Test: MSI Delta 15 A5EFK-025NEU: Meget gaming for pengene

Alle sejl er sat til for at klemme maksimal power ind i denne budgetvenlige maskine.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

17.000 kroner er ikke håndører, men snakker vi gaming af den kaliber, vi her har med at gøre, er det sjældent, man kommer langt for de penge. Delta 15 beviser, at dette ikke er en regel, vi kan tage for givet.

Solid grafikydelse

Der ér ikke helt de samme kræfter som i testens dyreste maskine. Som den eneste maskine kører Delta 15 med Radeon RX 6700M-grafikkort. Vi rammer moderate 74.253 i OpenCL på Geekbench 5, men i Time Spy og Firestrike på 3DMark er vi oppe på henholdvis 8164 og 19.335.

Det er en smule mere end RTX 3070-maskinen fra HP. Det er muligt at klemme 75+ fps ud af Battlefield V, hvilket er svært at klage over.

AMD-processoren yder også glimrende. Vi er oppe på 1489 i single-core og 8474 i multi-core. Diskydelsen er desværre ret sløj. Vi er nede på 2244 MB/s i sekventiel læsehastighed og 1927 MB/s i sekventiel skrivehastighed.

Det er tal, vi forventer af kedelige comsumer-pc’er, ikke en gamer som denne. Der er kun 16 GB DDR4-ram til rådighed. Det er dog forventeligt i prisklassen. Til gengæld er der en lynhurtig USB 3.2 Gen2x2 port, Wi-Fi 6E, og en ret utrolig batteritid på næsten fire timers aktivt brug.

Ikke uden kompromisser

Den gode batteritid har noget med skærmen at gøre. Vi er nede på 15,6” – det mindste i testen, dog en pænt stor skærm målt op mod almindelige bærbare. Den har beskeden full HD-opløsning, men en opdateringshastighed på 240 Hz. Oplevelsen er glimrende. Lyden i maskinen er bundfattig, men distinkt og med relativt stor vidde.

Maskinen er blandt de mest støjende, men det svageste punkt er tastaturet, som med slappe gummitaster ikke har den håndfaste respons som konkurrenterne. Det er ikke en maskine uden kompromisser, men til prisen er det svært at klage.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S