Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Her sagde han, at ”kompleksiteten for den minimale komponent-omkostning er steget med omkring en faktor to hvert år (…) der er ingen grund til at tro, at stigningen ikke vil være omtrent konstant i mindst 10 år.”
Det er det udsagn, der fem år senere af professor Carver Andress Mead blev kaldt Moores lov. Og den ”lov” har som bekendt vist sig at være så sejlivet, at 10 år slet ikke har slået til.
https://www.altomdata.dk/moores-lov-lever-forbavsende-godt/
Moore og Mead havde arbejdet sammen siden 1959, og det var Mead, der viste – i modsætning til, hvad man forventede – at når transistorer bliver stadig mindre, bliver de ikke varmere, dyrere eller langsommere. Tværtimod: De bliver bedre, hurtigere, køligere og billigere.
Konstant eller ej
Det er noget ejendommeligt noget, det med love. Man taler om naturlove, for eksempel. Men er det et velvalgt begreb? Den engelske biolog Rupert Sheldrake har indvendt, at naturen ikke laver love. Et af hans argumenter er, at det, fysikerne kalder konstanter, måske ændrer sig – for eksempel lysets hastighed.
Det er naturligvis helligbrøde blandt fysikere.
Men det er ikke desto mindre tankevækkende. Lysets hastighed er nemlig bestemt ved definition, senest i oktober 1983. Som fysikeren Steve Adams udtrykker det i bogen Relativity: An Introduction to Space-Time Physics: ”En ejendommelig konsekvens af dette system af definitioner er, at en eventuel fremtidig forbedring af vores evne til at måle lysets hastighed ikke vil ændre lysets hastighed (som er en defineret værdi). Den vil derimod ændre længden af en meter!”
65.000 for et it-magasin
Nå, jeg må hellere lade fysikerne have deres konstanter i fred. Lov eller ej – Moores lov spiller en stor rolle i it-branchen. Så stor, at Intel i anledning af 40-årsdagen for Moores lov i april 2005 udlovede en dusør på 10.000 dollar for et eksemplar af aprilnummeret af Electronics Magazine fra 1965.
Den heldige modtager var en engelsk ingeniør ved navn David Clark. Han havde trods sin hustrus protester gemt magasinet under gulvbrædderne. Hustruens protester er siden forstummet.
