Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
VW’s dieselmotorer har fået så meget medieomtale, at et ultrakort resume må være nok. I USA, hvor der lægges stor vægt på NOx-udledning, skal dieselbiler testes for denne egenskab. Dette sker ikke under almindelig kørsel, men på en prøvestand. Derfor har VW installeret noget software, som registrerer denne situation og sætter motorstyringen til at minimere netop denne parameter. Det ligner miljøvenlighed og er garanteret langt billigere end at videreudvikle en i øvrigt udmærket motorteknologi.
Hvordan VW’s dieselgate ender, og hvor mange andre bilmærker der også snyder på NOx-vægten, bliver næppe afklaret foreløbig. I mellemtiden har Brokkassen gravet nogle andre eksempler på specifikationsfusk frem – heriblandt nogle fra vores egen it-verden.
Selv om den fede Tesla S på papiret er blevet neddroslet med 222 hestekræfter, kan den stadig sprinte fra stort set alt andet på fire hjul – så længe der er strøm på batteriet.
Teslagate
Elbilerne fra Tesla bliver hypet næsten lige så meget som iPhones. Det er da fedt at kunne accelerere fra de fleste Porscher, mens man kan blære sig med at køre miljøvenligt uden CO2- eller NOx-udslip. Ekstra god har følelsen været i Danmark, hvor man har kunnet spare en mille i registreringsafgift.
I efteråret har Tesla dog været udsat for en mindre shitstorm, der har fået firmaet til at lægge sig fladt ned og neddroslet ydelsen på den store model S med typebetegnelsen P85D fra 691 til 469 hestekræfter.
Nedjusteringen skyldes ikke, at selve motorerne er blevet svagere, men at batteriernes kapacitet – altså strømforsyningen – sætter grænsen for effekten. Det lyder bekendt i hi-fi-ører.
Wattgate
Hi-fi- og surroundforstærkere leverer også hestekræfter, som her omregnes til watt udgangseffekt.
Når vi taler om high-end-udstyr, er der normalt ingen slinger i valsen. Grejet leverer, hvad det skal – og ofte betydeligt meget mere. Men i de mere folkelige prislag lader nogle mærker til at tro, at forbrugerne blot går efter de højeste tal, selv om disse kan være vildt overdrevne. I USA har forbrugermyndighederne i flere runder prøvet at stramme reglerne op, men det har været sværere end at banke VW.
Både i USA og Danmark er det muligt at købe et 5.1-kanal hjemmebiosystem til under 2000 kr. fra et anerkendt mærke med en total udgangseffekt på ikke mindre end 1000 W. Hos Elgiganten kan du eksempelvis få et Philips til 1799 eller et Sony til 1999 kr.
Sony og mange andre firmaer overdriver ofte vildt, når de skal sælge små, billige surroundanlæg. Men det lyder da godt, når der står ”1000W RMS” i annoncen.I Danmark kan der står ”RMS” efter effekten. Det betyder egentlig ”root mean square” eller effektivværdi, altså den afsatte effekt i en belastning, men her burde der nok have stået PMPO (Peak Music Power Output), som bedst kan oversættes ved ”fri fantasi”. Ellers oplyses der intet om, under hvilke betingelser de 1000 W skal være målt, men vægten af Sonys centerenhed, som indeholder både disc-afspiller, strømforsyning og seks effektforstærkere, opgives til 2,7 kg. Det får denne brokker til at gætte på, at de 1000 W nok bør divideres med 10, så der bliver 50 W til subwooferen og 10 W til hver af de fem små satellithøjttalere.
En klog mand sagde engang, at det mest præcise måleinstrument til bestemmelse af hi-fi-udstyrs lydkvalitet er – en badevægt!
Dine oplevelser
Hvordan har du det med specifikationer? Stoler du på dem, handler du efter dem, eller betragter du blot tallene som andet salgsgas? Eller har du et eller flere eksempler på data, som simpelthen er for gode til at være sande? Så send dit bidrag eller tip – gerne med link – til redaktion@altomdata.dk
