De stærke spilnyheder i 2017

Resten af 2017 er gamere godt forsynet med nye titler. Selv solide VR-titler er på vej. Vi krydser blot fingre for, at nogle af dem ikke bliver aflyst eller udskudt, hvilket ikke kan udelukkes. Så hvad skal du vælge? Datatid TechLife har her samlet syv titler, der er værd at se nærmere på – enten til dig selv eller som julegave.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Klassiker er tilbage til rødderne

Call of Duty: WWII

Efter et par afstikkere til andre tider og kontinenter er Call Of Duty tilbage i Europa under Anden Verdenskrig. Som fodtudse på vestfronten skal du undgå at blive skudt i smadder. Det er klassisk førstepersons-skydespil uden færdigheder såsom løb på mure. Du kan spille solo, kampagne eller multiplayer – og zombierne vender tilbage.

Titel: Call of Duty: WWII
Platform: Xbox One, PS4, pc
Udgivelse: 3. november 2017

Superheltene fra South Park

South Park: The Fractured But Whole

Lyder titlen underlig, så prøv at sige den hurtigt. Med bøllen Cartman i spidsen skal heltene ud på nye eventyr, men som altid opstår der ballade i gruppen, og drengene i lillebyen i Rocky Mountains er pludselig delt i to grupper. Ligesom i den populære forgænger, Stick of Truth, begynder du som The New Kid, men du kan selv vælge køn og superhelteklasse med forskellige egenskaber.

Titel: South Park: The Fractured But Whole
Platform: Xbox One, PS4, pc
Udgivelse: Er udkommet

Motorsport af høj klasse

Gran Turismo Sport

Efter 13 titler er Gran Turismo-serien kommet til PlayStation4, og det vil med garanti blive en fryd at kaste sig rundt i svingene med konsollens excellente controller og grafik. Ellers kan du koble et rat til for den ultimative køreglæde. Der er 177 biler – herunder Porsche – og 19 baner at vælge imellem. Du kan spille online og offline og i visse modus benytte Sonys PlayStation VR-headset.

Titel: Gran Turismo Sport
Platform: PS4
Udgivelse: Er udkommet

Skyggerne indtager atter Midgård

Middle-earth: Shadow of War

Som i Middle-earth: Shadow of Mordor styrer du rangeren Talion, der er besat af ånden Celebrimor. Sammen søger de hævn over Sauron, der har myrdet deres kære, ved at smede en magtfuld ring og samle en kæmpehær. Spilverdenen er åben, og du kan hverve tilhængere og sende dem på missioner. Modsat tidligere er der mere vægt på rollespil, fremfor rent slagteri.

Titel: Middle-earth: Shadow of War
Platform: PS4, Xbox One, pc
Udgivelse: Er udkommet

Dommedag i virtual reality

Doom VFR

Doom er klassisk ultravold. Nedlæg læssevis af dæmoner for at undslippe en klaustrofobisk hi-tech rumstation. Seneste spil er fra 2016, men ejere af HTC Vive og PlayStation VR får nu fornøjelsen en gang til i virtual reality. Dog som en afdød videnskabsmand, hvis bevidsthed er hoppet over i en kunstig intelligens. Senere i december er der flere VR-muligheder med Alien: Covenant og Fallout 4.

Titel: Doom VFR
Platforme: PS4 (PlayStation VR), pc (HTC Vive)
Udgivelse: 1. december

Ny omgang nazi-bøllebank

Wolfenstein 2: The New Colossus

William Joseph ”B.J.” Blazkowicz får aldrig en fridag. Nazisterne hersker stadig i USA, og de er i færd med at ”germanisere” befolkningen. Blandt andet gennem tv-shows, hvor deltagerne skal udtale tyske ord korrekt. Ellers venter fangelejren. Som BJ skyder og smadrer du dig vej gennem hobe af nazister, deres hunde og robotter. Præcis, som Wolfenstein-serien altid har handlet om.

Titel: Wolfenstein 2: The New Colossus
Platform: PS4, Xbox One, pc
Udgivelse: Er udkommet

Star Wars med nye kræfter

Star Wars Battlefront II

Flere udviklere har prøvet at lave en stor Star Wars-verden siden det første Battlefront-spil fra 2004. Udover multiplayer er der denne gang mere kød på solospillerdelen, og ekstra indhold bliver gratis at hente ned. Skulle du ikke være klar over det, har Star Wars 8 premiere i december, og så er det jo lækkert, at spillet giver mulighed for, at du både kan styre Luke Skywalker og Kylo Ren.

Titel: Star Wars Battlefront II
Platform: Xbox One, PS4, pc
Udgivelse: 17. november

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialist i AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S