4 i test: Det bedste pdf-program

Rediger, opsplit og sammensæt PDF’er uden at betale en krone.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 ApowerPDF

ApowerPDF er et solidt værktøj, som udfordrer betalingsprogrammerne.

Der er to muligheder på Apower-PDF's hjemmeside: Launch Online og Download.

Trods ensartet præsentation er de ikke ens. Programversionen er en prøveversion af et betalingsprodukt og sætter vandmærker i dine PDF-filer. Værktøjet, vi bruger her, er onlineversionen, som ikke har begrænsninger.

Du kan redigere tekst, tilføje tekst og billeder, kryptere dokumenter og konvertere en PDF til et billede. Du kan endda lave dine egne PDF-filer fra bunden. En funktion, som normalt er forbeholdt betalingsudgaver. I modsætning til program-udgaven er der ikke noget værktøj til fjernelse af vandmærker, men det er et mindre problem. ApowerPDF er et PDF-redigeringsværktøj, som er værd at kende.

Samlet vurdering: 5/5 stjerner

Hent ApowerPDF her.

2 PDF-XChange Editor

PDF-XChange Editor gør det nemt at redigere tekst direkte i en PDF.

Har du brug for at redigere tekst i en PDF, er PDF-XChange Editor ideel. I programmet kan du skrive, slette og formatere tekst, og det tilpasser sig, hvis dokumentet bruger en skrifttype, der ikke er installeret på din pc. Du kan også vedhæfte kommentarer og opdele PDF-filer.

En af de bedste funktioner er Optical Character Recognition (OCR), som genkender tekst i scannede dokumenter. Nogle af de funktioner, der er synlige i menuerne og værktøjslinjerne, er kun tilgængelige i betalingsudga-ven. Hold musemarkøren hen over et ikon for at finde ud af, om det er inkluderet. Vil du opgradere til betalingsversionen, bliver dit dokument vandmærket. Hold øje med en advarsel under hovedværktøjslinjen, før du gemmer dit arbejde. Bare for en sikkerheds skyld.

Samlet vurdering: 4/5 stjerner

Hent PDF-XChange Editor her,

3 Sedja

Sedja tilbyder også skylagring af dine dokumenter.

Sedja er et gratis PDF-redigeringsprogram med et fremragende udvalg af værktøjer. Vær opmærksom på, at hvis du efter tre timer stadig arbejder og ikke har gemt dit dokument, slettes det automatisk.

Du kan indsætte tekst, billeder og links, signere dokumenter, tilføje annoteringer og indsætte ellipser og rektangler. Der er også en ”whiteout”-mulighed, selvom det blot trækker et hvidt rektangel hen-over. Der fjernes ikke data. Der er heller ingen optisk tegngenkendelse (OCR), så du kan ikke redigere tekst i scannede PDF-filer.

Når du er færdig med at redigere, så klik på ”Apply changes”, og du kan downloade dokumentet, sende det til Dropbox eller Google Drev, slette det eller få adgang til et delbart link i syv dage.

Samlet vurdering: 4/5 stjerner

Hent Sedja her.

4 PDFescape

PDFescape fås i en onlineversion, som er gratis.

Der er to versioner af PDFescape. Den første er en gratis webversion, den anden en betalingsversion. Her bruger vi onlineudgaven. Downloader du programversionen, modtager du kun en prøveversion af betalingsudgaven. PDFescapes onlineversion giver dig mulighed for at oprette nye tekstbokse på en PDF-side, men du kan desværre ikke redigere eksisterende tekst. Du kan imidlertid oprette simple geometriske figurer og, ligesom med Sedja, tilføje hvide rektangler for at skjule dele af et dokument, når det er udskrevet.

I onlineversionen kan du vælge et billede fra din pc og trække et rektangel ind til at sætte det i. Du kan også indsætte tekstfelter, hvormed du kan oprette enkle formularer, hvilket er en sjælden, men velkommen funktion.

Samlet vurdering: 3/5 stjerner

Hent PDFescape her.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    KMD A/S

    Senior Mainframe and .NET Developer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job