Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
I Tyskland er satellit-tv via individuelle paraboler den foretrukne teknologi til tv-modtagelse. I vores sydlige naboland ligger satellit et mulehår foran kabel, når det gælder forsyning af husstandenes primære husaltre – altså de store skærme i stuerne – og traditionelt antenne-tv spiller kun en mindre rolle.
Sådan er det ikke i Danmark. YouSee og Stofa har sat sig solidt på kabelkunderne, mens Boxer forsyner forbrugerne med traditionelle antenner, og tilbage er der kun en lille bid til satellitudbyderne.
Det betyder efter denne skribents mening, at mange mennesker ikke får så meget glæde af deres store full HD- eller UHD-skærme, som de kunne.
I Clarke-bæltet 36.000 km over Ækvator sørger mere end 1000 satellitter for at levere tv, telefoni, internet og andre tjenester til brugere overalt på jordkloden.
Tv uden begrænsninger
Kabeludbyderne kæmper en konstant kamp for at udnytte kapaciteten i deres koaksialkabler optimalt, og Boxer kan kun lige akkurat klemme 30 kanaler, hvoraf godt halvdelen er i HD-kvalitet, ind på de frekvenser, de er blevet tildelt.
Den slags begrænsninger eksisterer overhovedet ikke i satellit-verdenen. Med en parabol til nogle få hundrede kroner kan man modtage tusindvis af kanaler fra hele verden, og antallet vokser konstant, fordi der regelmæssigt opsendes nye satellitter.
Kvaliteten er intet problem for udbydere af satellit-tv. Himlen er grænsen, kan man virkelig tillade sig at sige. Derfor er det normalt at lancere de seneste teknologiske landvindinger via satellit.
Tilbage i 1990’erne, mens vi nede på Jorden måtte leve med analog video og audio på VHS-niveau, kunne man modtage digitalt tv fra satellit. I 00’erne var vi nogle stykker, der hyggede os med full HD i 1080-kvalitet. I dag er det muligt at føde UHD-tv med matchende indhold i testprogrammer fra rummet, og det forlyder, at F1-racing i 2017 vil blive sendt i UHD.
Det er heller intet problem at finde satellitbåndbredde til digital surroundlyd. For os nørder er der således intet at betænke sig på.
En stor 1 meter-parabol med fire eller endnu flere LNB’er (modtagehoveder) kan sikre dig tusindvis af tv-kanaler. Til Viasat er den halve diameter rigelig for at kunne opnå stabil modtagelse.
Praktiske overvejelser
Ligesom en almindelig antenne helst skal kunne ”se” sendemasten, skal en parabolantenne rettes ind mod de ønskede satellitter. Det vil sige, at den skal have frit udsyn mod syd til et punkt over Ækvator i Clarke-bæltet – opkaldt efter science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke, som i 1945 havde regnet sig frem, at satellitter i en bestemt bane 36.000 km over jordoverfladen ville stå stille i forhold til vores klode.
I en periode var der mange aktive parabolmodstandere i Danmark. De kan da have ret i, at det ikke er særlig kønt med et lejlighedskompleks, hvor altanerne er plastret til med antenner. Det er dog ikke så svært at finde mere diskrete løsninger.
Det aktuelle udbud i Viasats store Total-pakke omfatter 63 tv-kanaler, hvoraf 20 er i HD-kvalitet.Et godt hjem for en parabol kan i tæt bebyggede områder være i haven til et hus, som ligger på sydsiden af en øst/vestgående vej. Så er der intet til at støde sagesløse forbipasserendes sarte øjne.
De umiddelbare naboer – og måske én selv – kan man formilde ved at sætte parabolen langt nede på huset, gerne bag nogle buske, og vælge eller male den med en passende farve.
En lav placering har den yderligere fordel, at det er nemt at komme til parabolen, hvis den skal justeres, have skiftet LNB-mikrobølgehoved (Low-Noise Block) eller fejes ren for sne. Det sidste har jeg oplevet én gang i vinteren 2015-2016, da der en aften faldt noget tøsne med en konsistens, som fik sneen til at klistre til mine LNB’er og blokerede for signalet. Ellers har jeg kun oplevet udfald under regulære skybrud, hvor luften er mere end mættet med vand, og så har man som husejer andet end tv at tænke på.
Det kræver sin handymand at opsætte og især justere en parabol. Det har udbyderne på det danske marked fundet ud af, og nye kunder tilbydes derfor en ”gratis” standardinstallation med det hele ved tegning af et abonnement.
Viasats HD+-boks er kun 290 mm bred, og dens indbyggede 2,5” store harddisk gør den praktisk talt lydløs.
Den komplette pakke
Men hvordan fungerer en moderne parabolløsning? Vi har testet en løsning fra en af markedets store leverandører, Viasat.
På hardwaresiden begynder en Viasat-løsning med en miniparabol, som kan opsættes meget diskret. Indendørs får man en HD tv-boks, som via HDMI forbindes til et tv eller en AV-receiver i et surroundanlæg. Boksen fungerer som ekstern tv-tuner og indeholder en læser til chippen på det nødvendige programkort. Den har også et RJ45-netværksstik og sågar en SCART-terminal til antikke billedrørs-tv.
Viasat kan mod en merpris på 1199 kroner tilbyde en mere avanceret HD+-boks med to tunere og en indbygget harddisk på 320 GB, som kan rumme 160 timers optagelse i SD eller det halve i HD. Harddisken kan ikke alene bruges til at optage indhold til senere visning. Den gør det også muligt at spole i en igangværende udsendelse og holde pause, for eksempel når telefonen ringer, eller væskebalancen skal justeres op eller ned. Sagt på en anden måde giver harddisken næsten de samme fordele som streaming, men med fuld billed- og lydkvalitet.
Ligesom flere andre tv-udbydere opererer Viasat med programpakker i tre størrelser, som her hedder Basis, Mellem og Total. I skrivende stund er det ikke muligt selv at blande kanalerne frit på tværs af pakkerne, men der er enkelte såkaldte tilkøbskanaler til særligt interesserede, for eksempel Viasat Golf.
Programguiden gør det nemt at finde kanalerne. Sorter programmerne efter kategori, og optag tv-udsendelser med et tryk på den røde R-knap på fjernbetjeningen.
Særlige tjenester
Selv om Viasat – som navnet fortæller – har satellit-tv som sit oprindelige og primære produkt, er man absolut ikke blind for perspektiverne i digitale tjenester på internettet.
Mest interessant for Datatid TechLife-læsere er nok streamingtjenesten Viaplay, som kan tilgås via tv-boksen samt fra computer, tablet, smartphone, spillekonsol og nogle mærkers smarte tv. Afhængigt af den valgte tv-pakke og tilvalgskanaler giver Viaplay adgang til almindeligt tv samt film, sport og meget andet indhold. Præcis hvad, beror på den opkoblede enhed og de begrænsninger, som de enkelte rettighedsindehavere kan have fastlagt.
Selvom man har valgt en tv-boks med harddisk, kan man have misset en udsendelse eller serie, men det er der ofte råd for i Viasats tv-arkiv, hvor der er adgang til de sidste 14 dages indhold på de fleste kanaler.
Filmfans tages der særlige hensyn til. De kan døgnet rundt vælge og vrage i et særligt arkiv med et stort udvalg af film i seks genrer. Desuden kan premierefilm og populære klassikere lejes til priser mellem 29 og 49 kroner. Ydermere kan nye film nu købes, lige efter at de har været vist i biografen til priser fra 59 til 179 kroner. Ikke gratis, men stadig langt billigere end at købe billetter, slik og sodavand til en hel familie.
Hovedmenuen til HD+-boksen er noget mere overskueligt opbygget end på de fleste smart-tv'er. Herfra er der adgang til både almindeligt flow-tv og Viasats særlige tjenester.Endelig bør det nævnes, at Viasats programmer og tjenester kan gøres tilgængelige på op til tre ekstra skærme i et hjem. Tjenesten hedder TV Overalt og kræver en ekstra tv-boks i hvert rum.
Betjening og kvalitet
En Viasat-installation baseret på en Pace TDS865NV tv-boks med harddisk er grundlæggende en kompleks løsning, som kan kræve en hel del læring og tilvænning, hvis producenten ikke har tænkt sig om. I betragtning af hvor meget boksen kan, og alle de tjenester, som Viasat tilbyder, er den daglige brug ganske logisk, og den lille fjernbetjening gør et pænt indtryk.
Hvis boksen er forbundet direkte til et tv via HDMI med ARC, kan tv’ets lydstyrke reguleres med ”VOL +/–”-tasterne på Pace-fjernbetjeningen, som også kan omprogrammeres til at styre de vigtigste funktioner på mange tv'er. Denne proces, som virker overordentlig besværlig, er beskrevet i manualen.
For at have en moderne reference til vurdering af billedkvaliteten har vi til testen lånt et UHD-tv på 55” fra Philips. Det hedder 55PUS7100 og kan købes for ca. 10.000 kroner.
Fra Pace-boksen er Viasats billedkvalitet helt, som jeg er vant til med satellit-tv. Skærmens egen indbyggede DVB-T2-tuner gør et virkeligt godt job, men en direkte HD-transmission fra DR1 får en anelse bedre farver og mere ro i billedet fra satellit.
Viasat er kendt for at fokusere på sport, og HD-kanalerne i denne genre er perfekte som demomateriale. Det mærkes faktisk ikke, hvordan tv’ets billedprocessor knokler for at opskalere indholdet til UHD med 3840 x 2160 pixel på skærmen, og fra en betragtningsafstand på to meter kan HD nemt forveksles med ægte UHD-indhold.
Viasats streamingtjenester er nogenlunde som ventet. Absolut brugbare, men lidt svære at sluge, når man lige skifter fra HD. Som filmfan ville jeg være glad for mere indhold med Dolby Digital surroundlyd, men heldigvis er stereokvaliteten godkendt.
Som referenceskærm i denne test har Datatid TechLife brugt et Philips 55PUS7100 UHD-tv, hvis kraftfulde billedprocessor problemfrit opskalerer både HD- og SD-indhold til LCD-panelets 3840 x 2160 pixel.