Guide: Komprimer store filer og udpak arkiver

Du sparer nemt plads ved at komprimere filer, som du skal sende eller gemme. Her ser du, hvordan du reducerer filstørrelser, og hvordan du udpakker komprimerede filer med det gratis program 7-Zip.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom Windows har sine egne indbyggede kompressionsværktøjer, bør du overveje 7-Zip (www.7-zip.org), som er mere effektivt. Programmet er et gratis, open-source værktøj, som stort set fungerer med alle versioner af Windows, og det bruger egne proprietære arkiverings-algoritmer til drastisk at reducere størrelsen på dine filer. Det er en fordel, når det handler om at frigøre plads på lagerbegrænsede enheder som bærbare computere.

Oven i det har 7-Zip en lang række nyttige funktioner, for eksempel har du mulighed for at kryptere og password-beskytte dine arkiver og opdele meget store filer i flere ”zippede”, altså sammenpakkede, filer. Som
rosinen i pølseenden kan programmet for resten også åbne stort set hvilket som helst komprimeret format.

1 Zip filer fra Stifinder

7-Zip tilføjer en genvejsmenu, så du kan komprimere data overalt i Stifinder. Vælg den ønskede fil eller mappe (eller flere ved at holde ”Ctrl”-knappen nede og klikke på den relevante post), højreklik, vælg 7-Zip og det, du ønsker, i menuen. Du kan oprette et arkiv, komprimere og maile filer samt tilføje filer til et eksisterende arkiv.

7-Zip

2 Brug af 7-Zip

Du kan også bare åbne 7-Zip og finde filer og mapper, du vil komprimere. Brugerfladen er skrabet, men du kan åbne et andet panel ved at trykke på ”F9”-tasten. Så kan du oprette og kopiere dine zip-filer til en allerede udvalgt destinationsmappe. Under ”Favoritter” tilføjes ofte anvendte destinationer og mapper til værktøjslinjen.

7-Zip

3 Test og komprimer filer

7-Zip bruger sit eget format, kaldet 7z. Du kan ændre det og andre muligheder ved at vælge ”Føj til arkiv …”. I dialogboksen ændrer du standardindstillingerne, for eksempel at arkiver skal oprettes ved hjælp af formater som .tar, .win eller .zip. Se med ”Test” fra værktøjslinjen, hvor meget plads din valgte arkiv-metode vil spare.

7-Zip

4 Opret et selvudpakkende arkiv

En ulempe ved 7-Zips proprietære kompression er, at modtageren af filen også skal have 7-Zip. Omgå dette ved at komprimere filen i et andet format (trin 3) eller med et selvudpakkende arkiv, som åbner automatisk, når der dobbeltklikkes på det. Opret arkivet ved at vælge ”Opret selvudpakkende SFX-arkiv” i vinduet ”Føj til arkiv”.

7-Zip

5 Opdater krypteret arkiv

Vil du beskytte indhold mod nysgerrige øjne, skal du vælge ”Føj til arkiv…” og derefter under Kryptering indtaste en adgangskode (både store og små bogstaver i stedet for blot ”kodeord” eller ”123456”), og marker krypteringsmetoden i rullemenuen. Sender du arkivet til nogen, skal vedkommende have koden for at åbne det.

7-Zip

 

6 Split store filer

Har du et stort parti filer, som skal komprimeres og arkiveres, giver 7-Zip dig mulighed for at opdele dem i flere dele. Vælg igen “Føj til arkiv…” og derefter en indstilling i drop-downmenuen ved ”Opdel i bind, bytes”. Du kan opdele filer i arkiver med specifikke størrelser, fra 10 MB op til Blu-ray. Du kan endda vælge en 3,5”-diskette.

7-Zip

7 Tilføj filer til et arkiv

7-Zip er også en god file-manager, hvilket betyder, at du kan lave komprimerede sikkerhedskopier af filer og føje flere til over tid. For at tilføje filer til en eksisterende sikkerhedskopi vælger du de relevante filer eller mapper, højreklikker og vælger 7-Zip > Føj til arkiv… i genvejsmenuen. Du kan gøre det samme inde i programmet.

7-Zip

8 Åbning af komprimerede filer

7-Zip åbner de fleste typer filer. Vil du åbne en fil, skal du højreklikke og vælge ”7-Zip” fra genvejsmenuen eller åbne programmet og gøre det derfra. Som standard vil 7-Zip placere den komprimerede fil på pladsen, men du kan få en separat mappe ved at vælge ”Udpak” fra værktøjslinjen og derefter vælge placeringen i Stifinder.

7-Zip

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Product Designer

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems