Test: Asus Zenfone 8: Kompakt og kraftfuld

Asus Zenfone 8 er noget så sjældent som en stærk Android-mobil i et kompakt og lommevenligt design.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er kun gået én vej for størrelsen på Android-mobiler de seneste år. Og det er op. Efterspørgslen på mindre mobiler er der dog i høj grad, og den har Asus nu valgt at efterkomme.

Nydelig lille mobil

Havde man for få år siden omtalt 5,9” som ”kompakt”, havde vi troet, det var en spøg. Målt mod tidens typiske topmobiler føles Zenfone 8 dog lille og fiks. Du kan nå alt på skærmen med din tommelfinger, og mobilen ligger nemt i en bukselomme.

Siderne er af aluminium og bagsiden af Gorilla Glass 3 i matchende sølvfarve. En rigtig nydelig lille mobil, der endda kommer med IP68-certifering for vand- og støvtæthed.

Trods størrelsen er man ikke gået på kompromis med teknikken. Asus har anvendt et FHD+ Amoled-display fra Samsung med 120 Hz opdatering, lysstyrke på op til 1100 nits og Gorilla Glass Victus som beskyttelse. Det fås ikke meget bedre. Mobilen har et forrygende skærmbillede med knasende sprød kontrast og stærke farver.

Lyden følger fint med. De indbyggede stereohøjttalere yder flot i forhold til størrelsen, og der er endda minijack-udgang med specialoptimeret DAC.
En velfungerende haptisk motor gør desuden, at du får diskret feedback ved indtastning og navigation. Det er ret nyttigt, når lyden er slået fra.

Stort overskud

På ydelse står mobilen ikke tilbage for markedets stærkeste. Der er anvendt præcis samme Snapdragon 888-processor, som hos de fleste af rivalerne i testen, og med 16 GB ram er der rigeligt overskud til multitasking og tunge medieopgaver – herunder også spil, som mobilen håndterer utrolig flot, ikke mindst på grund af skærmens korte responstid.

Et 4000 mAh stort batteri sikrer strøm til minimum et døgns tid ved almindelig brug, og med 30 W opladning er der fuld strøm på igen efter knap en times tid i stikkontakten.

Diskret kamera

Kameraopsætningen ser ikke ud af meget. Der er ”kun” to kameraer bagpå og et foran. Men Asus får presset en del ud af konfigurationen. Det højtopløste hovedkamera duplerer som telekamera (dog ikke optisk) og vidvinkel-kameraet som makro.

Det giver alsidige fotomuligheder, og med optisk billedstabilisering og hurtig fokus er kameraet faktisk i stand til at levere ganske glimrende resultater, omend ikke helt på niveau med markedets bedste. Video kan skydes i op til 8K/24 fps, og der er mulighed for slow motion i 4K/120 fps.

Det er ret imponerende, især prisen på den lille mobil taget i betragtning. For dette er features, man almindeligvis forbinder med markedets dyreste smartphones. Zenfone 8 koster imidlertid ”kun” 6299 kroner. Dermed placerer den sig stærkt her i testen. Hvis du har sukket efter en stærk Android-mobil, der nemt kan være i lommen, er den et fremragende køb.

 

 

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,