Test: Netgear Nighthawk XR1000: Formel 1-router til de sejeste gamere

Nighthawk XR1000 er Netgears første router, som både byder på Wi-Fi 6-teknologi og er optimeret til hardcore gaming. Og så er den oven i købet til at betale.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Formel 1 og eSport har mere til fælles, end mange umiddelbart forestiller sig. Begge disse – og mange andre sportsgrene – kræver ekstrem fart og præcision, fordi selv den mindste tøven eller forsinkelse kan udgøre forskellen mellem at blive hyldet på vinderpodiet eller lande på en ydmyg sidsteplads. Derfor er det vigtigt, at den nødvendige router både kan optimeres til enhver spilsituation og fastholde den højest mulige hastighed.

Netgear Nighthawk XR1000 er baseret på Wi-Fi 6, den seneste og hurtigste teknologi til trådløse netværk, og AX5400-tilnavnet fortæller, at den med en teoretisk totalhastighed på 5,4 Gbps – 600 Mbps på 2,4 GHz- og 4,8 Gbps på 5 GHz-frekvensbåndet – rangerer højt oppe i produkthierarkiet.

Netgear bygger videre på denne platform med det egenudviklede styresystem DumaOS 3.0, som kan sikre brugerne en optimal opkobling til online-gaming og streaming ved at reducere forsinkelse (lag) over internetforbindelsen og accelerere dens respons (ping).

Gamerens egen router

Nogle vil nok kalde XR1000 en ultimativ egoist-router, for med adgangskoden til dens indstillinger kan du sætte den op, så al anden trafik må vige for gamerens behov.

En god begyndelse er QoS (Quality of Service) eller tildeling af båndbredde, som kan prioritere spilenheder og tildele båndbredde efter enhed eller app. En beslægtet feature er Traffic Controller, som kan blokere trafik efter enhed eller app i henhold til en tidsplan. Det svarer til et elektronisk ”Vil ikke forstyrres” skilt.

Geo-Fencing er det nye navn på en facilitet til onlinespil, som sørger for, at routeren ikke logger sig på en spilserver, der ligger alt for langt væk. Man fortæller XR1000, hvor stor afstanden til serveren maksimalt må være. Standardindstillingen er 2000 km, der svarer til en pingtid på knap 14 millisekunder (ms) frem og tilbage, når vi går ud fra lysets hastighed på ca. 300.000 km/s.

Ping Heatmap er et værktøj til hjælp ved valg af spilserver, hvor et verdenskort viser forbindelseskvaliteten til hver enkelt spilserver.

Der er selvfølgelig en indbygget Speedtest-fartmåler, som under vores opsætningsarbejde gav ret skuffende resultater, måske fordi routeren kom til at vælge en server i Langtbortistan. Da vi startede vores egen Speedtest-app og valgte TDC Group som server, scorede vi 7 ms ping, 951 Mbps download og 550 Mbps upload. Så bliver det ikke meget bedre. Upload har vi i øvrigt lige fået opgraderet fra 100 til 500 Mbps.


Hurtigt i gang

Kombinationen af Netgears efterhånden gennemprøvede Nighthawk-app og en QR-kode gør det nemt at komme i gang, og derefter anbefaler firmaet, at man åbner sin browser og logger ind på www.routerlogin.net.

En krølle i standardopsætningen består i, at routeren automatisk føjer et ”5G” til SSID’et for 5 GHz-frekvensbåndet, så man slet ikke kan nyde de høje hastigheder på dette bånd, før man har været inde og pille i opsætningsmenuen.

Man får god hjælp på skærmen til opsætning af de særlige gaming-features, og i det hele taget er menuerne en fryd for øjet, og de bidrager til gaming-oplevelsen med en næsten overvældende informationsmængde.

Download- og uploadhastighederne i vores testmiljø er pæne uden at være prangende. I kælderen og stueetagen går det fint med Samsung og Acer, men vores Sony-smartphone kan ikke fange 5 GHz-signalet i tv-stuen og bliver derfor langsommere end de to andre klienter. 

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,