Nu stopper din parkering automatisk, når bilen starter

Hvis du har en ældre bil, kan du nu gøre den lige så ’smart’ som de nye og teknologisk avancerede biler. Telia og EasyPark er nemlig indgået i et nyt samarbejde omkring Telias teknologi ’Telia Sense Car’, som giver ældre biler internetopkobling og smarte funktioner. Med parkerings-app'en EasyPark som feature slipper bilejerne for at betale for meget for parkering. Så snart man starter bilen og kører fra sin plads, stopper parkeringsbetalingen automatisk.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kender sikkert sådan en type, der ejer én af de dér nye, super smarte biler, der næsten kan tale med én. Sådan en bil, der fortæller dig, når den har brug for en tur på værkstedet – og endda guider dig derhen. Sådan en bil, der giver feedback på din kørsel, så du kan justere og køre mere økonomisk.

Men fortvivl ej, selvom du ikke ejer en topmoderne bil. For med den nye device Telia Sense Car kan du nu gøre din gamle bil lige så smart som en spritny bil. Når devicen installeres i din gamle bil, får bilen nemlig helt nye teknologiske muligheder med en række intelligente funktioner.

Telia Sense Car gør ikke blot køreturen, men også parkeringen smartere. EasyParks parkeringsapp er integreret, og det betyder, at man kun betaler for den tid, man reelt set parkerer – for så snart man starter bilen efter endt parkering, stopper betalingen helt automatisk. Med EasyPark slipper man desuden for at fumle med mønter og sedler.

“Vi ønsker at gøre parkering så nemt og fleksibelt som muligt for så mange som muligt. Samarbejdet med Telia er et meget konkret skridt hen mod at skabe en fuldstændig automatiseret parkeringsoplevelse for rigtig mange bilister. Det handler om at gøre smarte løsninger tilgængelige for alle, uanset om man har en ny eller gammel bil.” fortæller Lasse Barsholm, landechef for EasyPark i Danmark.

EasyParks parkeringsapp kan også guide chaufføren til nærmeste p-plads i parkeringshus eller -kælder, så man sparer tid på at køre rundt og lede. Det gør det nemmere, billigere og mindre tidskrævende at parkere.
1,8 millioner intelligente biler og smarte parkeringer

Med Telia Sense Car bliver det muligt for biler helt tilbage fra 2001 at udnytte digitale teknologier, der hidtil kun har været forbeholdt topmodellerne fra verdens allerdyreste bilmærker. Det betyder, at stort set hele den danske bilpark kan blive opgraderet til at matche helt nye biler.

”Det her indeholder en lang række spændende perspektiver for en sikrere, sjovere og mere effektiv bilpark i Danmark,” siger Telias administrerende direktør Morten Bentzen og tilføjer: ”Potentielt er dette den største opgradering af den samlede danske bilpark nogensinde”.

Digitaliseringen af 1,8 millioner biler vil også have markant betydning for trafikken i de danske byer.

“Snart lancerer EasyPark en ny funktion i appen, der kan vise bilister den smarteste vej til en ledig p-plads. Når det er fuldt integreret i størstedelen af den danske bilpark, kan det revolutionere den måde, vi kører på i byer,” siger Lasse Barsholm og fortsætter: ”I storbyer skyldes op mod 30 % af trafikken bilister, der søger efter ledige p-pladser. Så med en denne teknologi løser vi et problem for alle, der opholder sig i byen – uanset om de har bil eller ej.”

Underholdning, forsikring og vejhjælp

Udover at spare tid og penge på parkering med det nye system vil bilister også få en mere underholdende køretur. Telia Sense Car forsyner nemlig bilen med 4G Wi-Fi-hotspot, så man via sin mobil eller tablet får bedre muligheder for en sjov og hyggelig køretur.

Det er bilisten selv der vælger, hvilke services han eller hun ønsker at benytte sig af. På samme måde, som man selv vælger apps og ydelser til og fra på sin tablet og smartphone.

For at få glæde af den nye teknologi behøver man ikke allerede at være kunde hos Telia eller EasyPark.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S