Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Mange har spurgt til vores klumme 14. januar i Computerworld, om hvordan sikrer vi implementering af robotteknologi på den kloge måde, så vi kan sikre velfærden i Danmark?
Svaret er ikke helt enkelt, men en stor del af svaret er, at vi skal tænke nyt i den offentlige sektor.
Når vi skal integrere de mange nye fysiske robotter som en del af arbejdskraften.
Spørgsmålet er med andre ord: Hvordan får vi højest mulig værdi tilført, samtidig med at medarbejdere og ledere kan følge med og ikke føler sig fremmedgjort af teknologien.
50-70 procent af forandringsprojekter fejler
Det er sværere at få inkorporeret og skabe værdi af den nye teknologi, end man tror.
Afhængig af hvilke undersøgelser, man stoler på, viser de, at 50-70 procent af alle forandringsprojekter fejler.
De fejler på den måde, at de ikke får realiseret den forventede værdi.
Ofte fejler de, fordi medarbejderne ikke bakker op om initiativerne med ny teknologi, og det sker ofte, fordi medarbejderne ikke var taget med på råd og heller ikke forstod teknologien.
Vi lykkes med teknologi implementering, når vi holder fast i strategien og erkender, at "ting tager tid"
Vi lykkes, når vi holder fast.
Et godt eksempel er historien om de første linjer på metroen i København. M1 og M2 åbnede i løbet af 2002-2004.
Mange kan sikkert huske pressens fortælling om, at der var væsentlig færre passagerer med metroen end forventet. Med andre ord udråbte pressen metroen til en stor fiasko.
Men her - godt 20 år efter - er sandheden, a man bliver nødt til at ændre togenes indretning, fordi M1 og M2 ikke kan håndtere de mange passagerer, der kommer til.
Man er altså ved at drukne i sin egen succes.
Så konklusionen er; Hvis teknologien er rigtig, så skal mennesker nok ændre adfærd - selvom det kan tage noget tid og der skal tilpasses undervejs.
Vi kan spørge os selv, hvordan vi skaber grundlaget for at skabe varige værdifulde forandringer: Svaret er, at der er mindst 3 ting vi skal have styr på:
1. Organisering - Kig til Odense
Hvordan organiserer man sig bedst?
Svaret er en centerorganisering (centre of excellence om man vil), hvor spidskompetencer og initiativkraften kan samles og udgå fra.
Her opsamles læring, som kan genbruges af andre og i de næste projekter.
Et godt eksempel på god organisering finder vi i Region Syd, nærmere bestemt Odense.
Her har man et såkaldt: Centre for Clinical Robotics - forkortet CCR.
CCR har i en årrække implementeret robotprojekter på hospitalerne i Odense og Svendborg Man har lavet flere succesfulde implementeringer og er i gang med en række nye projekter.
Projekterne dækker over en bred vifte, fra: “Prøvsen”, som er en robot, der kører rundt med laboratoriesvar, blodprøver med mere. ”Prøvsen” kan rekvirere og selv finde ud af at levere prøver og andet, hvor prøverne nu engang skal hen.
På Kolding sygehus, er man netop - med inspiration fra Odense - gået i gang med et lignende forsøg med en robot, der hedder Buddy. Derudover har man indført robotter til scanning, i laboratorierne med mere. Man kan her påvise ganske betydelige besparelser på personalets arbejde.
CCR er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan sikre sig at gøre tingene rigtigt, så man hele tiden lærer og bliver dygtigere. Der er fokus på værdiskabelse og besparelser.
Derudover tænker man også de nye teknologier ind i, hvordan det nye Odense Universitetshospital bliver bygget, så sengetransport i fremtidens hospital, er fuldt automatiseret, via en ny robot.
2. Strategi og investeringsvilje - Ikke kun kortsigtede prestigeprojekter
Der skal være opbakning fra toppen af organisationen - ikke mindst til at kigge langsigtet og bredt.
Det nytter ikke noget kun at løbe efter kortsigtede prestigeprojekter, som for eksempel robotter til hjertekirurgi.
Spektret skal være bredt indstillet, og der skal være plads til fejl og læring med fokus på værdiskabelse. I den enkelte region og kommune skal det politiske niveau tages i ed, og henholdsvis regionsdirektør og kommunaldirektøren skal sidde for bordenden.
Det skal være et strategisk højtprioriteret område. Og på landsplan, bør videndeling og videnopsamling ske centralt, så gode resultater kan spredes til andre.
Som et eksempel på, at videndeling og investeringsvilje mangler, talte jeg forleden med en plejehjemsleder i Københavnsområdet.
Hun fortalte mig om, hvor stor glæde deres demente borgere har af forskellige robotdyr, der er kommet på markedet de seneste år. Som hun sagde: ”Man skal forstå, at demente hjerner fungere helt anderledes end hos os andre, men at et lille robotdyr kan skabe en stor grad af ro og tryghed, som de ansatte ikke kan matche”.
Selvom de så sad hos den demente hele tiden. Så det er en ren win-win, hvor den demente har det bedre og medarbejderne kan bruge tiden på det, de er bedst til.
Denne lille solstrålehistorie med robotter kommer dog ikke uden torne. Udfordringen er nemlig, at Københavns Kommune ikke har nogen fælles videnopsamling eller holdning til brugen af robotdyr hos de demente borgere. Ligesom det faktisk er borgerne selv, der må betale for dem. For kommunen eller det enkelte plejehjem kan ikke betale for dem.
Derfor ved min bekendte, plejehjemslederen, heller ikke, hvordan robotdyrene bliver anvendt i andre dele af kommunen eller om der for eksempel er andre typer af robotter, der kunne hjælpe endnu mere, ude på plejehjemmene.
3. Kompetenceudvikling - Kaskadering, så alle kan bidrage
Vi skal udvikle, modne, lære og dygtiggøre alle vores ansatte i arbejdet med robotter. For kun hvis vores medarbejdere har den relevante viden omkring, hvordan man bruger robotter, kan vi realisere de værdier, som er nødvendige for en velfungerende offentlig sektor.
Og vi skal starte i toppen.
Desværre er direktionerne i Danmark generelt ikke særlig kompetente, når det gælder eksekvering og implementering. De fleste er primært trænet til det politiske spil og er ofte generalister.
For at lykkes skal direktionerne kompetenceudvikles, så de reelt forstår, hvad robotteknolgi kan og hvordan deres organisationer kan udvikles i samspil med mennesker.
Hvor ved vi fra, at det er kompetencer og investeringsvilje, der er centrale forhindringer for robotimplementering?
Det ved vi blandt andet fra Teknologisk Instituts undersøgelse fra midten af 2024. Den viser at de væsentligste forhindringer for øget robotimplementering er:
1. Manglende viden og kompetencer, 2. Pris på investeringen og at 3. Driftsfokus gør at man ikke har tid til at implementere ny teknologi, der kan gøre driften nemmere.
Robotter er ikke en døgnflue, hvis vi skal udnytte de mange muligheder, skal vi i gang med at reorganisere os til den nye virkelighed - for robotterne er her allerede og bliver i stor hast bedre og bedre og mere avancerede.
Odense viser vejen og har mange gode eksempler på at robotter kan skabe værdi.
Så hermed en opfordring til de fire regioner og kommunerne om at komme i gang med at reorganisere deres robotinitiativer på lignende måde som i Odense med det samme,.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.