27-årige Christian sælger DBAs dyreste PlayStation: Kan være 800.000 kroner værd

For 25.000 kroner kan du lige nu købe en PlayStation på DBA, der muligvis er omkring 700.000-800.000 kr. værd.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Christians PlayStation er nummereret og findes kun i et begrænset udvalg på verdensplan. Han ejer nemlig en helt særlig jubilæumsudgave af den velkendte PlayStation 4. Maskinen udkom i 2014 på 20-året for PlayStations lancering af deres PlayStation 1. Og så er den altså ikke nem at få fat på. Det skriver DBA Guide.

Derfor er denne udgave af PlayStation 4 speciel

Denne udgave af en PlayStation 4 er på mange måder noget helt særligt. PlayStation 4 er som bekendt sort, men jubilæumsversionen er designet med den originale grå farve fra PlayStation 1. Med i pakken følger udover konsollen et PlayStation-kamera, en controller og en Vertical stand, så din PlayStation kan stå lodret. Alle delene er designet med det originale PlayStation-logo på, og det mener Christian har en helt særlig ånd over sig:

- Det er en rigtig retro-ting, der er blevet designet her, fortæller Christian til DBA Guide.

Kassens indhold er altså også noget af det, en samler ville være ellevild for at få fingrene i. Udover de dele, du får med, er konsollen også unik, fordi der kun er lavet 12.300 af den på verdensplan. Du kan altså blive en af de få i klubben, der ejer en 20-års jubilæums-PlayStation.

Christian har i mange år haft den stående uden så meget som at rive plastikforseglingen rundt om pakken af. Du kan altså få fingrene i denne udgave af PlayStation 4 med den originale emballage, og uden den er brugt én eneste gang. Du får altså både en ’limited edition’ PlayStation, men du får altså også lov til at være den første til at spille på den, hvis det er det, du ønsker at bruge den til.

Se Christians annonce her.

Det koster DBAs dyreste PlayStation

Det er ikke unormalt, at en PlayStation sættes til salg på DBA. Faktisk er der i skrivende stund mere end 1.200 annoncer, hvor ’PlayStation’ indgår i annonceteksten. Langt de fleste koster dog under 3.000 kr. Derfor er det også vildt, når en PlayStation koster det, du nu skal være vidne til.

Christians jubilæumsudgave af PlayStation 4 slår nemlig prisrekord:

- Det er et unikt samleobjekt, og der findes ikke nogen lignende på det danske marked. Den koster 25.000 kr., og jeg håber, det er en glad fan, der får den hjem i stuen, fortæller Christian til DBA Guide.

I sin annonce skriver han, at du er velkommen til at byde.

På andenpladsen ligger en PlayStation 5, hvor du endda får et fjernsyn med i prisen. Det koster samlet 12.500 kr.

Kæresten vil have ham til at åbne

25.000 kroner havde Christian ikke kunne tage for sin konsol, hvis det havde gået efter hans kærestes hoved. Hun har nemlig flere gange forslået Christian, at han brød forseglingen:

- Min kæreste har mange gange forsøgt at få mig til at åbne kassen, fordi jeg enten har manglet en ekstra controller eller et PlayStation-kamera, som jo ligger inden i, fortæller Christian smilende.

https://www.youtube.com/embed/SE08qTVLS-w

Men han har været stædig og i stedet klaret sig uden eller skaffet det nødvendige ekstraudstyr på anden hånd.

Dette håber Christian, at den nye ejer vil give ham lov til

Christian er superfan, når det kommer til PlayStation. Han ejer alle de fem spillekonsoller, der er lavet siden 1994, og han elsker at spille på dem.

Noget af det, Christian har haft allersværest ved, er at lade æsken på sin jubilæumsudgave være uåbnet. Han kan slet ikke vente med at finde ud af, hvilket nummer, den maskine, der har stået hjemme ved ham i flere år, har.

Derfor har en bøn til dig, hvis du beslutter dig for at købe den:

- Hvis du køber den og åbner den, så vil jeg sindssygt gerne være med. Eller i det mindste høre, hvilket nummer der står på den, sagde Christian med julelys i øjnene til DBA Guide.

Nummeret kan gå hen og være vigtig for, hvor meget den er værd:

- De er alle sammen unikt nummeret, og der går rygter om, at nummer 1 er solgt til mellem 700.000 og 800.000 danske kr., fortæller Christian til DBA Guide.

Derfor har det også været en svær opgave for Christian at prissætte maskinen, fordi han jo ikke ved, hvilket nummer maskinen har. Prisen har han derfor sat efter, hvad andre jubilæumsmaskiner er solgt for på forskellige, online markedspladser.

Sådan fik Christian selv fingrene i jubilæumsudgaven

Da der kun er lavet få af maskinen på verdensplan, er det ikke nemt at få fat i maskinen. Christian anskaffede sig den på en noget utraditionel måde.

Han har arbejdet for PlayStation Danmark, og da de skulle lave en stream, der markerede 1-års fødselsdagen for PlayStation 4, fik han som løn for arbejdet en stor papkasse med hjem.

Det var en noget bizar oplevelse for Christian og hans kolleger, da de skulle hente deres løn:

- Vi måtte ikke vide, hvad det var. Det var tophemmeligt. Vi kom ud et underligt sted, hvor vi aldrig havde været før. En medarbejder fra PlayStation dukkede lige pludselig op og havde en stor papkasse med til os. Da jeg kom hjem, og jeg åbnede den og så jubilæumslogoet, eksploderede min hjerne fuldstændig, fortæller Christian med stor begejstring til DBA Guide.

Den har siden den dag i 2014 stået hjemme ved ham, men nu mener han, det er på tide, at den finder et nyt hjem, hvor den kan gøre en anden PlayStation-fan glad.

PlayStation er vildt populært på DBA

- Vi har rigtig mange handler på DBA, der vedrører PlayStation. Det er en konsol, folk ivrigt sætter sig til tasterne efter at komme af med og købe sig til på DBA. ’PlayStation 5’ var det 16. mest anvendte søgeord på hele DBA i 2021, og ’Ps4’ sneg sig op på en 29. plads, fortæller Julie Schoen, DBAs talsperson.

- 4.753 gange dagligt blev der sidste år søgt på DBA efter en PlayStation 5, så hvis du har en konsol, du ikke længere bruger eller et spil dertil, så tøv da endelig ikke med at sætte det til salg hos os, opfordrer Julie Schoen.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network