Test: Ny mobil til Helle Thorning?

Det kinesiske firma Oppo er ude med en ”selfie-ekspert” i form af en mobil med et frontkamera på hele 16 megapixel plus forskønnende software.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Salget af mobiltelefoner er stadig enormt, men det vokser ikke så hurtigt som tidligere. Dette kan skyldes, at forbrugerne beholder deres mest uundværlige gadget lidt længere. Måske fordi der er blevet længere mellem de killer-features, som kan skabe køer uden for butikkerne.

Hvis et firma vil have mere gang i mobiltelefonsalget, hvad kan det så skrue på:
• Større skærme? Nok ikke en farbar vej. Folks lommer er ikke vokset, og lige nu har Apple succes med en mindre skærm på SE-modellen.
• Mere datakraft? Altid godt, men hvis folk ikke oplever deres eksisterende mobiler som irriterende langsomme, er de nok ikke så tilbøjelige til at købe nye.
• Unikt design? LG har forsøgt sig med tv-krumme løsninger, og Samsung har fået omtale på at gå ud til kanten med Edge-skærmen. Her kan der være noget at hente, men det kræver kostbar udvikling.
• Bedre kamera? Bestemt. Hvis forbedringerne er tilstrækkeligt attraktive og relevante.

 

Selfie-ekspert

Hvis nogen er vilde med at tage billeder af sig selv og deres nærmeste, er det folk fra de forholdsvis nye elektronikproducerende lande Japan, Korea og Kina. Tidligere kunne rejseselskaber fra disse dele af verden kendes på deres konstante støj fra klikkende spejlreflekskameraer. Og man kunne nemt blive bedt om at fotografere turister, hvis man vovede sig i nærheden af Den lille Havfrue og andre seværdigheder.

Nu er det selfie-stænger, man skal passe på. Når turisterne oplever verden med ryggen til, mens de fotograferer sig selv foran havfruen, glemmer mange af dem alt om deres omgivelser.
Oppo, som hører hjemme i Kina, har set lyset og var sandsynligvis først på markedet med en mobil, hvor det fremadrettede frontkamera på skærmsiden er prioriteret højere end det bagudrettede kamera.

Oppo F1 Plus, som efterfølger selfie-telefonen F1, har et frontkamera på 16 megapixel med en lysfølsomhed på f/2.0. Bagkameraet er ”kun” på 13 megapixel med f/2.2. Og for at selfie-stangen ikke skal blive livsfarligt lang, er begge objektiver ret vidvinklede med en synsvinkel på 78°, svarende til et 28 mm objektiv (35 mm-format).

Stor sensor

Og ikke nok med det, så har selfie-kameraet en sensor, som – ifølge Oppo – arrangerer pixel i et specielt mønster, der skal maksimere billedkvaliteten. Det skal sikre fotos, der er klare, lyse og har strålende farver. Ydermere er mobilens algoritmer til billedbehandling opgraderet til Beautify 4.0. Det gør selfie-personernes ansigter lyse og klare med smukt definerede konturer.

Selfie-panoramaer er endnu en mulighed, hvor man med en let håndledsbevægelse kan tage gruppebilleder over en vinkel på hele 120°.

Jeg skal skåne Alt om DATAs læsere for dokumentationen. Men jeg har taget en stribe selfies under dårlige lysforhold med Oppo F1 Plus. Og sammenlignet billederne med optagelser på en seks måneder gammel, mindre selfie-fikseret telefon fra et firma, der også er kendt for at bygge rigtige kameraer. Konklusionen på dette punkt er klar: Oppo tager suveræne selfies rent teknisk, men nogle personers ansigter kan desværre ikke nøjes med Beautify 4.0.


Pletskud fra Oppo

Her på Alt om DATA har flere af os været vilde med Oppo, siden firmaet i Blu-ray-teknikkens barndom lancerede en disc-afspiller, som gav de etablerede firmaer baghjul og oven i købet nemt kunne frigøres for de forhadte regionskoder. Oppo har også været blandt pionererne inden for avancerede bærbare audioprodukter med hundedyre hovedtelefoner og matchende afspillere.

De tekniske specifikationer for Oppo F1 Plus er da også temmelig nørdede. Den meget store og flotte 5,5” Amoled FHD-skærm gør ikke telefonen så voldsom, som man kunne frygte, for rammen er så smal som 1,66 mm på hver side.

Der er også fyldt pænt godt op i motorrummet, som domineres af en MediaTek octa core-processor på 4 x 2,0 GHz plus 4 x 1,2 GHz, suppleret af 4 GB ram og 64 GB lager med mulighed for udvidelse med op til 128 GB i form af et microSD-kort.

Batteriets kapacitet er mere normal med 2850 mAh, men også her går Oppo sine egne veje med en VOOC (Voltage Open Loop Multi-step Constant Current Charging) teknologi. Den gør det muligt at oplade batteriet 75 % på blot en halv time. Samtidig med at telefonen kan bruges. Den medfølgende adapter kan da også levere ikke mindre end 4 A ladestrøm.

Styresystemet er i skrivende stund Android 5.1, og AnTuTu-scoren er respektabel, men ikke imponerende, 51.345 point. Her kan der udmærket været sket ting og sager, når telefonen bliver tilgængelig hos Amazon.

Oppo F1 Plus Oppo F1 Plus er nydeligt udført i et design, som ikke kan ophidse ret mange.

 

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S