COVID-19 har medført en 5 procent stigning i varmeforbruget

En ny undersøgelse fra tado° viser, at danskerne i dagtimerne havde et varmeforbrug, der var 5% højere denne vinter i sammenhold med forrige vinter. Trods økonomiske og miljømæssige besparelser grundet mindre transport, så er energiregningen i hjemmet steget, eftersom varmeforbruget er steget.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Undersøgelsen, der er baseret på data fra cirka 8.000 danske husstande og 300.000 europæiske husstande, viser, at husstande i Italien og Spanien har oplevet den største stigning i varmeforbruget, mens Danmark og Sverige ligger laveste. Stigningen ses på trods af, at temperaturerne gennemsnitligt var 0,6 °C varmere end den forrige vinter i Europa.

I Danmark og resten af Europa står opvarmning og nedkøling af bygninger og industri for halvdelen af det danske og europæiske energiforbrug, hvilket gør det til den største sektor foran både transport og elektricitet, når det gælder slutbrugerens energi.

Hjemmearbejde giver større varmeforbrug

Opvarmning og varmt vand udgør tilsammen cirka tre fjerdedele af en husstands energiforbrug, og to tredjedele af den energi der bruges til opvarmning, nedkøling og varmt vand i beboelsesejendomme kommer fortsat fra fossile brændstoffer.

”I løbet af det seneste år har vi set et massivt skifte fra kontorarbejde til hjemmearbejde, og det har en betydelig indflydelse på udgifterne til opvarmning og varmt vand”, siger Christian Deilmann, der er medstifter og produktchef hos tado°. ”Den gode nyhed er, at der findes teknologier, som forbedrer engergieffektiviteten i hjemmet. Det sparer folk for penge, samtidig med at hjemmet bevarer en behagelig og varm temperatur”.

Der er mange kosteffektive måder, hvorpå man kan spare penge på opvarmning og varmt vand. Ved at skrue termostaterne ned med en grad, kan man spare omkring 500 kroner om året i en gennemsnitlig familie, og det gode er, at besparelserne ikke sker på bekostning af komforten.

Ydermere kan du opnå besparelser ved kun at opvarme boligen og vandet, når det er nødvendigt. Ved at skifte til en intelligent termostat kan du sikre dig, at dit hjem og de forskellige rum kun opvarmes, når der er nogen hjemme, og når rummene er i brug. Endelig kan du opnå besparelser, fordi termostaterne tilpasser sig til vejret udenfor, og hvis du fx åbner et vindue. Undersøgelser viser, at det kan give besparelser på din varmeregning på op til 31%, helt uden at hjemmets beboere må give afkald på følelsen af komfort.

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub