Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Advarsel: Kendt dealsite misbruger e-mærket

Uforholdsmæssigt mange forbrugerklager kostede i sidste uge dealsitet Dagensbedste.dk en fratagelse af sidens e-mærke. Det kendte dealsite anvender dog fortsat e-mærket på hjemmesiden, hvilket nu får certificeringsordningen til at advare mod sitet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.



Stribevis af forbrugerklager over dealsitet Dagensbedste.dk er de sidste uger strømmet til den danske certificeringsordning e-mærket, som kvalitetssikrer danske webshops. Langt de fleste henvendelser er fra kunder, som har købt og betalt for værdibeviser, der ikke kan indløses og som ikke kan komme i kontakt med dealsitet. En forretningspraksis der, ifølge chefjurist hos e-mærket, Camilla Post, er uacceptabel og uforlignelig med det at være en del af certificeringsordningen og som onsdag i sidste uge førte til en fratagelse.

”Vi går altid i dialog med den e-mærkede webshop, når vi modtager henvendelser fra dens kunder. Og i langt de fleste tilfælde får vi løst problemerne til begge parters tilfredshed. Men i dette tilfælde har det været næsten umuligt at få hul igennem til shoppen, hvorfor vi er nødt til at skride til handling. I dette tilfælde med en fratagelse,” fortæller Camilla Post.

Uretmæssig brug vildleder forbrugerne

Til trods for fratagelsen benytter Dagensbedste.dk dog fortsat e-mærket på deres hjemmeside. Det ærgrer Camilla Post, fordi det vildleder forbrugerne.

”Vi kan ikke leve med, at en webshop misbruger e-mærket. Vi har iværksat en række tiltag, blandt andet i form af dagbøder, og vi skruer på de knapper vi kan i forsøget på at dem til at fjerne deres e-mærke. Men i sidste ende er det folkene bag shoppen, der skal fjerne det. Det er ikke sket, og derfor ser vi os nødsaget til at advare forbrugerne via pressen,” fortsætter hun.

Camilla Post peger på, at Dagensbedste.dk nok kan undlade at fjerne e-mærket, men klikker man på mærket, lander man på en side, hvor det tydeligt fremgår, at webshoppens e-mærke er frataget ligesom det på e-mærkets hjemmeside også fremgår, at fratagelsen er en realitet.

Kontakt e-mærket for hjælp

Som kunde i en e-mærket webshop kan du helt gratis kontakte e-mærket, hvis du oplever problemer, og det har mange gjort i forbindelse med Dagensbedste.dk.

”Vi sidder lige nu klar til at vejlede kunder, der er kommet i klemme på Dagensbedste.dk. Vi har allerede hørt fra mange af dem, men skulle der sidde flere derude, som er i tvivl om, hvordan de er stillet, og hvad deres muligheder er, opfordrer vi dem til at kontakte os,” siger Camilla Post.

I 2015 har fire webshops indtil videre fået frataget deres e-mærke. Sidste år var der tale om seks tilfælde.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

IAM-medarbejder

Businessmann A/S

DevOps Consultant

Netcompany A/S

Test Specialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere