Test: Når billedet skal være ultrabredt

Acer Predator X34 leverer det ekstra skærmareal, der skal til, for at få det fulde udbytte af spil og film i de bredeste formater. Men det er en dyr fornøjelse for de fleste.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er de færreste, der kan have noget imod lidt ekstra vidde i skærmbilledet.
Filmentusiasten kan få den fulde biografoplevelse, mens gameren kan blive suget dybere ind i spillet, og kontorarbejderen kan få plads til flere dokumenter på skærmen. Acer har strukket X34-skærmen ud i det ultrabrede 21:9-format, så der er skærmareal til det hele.

Skabt til gaming
Skærmen er dog primært tiltænkt gameren. Derfor er den blandt andet udstyret med teknologier som G-Sync. En stor fordel for dem, der anvender nyere Nvidia-grafikkort, da den aktive synkronisering mellem skærm og grafikkort gør, at du får en glat gamingoplevelse, selv med hardware af relativ moderat styrke.
For dem der ikke anvender Nvidia-grafikkort, er det sådan set bare en ekstraudgift på skærmen, som du intet får ud af.

Som gamingskærm klarer den sig imidlertid generelt ret godt. Selv hurtige sekvenser vises flydende, og der er stort set ikke skyggen af ghosting. Opdateringsfrekvensen er 60 Hz som standard, men savner du ekstra power, kan den overclockes til 100 Hz.

Har du spil, der vil understøtte formatet, er det en forrygende oplevelse at afvikle dem på skærmen, sagen er blot, at det langt fra er alle spil, der vil det. Og for bare at sidde og kigge på to sorte bjælker i siderne er der ingen grund til at investere i den ekstra skærmbredde.

Det samme gælder film. Man-ge film leveres i det smallere 16:9-format. Finder du film i 21:9, så er den ultrabrede oplevelse på X43 dog alle pengene værd.
Har du ikke et par gode eksterne højttalere, så er skærmens indbyggede også en rigtig hæderlig erstatning. De leverer en langt bedre lydkvalitet, end hvad der almindeligvis kan forventes af en skærm.

Flot billede
Skærmen er baseret på IPS-teknologi. Det er med til at sikre fine betragtningsvinkler og generelt ret gode farver.
Skærmen er desuden temmelig lysstærk og forsynet med en mat overflade, der minimerer genskin – en rigtig fornuftig egenskab på buet skærm som denne, der reflekterer lyd i væsentligt større grad end en almindelig fladskærm.

Ud af boksen leverer den således et glimrende billede, men der er rig mulighed for at finindstille det, som du ønsker.
Desværre mister man meget hurtigt lysten til dette, da betjeningen af skærmen er så ubekvem, at man er nødt til at stoppe i arrigskab. Den foregår via fem knapper under skærmen, uden nogen indikation af, hvilken der gør hvad. Først når du trykker på dem, finder du af det, men så nemt skal det heller ikke være, for funktioner skifter alt afhængig af, hvor du er i menuerne. Dertil kommer, at skærmen gynger en del, når du anvender knapperne.

Elegant design
Omend skærmen primært er skabt i plast, er designet gennemgående af udmærket kvalitet. Der er kun en meget lille ramme omkring glasset, og skærmen har et nærmest svævende udseende, takket være en elegant fod i stål. Foden fylder dog en helt del bagtil, hvilket gør, at skærmen tager en hel del bordplads og kommer til at stå langt ud fra væggen.  
Tilslutningerne inkluderer, hvad man kan forvente, men absolut heller ikke mere. Et plus er dog, at der følger ledninger med til alle portene.

En dyr fornøjelse
Ønsker du ekstra vidde til computerspil, film eller arbejde er X34 et udmærket bud på en skærm, der kan levere det. Du må leve med elendig betjening, men billedet er flot og designet hæderligt, omend lidt vakkelvornt.
Skærmen er dog temmelig pebret, og har du ikke brug for G-Sync, er det værd at overveje billigere alternativer.

Skærmen buer let, så man får en omsluttende fornemmelse ved film og spil. Skærmen buer let, så man får en omsluttende fornemmelse ved film og spil.
Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S