Test: Lexip PU 94 gamingmus: Mus med nytænkende løsninger

Lexip PU 94 er noget så spændende som en gamingmus, hvor skaberne bag har valgt at gå nye veje for at tilføje nye dimensioner.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Musen er noget så tidsmæssigt hipt som et kickstarter-baseret projekt, hvilket forklarer, hvorfor Lexip-navnet vil være ukendt for mange.

Lexip Pu 94 er en USB-baseret lasermus i en god mellemstor størrelse, der ligger ganske godt i hånden. Den er beregnet til højrehåndede brugere og understøtter dpi-værdier fra 4000 til 12.000 dpi. Der er også indbygget LED-belysning, så vidt virker musen ganske normal, men man skal ikke lede længe efter, hvad der definerer denne mus.

Der er ingen tvivl om, at denne mus vil dele vandene, og man skal også afse tid til tilvænning, for den fungerer anderledes end resten af de computermus, vi har testet. Årsagen til dette er, at musen så at sige har indbygget to joysticks, det ene består i, at overdelen kan bevæge sig uafhængigt af bunden med 20 grader i alle retninger, det andet joystick befinder sig i venstre side af musen og genkendes lettere som værende et joystick.

Dette giver flere muligheder for at bevæge cursoren endda uden at bevæge musen hen over musemåtten, men det er også en ustabil konstruktion, som kræver, at man vænner sig til funktionsmåden, hvis man kan. Det ekstra joystick i venstre side giver endnu flere muligheder for at opnå interaktion i spillene. For undertegnede er det svært at forlige sig med de mange variabler, når musen skal betjenes, men det kan være gamle vaner, det er svært at skille sig af med.

Der er dog ingen tvivl om, at Lexip PU 94 har et potentiale, hvilket specielt må siges at være i simulationsspil, og måske også udenfor spilverdenen i forbindelse med grafikhåndtering samt almindelig interaktion med programmer i bred forstand. Til FPS-spil virker musen i hvert fald ikke optimal for undertegnede, på trods af at kvaliteterne er i orden lige fra en præcis laser, over brugen af Omron switches.

Lexip PU 94 byder på interessante og nytænkende løsninger, men er kun for de brugere, der vil være med, hvor det nyeste sker, det er et af de produkter, det vil være en fordel at prøve, inden man køber, billig er den jo heller ikke.

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Statens IT

    It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S