Scan op til 30 fotos på 30 sekunder med Epsons nye FastFoto-scanner

Fotografiske minder og historiske fotos kan nemt scannes, forbedres og deles med Epsons nye fotoscanner.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvordan bevarer du værdifulde, trykte fotos og deler dem digitalt? Hvad gør du, hvis du har stakkevis af fotoalbum og kassevis af fotos? Epsons nye FastFoto AA-680W tilbyder en hurtig og nem løsning.

Manuel placering og scanning af et trykt foto kan være tidskrævende, så når du har hundredvis af fotos, kan det virke som en kolossal og uoverkommelig opgave. Takket være den automatiske dokumentføder leverer FastFoto AA-680W-scanneren en smart løsning, da den kan scanne op til 30 fotos på 30 sekunder. Den scanner forskellige former og størrelser, herunder standardfotos, kvadratiske fotos, panoramafotos og polaroidfotos fra 9 x 13 cm op til 21 x 91 cm (panorama). Den ved også, hvornår den skal scanne både for- og bagside. Og den scanner automatisk særlige håndskrevne noter på bagsiden af fotos.

Forbedring af fotos

Du kan vælge at redigere fotos manuelt, men der er også en pakke med automatiske funktioner, som du kan vælge for at sikre, at alle fotos straks er klar til deling. Dette omfatter beskæring, rotation, gendannelse af farver i falmede fotos og forbedring af lysstyrke, kontrast og farver. Der er også mulighed for automatisk at gemme både en forbedret og oprindelig version af scanningen - perfekt, hvis du ønsker en uredigeret sikkerhedskopi.

Det er også gjort nemt at dele og lagre filer. Softwaren giver dig mulighed for at vælge en filtype, der passer til dine behov: Små JPEG-filer, der er nemme at dele, eller store TIFF-filer, der giver maksimal billedkvalitet. Med FastFoto-softwaren føres du trinvist gennem processen med at dele billeder via e-mail og automatisk uploade billeder til Cloud-tjenester som Dropbox og Google Drive.

Denne alsidige scanner kan bruges til meget mere end fotos. Den kan arkivere et udvalg af enkelt- eller dobbeltsidet papir med en hastighed på 45 sider pr. minut 3, lodret op til A4. Scan og organiser dyrebare og vigtige dokumenter som for eksempel skolecertifikater og rapporter, børnetegninger, avisklip eller blot private dokumenter. Den kan også håndtere panoramabilleder - perfekt til digitalisering af skolefotos. Og takket være OCR-software kan scannede dokumenter redigeres i Word eller Excel, og der kan søges i PDF-filer.

Julian Maddock, product manager hos Epson Europe, siger: "Dyrebare familiefotos skal ikke gå tabt i støvede kasser - de fortjener at blive bevaret og delt med familie og venner. Vi mener, at digitalisering af disse værdifulde fotos er den eneste løsning. Vi er overbeviste om, at vores FastFoto AA-680W-scanner kan forenkle denne proces - selv for de største samlinger af familiefotos. Den største fordel er måske dens høje hastighed, husk også, at det er en komplet løsning, der spænder lige fra scanning til effektiv redigering, lagring og deling af filer."

Nøglefunktioner:

• Scan automatisk op til 30 fotos på 30 sekunder 1.
• FastFoto-software sikrer nemmere og hurtigere behandling med automatisk beskæring, skævhedskorrektion, rotation, gendannelse af falmede farver (gamle fotos), forbedring (lysstyrke, kontrast og farve), fjernelse af røde øjne.
• Med FastFoto-software kan du dele billeder via e-mail og direkte uploade billeder til Cloud-tjenester som Dropbox og Google Drive 2.
• Wi-Fi
• Den registrerer og scanner automatisk særlige håndskrevne noter på bagsiden af fotoet.
• Scan fotos med forskellige former og størrelser. Den kan scanne standardfotos, kvadratiske fotos, panoramafotos og polaroidfotos fra 9 x 13 cm op til 21 x 91 cm (panorama).
• FastFoto-software batchbehandler fotos og gemmer billeder effektivt og giver f.eks. mulighed for kun at gemme en forbedret version eller gemme en oprindelig og en forbedret version
• Vælg en filtype, der passer til dig: Små JPEG-filer, der er nemme at dele, eller store TIFF-filer, der giver en maksimal kvalitet på 600 dpi optisk opløsning.
• Arkivering af enkelt- eller dobbeltsidet papir med en hastighed på 45 sider pr. minut 3fra avisklip og børnetegninger, til kvitteringer, vigtige skoleresultater, fødselscertifikater, skøder og private dokumenter.
• OCR-software sikrer, at scannede dokumenter kan redigeres i Word eller Excel, og der kan søges i PDF-filer.
• Beskyt skrøbelige fotos, stempler eller dokumenter ved at scanne dem i det medfølgende bæreark i langsom scanningstilstand.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job