7 stærke råd før du køber ekstern harddisk

Variationen er enorm inden for eksterne harddiske og netværksdiske. Du kan bedst ramme plet, når du køber en harddisk, ved at indsnævre dine behov. Brug disse syv råd som sigtekorn, så vil du have nemmere ved at vælge den helt rigtige løsning.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Definér, hvorfor du køber

Hvad skal disken bruges til? Skal du bare have nogle filer med ud til vennerne engang imellem, kan du nøjes med en ganske lille harddisk (eller endda en USB-stick). Men tager du backup af alle filer med jævne mellemrum, har du måske behov for ekstra sikkerhed. Det kan være i form af en kode, du skriver på computeren eller endda direkte på disken.

[irp posts="3098671"]

2 Kapacitet koster – find den rette

Prisforskelle skyldes i høj grad, at harddiskene har forskellig lagerkapacitet. Så køb ikke flere gigabyte, end du reelt har brug for. Hvis din pc har en lille ssd-disk, og du gemmer mange billeder, film eller musik, kan du med fordel vælge en ekstern disk med stor kapacitet.

Taler vi meget store datamængder – du er måske amatørfotograf eller -musiker – kan du overveje at købe en af de store 3,5”-diske, der er billige pr. gigabyte, frem for de mere udbredte små typer på 2,5”. Til gengæld må du leve med et større chassis og en ekstern strømforsyning.

3 Langsom, hurtigere, hurtigst

Det er på hastigheden, at diske vinder over skyen. Skal det gå rigtig stærkt, er ssd-diskene betydelig hurtigere end de traditionelle hdd-diske. Bemærk, at der også er forskel på hastigheden mellem forskellige ssd-diske, hvilket typisk afspejles i prisen.

4 USB på flere måder

Langt de fleste harddiske tilsluttes computeren med et USB-kabel. De hurtigste USB-standarder lige nu er USB 3.0 og 3.1. Nogle diske giver mulighed for at benytte det fleksible USB-C-stik – det samme gælder for de nyeste computere. Men undersøg, om din computer har en USB-C-port, før du satser på denne type forbindelse.

5 Mere eller mindre hårdfør

Eksterne harddiske skal udstråle lækkert design – det er en klar trend. Men måske har du brug for noget andet, for eksempel en harddisk, som kan tåle vandstænk, støv, kulde og varme (fordi du bruger den på en byggeplads eller på trekking i naturen).

Så skal du have en disk af ”rugged”-typen, der har eksempelvis ekstra stødsikring. Ssd-typerne uden interne bevægelige dele er generelt mere hårdføre end de traditionelle hdd-typer, men koster også mere.

6 Harddisk på netværket

Har du behov for at dele data med familie eller venner (eller på jobbet), skal du overveje en netværksharddisk, også kaldet en NAS. Den kan tilsluttes internetrouteren, og du kan tilgå den trådløst, hvad enten du er hjemme eller i Japan.

Mange modeller kan også bruges sammen med en smartphone eller tablet. NAS’en er oplagt til backup-brug, da den kan køre i baggrunden, mens du arbejder. Til gengæld er den noget langsommere end eksterne harddiske, da hastigheden begrænses af det netværk, du benytter.

7 Skyen er et reelt alternativ

Der er mange argumenter for ikke kun at gemme i skyen, som er langsom og ret kostbar ved store datamængder. Men det kan være en idé at benytte både disk og sky. Skyen byder på masser af gratis muligheder til små datamængder, for eksempel One Drive og Dropbox.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems