Test: Belkin Boost charge: Oplad dit Apple Watch på farten

Smart-ure er blevet stigende populære, og de kan hjælpe os med alt fra at holde styr på vores kalorier, huske aftaler, styre musik, være genveje til digitale assistenter m.m.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den store akilleshæl for de fleste smart-ure er dog batterileve-tiden, og det gør sig også i høj grad gældende for Apples smart-ure. Heldigvis er der en genvej til ekstra batterilevetid på farten, og Belkin har skabt denne bærbare powerbank, der trådløst kan oplade Apple Watch.

Belkins Boost Charge 2K er en lille og elegant enhed. Der er en enkelt knap i den ene ende, der tænder powerbanken, og små lys viser, hvor meget strøm der er tilbage. Ved siden af er et mini-USB-stik til at oplade den. På fronten er en hvid plade, og her kan du placere dit Apple Watch, når den skal suge livgivende strøm. Nemt og enkelt.

Uundværlig

Powerbanken kan placeres liggende, hvis du åbner remmen på dit ur, eller du kan stille den på højkant, hvis du vil undgå at åbne remmen.

Boost Charge 2K skulle give omkring 63 timers ekstra batterilevetid, hvilket vi dog ikke helt nåede op på med vores Apple Watch 3 (med SIM).

Det er dog en næsten uundværlig batteripakke, som er utrolig praktisk til for eksempel weekendture, hvor vi nu kan slippe for at slæbe ledninger og stik med.

Powerbanken er en smule tung i forhold til størrelsen sammenlignet med andre powerbanks, hvilket måske skyldes magneten indeni.

Bemærk, at den kun kan anvendes til Apple Watch.

En gadget der absolut kan anbefales til Apple Watch-ejere, der ofte er på farten.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems