Test: Polaroid Zip: Mobilprinter til Instagram-generationen

Polaroid-printeren har navnet med sig og formår til fulde at udnytte den nostalgi, der er knyttet til de elskede Polaroid-kameraer fra 70’erne. Men de prints den spytter ud er ikke til andet end pjat .

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Polaroid har fået lidt af et comeback på det seneste. Ikke mindst på grund af den nostalgi, der knytter sig til de gamle instant-kameraer. En nostalgi som allerede er malket til det yderste af medier som Instagram og Hipstamatic.

Zip-printeren rammer direkte ind i denne retro-tendens. Den lille, kompakte printer er lækkert designet i hvidt, med det velkendte multifarvede logo på fronten. Den er ikke meget større, end at du kan tage den i lommen, og der er ikke andet end en diskret powerknap og en USB-indgang til bryde det stilrene ydre.

Print direkte fra Instagram

Isætning af papir sker nemt ved at klappe toppen op, og forbindelse til mobilen oprettes også uden problemer via den tilhørende app. Når du vil udskrive et billede, får du mulighed for at browse igennem mobilens mapper for at vælge, hvilket det skal være. Du kan også koble mobilen på sociale tjenester som Facebook og Instagram for at vælge billeder herfra.

Herefter har du mulighed for at redigere billedet, både med beskæring og diverse justeringer samt med filtre, rammer, klister, mærker, tekst og andet. Dernæst er det blot at trykke print.

Print direkte fra Instagram

Skuffelsen kommer, når man ser, hvad der dukker ud af den lille printer. Det er virkelig en undervældende oplevelse.

Det første billede, vi printede, var så overmættet i farverne og unuanceret, at vi troede, at vi ved en fejl havde lagt et filter på. Vi udskrev igen og måtte konstatere, at dette simpelthen var, hvad printeren kunne præstere, når du ønsker et uredigeret billede fra mobilen.

At få en troværdig udskrift er således udelukket, og så kan du jo ligeså godt overdænge udskrifterne med filtre og andet fjolleri. Men vi er måske også bare blevet for gamle til at sætte pris på dette produkt, der må betragtes som et stykke legetøj fremfor en bare nogenlunde anvendelig printer.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird