget af analysevirksomheden Loudhouse, viser også, at manglen på effektivitet går ud over kundernes tilfredshed.

Formålet med undersøgelsen var at udforske de udfordringer og muligheder, som virksomheder står overfor, når de skal investere i teknologi og forbedre produktiviteten. 515 virksomhedsledere og centrale beslutningstagere - heraf 34 fra Sverige og 33 fra hver af Norge og Danmark - deltog i undersøgelsen, der konkluderede, at effektivitet og teknologiske investeringer går hånd i hånd.

Mangel på effektivitet har store konsekvenser

Ineffektive processer er den største årsag til tidsspild i løbet af arbejdsdagen, og derudover peger undersøgelsen på, at den manglende effektivitet påvirker såvel kunder som medarbejdere.

"Når produktiviteten halter efter på grund af ineffektive arbejdsgange, går det selvsagt ud over kunderne. Men som regel går det også ud over medarbejderne, og hvis de lider under at skulle arbejde med ineffektive processer, er det svært for en virksomhed at fastholde dem på lang sigt. Samtidig kan vi se, at ved de virksomheder, der har investeret strategisk i teknologiske løsninger, der følger effektiviteten med", siger Lars Nygaard, dansk country manager hos Planview.

Med teknologi kommer selvsikkerhed

Teknologi er essentielt, når en virksomhed skal yde sit bedste. Ifølge stort set alle adspurgte virksomhedsledere og beslutningstagere (96 procent) er teknologi med til at gøre en organisation mere effektiv. Og ifølge rapporten har 53 procent af de ledere, der betegner deres effektivitetsprogram som teknologi-drevet, større sandsynlighed for at være ‘meget selvsikker’ på succes end de 14 procent, der anser sig selv som tøvende over for teknologi.

"Virksomheder, der har de rigtige værktøjer, har også selvtilliden til at nå deres mål - det fremgår også tydeligt af rapporten", siger Lars Nygaard og fortsætter:

"På den måde er selvsikkerhed nøje forbundet med det at bruge de rigtige teknologiske løsninger.

Højt IT-niveau gør det lettere at bedømme ROI

Effektivitet og produktivitet kan være svært både at definere og opnå, og for virksomheder i dag er det vigtigt at kunne se et fornuftigt ROI (Return On Investment) blandt andet på softwareinvesteringer. Undersøgelsen bag rapporten Powering Productivity viser, at virksomhedsledere, der arbejder tæt sammen med deres IT-afdeling, har bedre forudsætninger for at identificere og vurdere ROI-potentiale.

Ifølge rapporten hævder 63 procent af de virksomheder, der har et højt niveau af IT-support, at det er nemt at fastsætte værdien af teknologi-investeringer både før og efter de er foretaget. Til sammenligning er det kun 29 procent af de virksomheder med at lavt-mellem niveau af IT-support, der mener det samme.

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

    IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S